Den nuværende og kommende regeringer i Danmark skal bindes til ved lov at finde flere penge til det offentlige, når der bliver flere ældre, børn og andre grupper, som kræver ydelser eller hjælp.

Det foreslår finansminister Nicolai Wammen (S) i en forsinket udgave af den velfærdslov, som Socialdemokratiet gik til valg på. Lovforslaget forventes at blive sendt i høring en af de nærmeste dage.

- Det er vigtigt, at vi får lavet en lov, der holder hånden under velfærden, uanset om der sidder en rød eller blå regering, siger Nicolai Wammen.

Han mener ikke, at loven vil fritage politikerne fra at foretage politiske valg og prioriteringer.

- Det, at vi lægger en bund under velfærdssamfundet, betyder ikke, at man ikke hele tiden skal se på, hvordan man gør tingene klogere og mere effektivt.

Udskydelse har udløst kritik

Velfærdsloven er en del af det forståelsespapir, som sikrede Socialdemokratiet magten. Det har vakt særdeles hård kritik fra støttepartierne, at loven er blevet udskudt i flere omgange på grund af coronapandemien.

Velfærdsloven er afgørende for at sikre en bund under velfærden i fremtiden, lyder det fra SF og Enhedslisten.

- Det er et fremskridt, for det vil være et værn mod de voldsomme forringelser af vores velfærd, siger Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten.

- Men velfærdsloven vil kun være en absolut minimumsbund. Og den er ingen garanti for genopretning og udbygning af vores velfærd, som vi har brug for efter mange års nedskæringer og forringelser, siger han.

Må ikke bruges til skattelettelser

Loven vil sikre, at penge fra velfærd ikke kan bruges til for eksempel skattelettelser i fremtiden, lyder det fra Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører for SF.

- Vi har igen og igen sagt, at vi som absolut minimum skal have en vækst, der svarer til, at der kommer flere unge og ældre. Ellers kan man ikke have et velfærdssamfund i fremtiden, fordi det vil blive for dårligt og ringe, siger hun.

Rent teknisk skal loven forpligte enhver regering til at lade det offentlige forbrug følge det, der hedder det demografiske træk.

Det er et udtryk for, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Eksempelvis på ældreområdet vil der de kommende år blive flere ældre.

De skal så enten være flere ældre til at deles om den samme mængde penge på finansloven, eller også skal der skal årligt bruges flere penge på området.

Regeringen vil sikre det sidstnævnte ved at gøre det til lov, at enhver regering skal sikre det på finansloven.

Finansministeriet har udregnet, at det indtil 2025 hvert år vil kræve en stigning på mellem 2,75 og tre mia. kr. hvert år, hvis udgifterne skal afspejle ændringerne i sammensætningen af befolkningen.

En velfærdslov vil være en lov ligesom alle andre, der kan vedtages og fjernes af det til en hver tid siddende flertal i Folketinget. Dermed kan et eventuelt kommende borgerligt flertal fjerne loven, lige så hurtigt som et flertal kan vedtage den, hvis den ønsker det.

Mens Venstre har været skeptisk over for velfærdsloven og har efterlyst en plan for, hvordan den skal finansieres, er Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, umiddelbart positiv. Det, selv om han betragter loven som symbolpolitik.

- Vores økonomiske politik er, at de offentlige udgifter som minimum skal følge med, når der for eksempel bliver flere ældre.

- Derfor kan vi uden problemer støtte intentionen bag den her velfærdslov. Nu skal vi lige se teksten, om der er noget i detaljen, der kan forstyrre, siger han.

DF-formanden vil lægge vægt på, at pengene havner der, hvor der er mest brug for dem.

- Det afgørende for os er, at det ikke kun handler om, at pengene er til rådighed, men at de faktisk havner ude hos dem, der har brug for hjælp, og ikke går op i mellemledere og bureaukrati, som vi har set tidligere, siger han.