Valget mellem burger eller broccoli
Det er ikke så let at ændre skolebørns kostvaner, opdager briterne, ført an af stjernekok Jamie Oliver.
Da Jamie Oliver i 2005 gik i korstog mod usund mad i skolerne, vakte det håb om, at stjernekokken ville takle det voksende problem med fedme blandt børn og unge. Flere milliardinvesteringer senere
har briterne dog lært, at det er sin sag at bruge skolemaden til at give børn bedre kostvaner.
Oliver fik det til at vende sig i både børn og forældre, da han demonstrerede på tv, hvad der var i de friturestegte kalkunstrimler, der var et stort hit i skolekantinerne.
Choktaktikken virkede. Regeringen reagerede ved at øremærke 2,4 mia. kroner til bedre skolemad. De kommunale skoler fik forbud mod at servere chips, sodavand og chokolade. Hver skoleelev
skulle have to portioner frugt og grønt om dagen, og der blev lagt låg på indholdet af salt, sukker og fedt.
Bag den nye politik lå en hårrejsende statistik. Cirka hver fjerde britiske barn var alvorligt overvægtig, viste nye undersøgelser – en kraftig stigning siden 1970’erne. Regeringen var opsat på, at
skolemaden skulle være med til at løse problemet. Fem år senere er det imidlertid stadig kun fire ud af ti børn, der spiser den.
Mange af de større børn foretrækker at gå på grillbar eller i døgnkiosk. Resten har madpakker med, men det betyder ikke nødvendigvis, at de spiser sundere. Tværtimod viste en undersøgelse fra British Medical Journal for nylig, at kun 1 procent af britiske madpakker lever op til de skrappe standarder, som er sat for skolemaden.
Bunden er nået
Ifølge den såkaldte School Food Trust, en uafhængig organisation stiftet i 2005 for at promovere bedre skolekost, faldt antallet af børn, der spiser i kantinen, meget kraftigt 1975-2005, fordi uafbrudte
nedskæringer gjorde det umuligt for skolekøkkenerne at konkurrere med den lokale burgerbar.
”Vi har altid vidst, at det vil tage lang tid at vende situationen. Men i det mindste er det lykkedes at stoppe faldet, og der er tegn på, at flere børn er begyndt at vælge skolemaden igen,” siger forskningsdirektør i School Food Trust Michael Nelson til Kommunen.
Forsøg med gratis mad
Det er ikke bare et spørgsmål om at servere lækker og sund mad i hyggelige kantineomgivelser, understreger Nelson. Det handler også om at uddanne kantinepersonalet, investere i bedre køkkener og undervise børn i ernæring og madlavning. Således kæmper School Food Trust på mange fronter på én gang.
I mellemtiden prøver regeringen at finde ud af, om flere børn vælger skolemaden, hvis den er gratis for alle. Durham i det nordøstlige England er en af forsøgskommunerne. Her har børn i alderen 5 til 11 år siden september fået tilbudt gratis frokost.
Resultaterne har indtil videre været ekstremt positive, fortæller byrådsmedlem Claire Vasey:
”Antallet af børn, der vælger skolemaden, er mere end fordoblet til 86 procent. Og lærerne fortæller os, at børnene er blevet bedre til at koncentrere sig i timerne,” siger Vasey til Kommunen.
Durham er en af Englands største kommuner med flere end 500.000 indbyggere, herunder 33.000 børn i de mindste klasser af folkeskolen, hvor forsøgsordningen finder sted.
”Vi har flere områder med omfattende social nød, hvor problemet med fedme vokser. Børnene har måske normal vægt, når de begynder i skole, men mange har udviklet overvægt eller fedme, allerede når de er 11 år. Derfor er det her forsøg så vigtigt,” siger Vasey.
Håbet er, at færre børn vil blive overvægtige eller få dårlige kostvaner, hvis de spiser et sundt måltid i skolen. Forsøget i Durham og de andre kommuner vil over de næste par år teste, om den teori holder.
