Sikke nogle utaknemmelige skarn! Det var min første tanke, da jeg så KL-formandens reaktion på vores finanslovsaftale. Her skaffer vi flere penge til kommunal velfærd, især på børne- og ældreområdet, og så skal vi mødes med sure bemærkninger om, at det jo bare er småpenge, at vi ”skaber falske forventninger”, at vi er ” bedrevidende”, og at man i det hele taget helst er fri for alle de puljer, der blot fører til øget bureaukrati. Min næste tanke var: Hvad er deres problem? Hvis de synes, at småpengene ikke er værd at bukke sig efter, og hvis de i øvrigt har styr på velfærden – hvad de ellers mener, at de har – så kan de jo bare lade være med at søge. Der er ingen tvang – det er et tilbud. Eller måske er det bare irriterende, at man nu igen skal til at diskutere disse ting i kommunalbestyrelsen? Nu var man jo lige blevet enig om, hvor der skulle skæres, og så kommer de rendende fra Christiansborg med nogle flere penge med det resultat, at der kommer en ny diskussion, om det nu også var fornuftigt at skære så hårdt på daginstitutioner og/eller ældrepleje? Min tredje tanke var så: Okay, vi må op af skyttegravene – man må prøve at forstå modpartens synspunkt, måske har de alligevel fat i noget rigtigt? Det har de utvivlsomt.