Velfærd giver flere arbejdspladser end byggeri

Det vil ifølge økonomi- og indenrigsministeren skabe flere arbejdspladser, hvis kommuner hævede servicen frem for at øge byggeriet. Aftalen om anlægsloftet er et selvmål, siger LO og Enhedslisten

anlægsloft

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Når højere anlægsudgifter skal modsvares af lavere serviceudgifter skaber kommunerne færre og ikke flere arbejdspladser. Det fremgår af et svar til Folketingets finansudvalg fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

- En omlægning fra driftsudgifter til anlægsudgifter vil normalt medføre lavere beskæftigelse, da der blandt andet medgår flere importerede materialer og maskiner i anlægsinvesteringerne end i den kommunale serviceudgifter, skriver ministeren i svaret på et spørgsmål stillet af Frank Aaen (EL) om beskæftigelsesvirkningerne i forbindelse med KL og regeringens aftale om at hæve anlægsrammen med to mia. kr.

Merforbruget på anlæg skal i princippet modsvares af et mindreforbrug på service, så budgetterne samlet set overholdes. Dermed kan aftalen betyde, at der skabes færre arbejdspladser i 2013, end hvis kommunerne i stedet brugte de to mia. kr. på velfærd.

- Man er jo gået et skridt frem og to tilbage, når man siger at det skal ske inde for den samlede ramme. Det betyder jo alt andet lige, at man kommer til at nedprioritere serviceudviklingen, og det koster job, siger Jan Kjæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.

Velfærden presses
LO bifalder i udgangspunktet den højere anlægsramme, så kommunerne har fået mulighed for at sætte gang i nogle fornuftige investeringer. Men som det også fremgår af landsorganisationens nyligt fremsatte jobpakke, mener LO, at regeringen satser for ensidigt på at skabe job i det private.

Flere i offentlig beskæftigelse vil være en hurtig vej til at få reduceret arbejdsløsheden, og derfor havde det ifølge Jan Kæraa Rasmussen været mest hensigtsmæssigt, hvis de øgede anlægsinvesteringer ikke skulle modregnes i serviceudgifterne.

- Så kan det godt være, at kommunerne slet ikke vil udnytte servicerammen alligevel. Det gjorde de ikke i 2011, det har de ikke gjort i 2012 og hvorfor skulle de så pludselig gøre det i 2013. Men ser man helt formelt på kommunernes økonomiske ramme, havde det været bedre, hvis man blot havde hævet anlægsloftet, siger Jan Kæraa Rasmussen.

Enhedslistens finansordfører Frank Aaen er helt på samme linje. Han mener, at aftalen om det forhøjede anlægsloft er med til at ’presse’ kommunerne til at holde yderligt igen på servicen på grund af risikoen for at blive ramt af statens sanktioner.

- Jeg synes, det er fint, man hæver anlægsloftet. Men vi har ikke brug for et lavere forbrug på service, derfor er det et problem, at man ikke ser på de sanktions-mekanismer, som år efter år er med til at holde kommunernes serviceudgifter under det aftalte niveau, siger Frank Aaen.

Regeringen fristes
Også Kurt Houlberg, programchef ved KORA, mener, at aftalen mellem KL og regeringen om det øgede anlægsloft, kan risikere at ende som et selvmål. I hvert fald for kommunernes vedkommende. Ikke så meget på grund af effekterne på beskæftigelsen, men fordi det kan være svært for regeringen at stå for fristelsen til at reducere den kommunale serviceramme for 2014 år, hvis kommunerne ikke udnytter rammen fuldt ud.

 - Man kan være tryg i forhold til, at kommunerne ikke kommer i nærheden af en regnskabssanktion. Men forhandlingstaktisk er det et tveægget sværd. Lavere faktiske udgifter end hvad der er budgetteret med, vil jo let kunne får give regeringen til at konkludere, at kommunerne godt kan klare sig for mindre, siger Kurt Houlberg.

Han peger dog på, at den risiko også eksisterede før aftalen om det forhøjede anlægsloft, fordi prognoserne under alle omstændigheder peger på, at det vil blive brugt mindre på servicen i 2012, end det der lægges op til årets budgetter for 2013.

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet