For et par uger siden bragte Mandag Morgen en artikel med overskriften ”Kommuner ved ikke, hvordan sociale indsatser virker”. Ét af artiklens hovedbudskaber var, at de danske kommuner mangler viden om effekten af de sociale indsatser, de sætter i værk. Netop denne manglende viden har i alt for mange år defineret indsatsen på socialområdet – og derfor havde Karen Ellemann i sin tid som social- og indenrigsminister fokus på at indsamle viden, så vi fremadrettet kan investere i indsatser, der rent faktisk virker. For så længe vi ikke har overblik over dette – samt hvilke muligheder og hvilket uforløst potentiale der foreligger – får vi aldrig det maksimale ud af indsatserne. Og det er en falliterklæring, for det skylder vi de borgere, der har brug for hjælp.

For hvis vi for alvor skal rykke noget på socialområdet, er det i min optik helt afgørende, at vi er klar over, hvilke indsatser der virker. Vi har i alt for mange år interesseret os for lidt for dette aspekt – og det er jo i virkeligheden underligt, når man ser på for eksempel sundhedsområdet, hvor evidensbaserede indsatser er den største selvfølge. Læg dertil, at vi på socialområdet i alt for ringe grad udbreder den viden, vi rent faktisk har. Begge dele bør vi så absolut rette op på – og det bliver bedre dag for dag.

For opfølgning og evaluering på, om de sociale indsatser skaber fremskridt for vores udsatte borgere, var en rød tråd for Venstre-regeringen og er det også for VLAK-regeringen. Det er det blandt andet, fordi vi ved at opsamle og udbrede vores viden og erfaringer kan hjælpe flest mulig udsatte borgere. Det er ikke kun en gevinst for den enkelte udsatte borger, men også for alle os andre og samfundet helt generelt.