Kommunernes budgetforhandlinger for 2025 var præget af udsving, økonomisk usikkerhed og utilfredshed med udligningssystemet, men nu kan det endelige regnskab gøres op med de samlede tal.

Med en sum på 452 mia. kr. er kommunernes driftsbudgetter steget med 5,6 pct. i 2025 ift. 2024, og formand for KL Martin Damm (V) ser dette som et tegn på, at der er kommet rigtig meget godt ud af økonomiaftalen. 

Men hvorvidt den har resulteret i mere velfærd, er et definitionsspørgsmål. 

- Når man ser på kommunerne under et, har økonomiaftalen givet mulighed for at følge med i takt med, at der bl.a. kommer flere ældre borgere, og at der er et stigende pres på flere andre områder. Når der kommer mange flere borgere, der skal have ydelser af kommunen, så er der råd til at betale for de ydelser, men det gør ikke, at den enkelte borger får mere velfærd, end de fik før, forklarer han.

Et af de mest ventede spørgsmål har dog været, hvorvidt kommunerne under ét har overholdt økonomiaftalen 2025. Og her er der mindre godt nyt. Med serviceudgifter for 324,3 mia. kr. og anlægsinvesteringer for 20,8 mia. kr., overskrider kommunerne nemlig rammen for anlæg med 100 mio. kr.

- Vi rammer skiven, og vi er meget tætte på at ramme plet, men vi løber over med 100 mio. kr., og det er selvfølgelig rigtig træls. Men man skal stadig huske, at det er ud af omkring 400 mia., siger Martin Damm om situationen.

En håndsrækning er også en udfordring

Han mener, at der er en god forklaring på, hvorfor det samlede budget har overskredet aftalen med henvisning til de mange udsving op til og under kommunernes budgetforhandlinger. 

For selv om både KL og kommunerne ifølge formanden har gjort en stor indsats for at overholde økonomiaftalen, har flere elementer gjort arbejdet ekstra udfordrende.

Heriblandt de nye ejendomsvurderinger, som betød store tab af grundskyld for flere kommuner, men Martin Damm peger også på, at håndsrækningen fra regeringen, efter flere kommuner havde råbt op om de økonomiske udfordringer, var med til at skubbe budgetterne de 100 mio. kr. over aftalen.

- Regeringen skubber 2,5 mia. kr. ekstra ud i kommunerne, hvilket ikke gør opgaven nemmere, især når de penge er et engangsbeløb. Der er ikke mange kommuner, som tør ansætte nye medarbejdere for engangspenge, for så skal man afskedige folk med det samme igen, og det gør, at der kommer endnu mere tryk på anlæg, siger Martin Damm og henviser til, at kommunerne hovedsageligt har brugt engangsbeløbet på anlægsbudgetterne for 2025.

Hele aftalesystemet hviler på, at der er nogle relativt stabile rammer rundt om kommunerne, forklarer han.

Og for mange kommuner har der især været et forstyrrende element i budgetlægningen, nemlig udligningsordningen, som snart skal under luppen.

Bred enighed om en bred analyse

På et lukket borgmestermøde efter den officielle afslutning på Kommunal Økonomisk Forum 2025 var der enighed mellem KL og de deltagende borgmestre om ønskerne til den analyse, som skal lægges til grund for et ny udligningssystem.  

- Der var bred enighed blandt de fremmødte om, at et bredt kommissorium er ønskværdigt, siger Skanderborg Kommunes borgmester Frands Fischer (S).

Han fortæller, at det på mødet også blev foreslået, at KLs bestyrelse skal formulere et brev med kommunernes opfordringer til regeringen og Christiansborg.

Gentoftes borgmester Michael Fenger (K) oplevede også stor enighed under mødet og en generel interesse for, at hele udligningssystemet bliver afdækket 360 grader, siger han. 

- Otte punkter blev gennemgået på mødet, og kun ved et enkelt var der ikke total enighed, men det handlede mest om selve formuleringen omkring finansiering og skat, fortæller han.

Han påpeger også, at der i sidste ende skal tages nogle politiske beslutninger på Christiansborg, og der vil kommunerne i højere grad være uenige, fordi nogle altid vil vinde, mens andre taber.

- Men vi kan samlet under KL være enige om, at der bliver lavet en grundig og bred analyse, så der bliver et godt fundament, siger han.

Der er nødt til at ske noget

For borgmesteren i Rebild Kommune, Jesper Greth (V), har det været en lang kamp, som nu bærer frugt.

For omkring 1,5 år siden gik han sammen med Hedensted, Favrskov og Holstebro Kommuner ud og talte for en ændring i udlignings- og tilskudssystemet.

- Vi er rigtig godt tilfredse med, at regeringen har påtaget sig at få lavet et kommissorium og en analyse med henblik på at vurdere udligningssystemet, siger han.

Han peger også på, at kommunerne især de senere år har oplevet så store økonomiske variationer, at det har skabt store udfordringer for det kommunale Danmark.

- Som politikere tvinger det os til at træffe nogle virkelig omfattende beslutninger, og det fungerer ikke, fordi det ødelægger det gode samarbejde i et byråd, og fordi det går ud over borgerne. Vi har brug for, at der kommer noget mere kontinuitet og gennemsigtighed i vores økonomi, siger han.

Han understreger dog også, at det ikke er en nem opgave at ændre i systemet, da der gennem årene har været stor politisk uenighed om, hvilke elementer der skal tilgodeses, og hvilke der ikke skal.

- Jeg tror, at selv de kommuner, som kigger ind i et tab, hvis der sker ændringer i systemet, også er med på, at det ikke kan fortsætte på denne her måde, som vi har set de seneste år. Der er nødt til at ske noget, siger han.

Torsdag 23. januar sendte KL et brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) med ni principper, som KL mener bør være bærende i arbejdet med et nyt udligningssystem.