I 2019 kom en stor nyhed for musikskolerne. Den dengang nye kulturminister Joy Mogensen (S) udtalte, at alle børn skulle have mulighed for at spille et instrument.

- Hun var den første i mange år, der talte musikskolerne op, og som faktisk kom med en vision, som hun senere bredte ud til, at kulturen skulle styrkes derude, hvor befolkningen er. At der skulle være nogle kulturelle trædesten i kommunerne, siger Ole Helby.

Han er formand i Dansk Musikpædagogisk Forening, der er musiklærernes fagforening. Han fik posten i 1992, og siden da er der ikke mange kulturministre, der har sat sig for at udvikle de kommunale musikskoler.

- Det har mest været noget med at holde gryden i kog og klippe snore, siger Ole Helby.

Derfor kom kulturministerens udmelding bag på mange.

Unødvendige forsøg

Da Joy Mogensen var barn, gik hun på musikskole. Hun har udtalt, at det giver hende ro og fordybelse at sætte sig bag klaveret og lad fingrene spille et stykke klassisk musik. Som borgmester i Roskilde har hun været med til at prioritere den lokale musikskole, som er blevet en af landets bedste.

Og det kan være en god ide at prioritere musikskolerne.

Det at spille et instrument kan udvikle børns indlæring, hjælpe dem at koncentrere sig og skabe sociale relationer. Samtidig kan et instrumentet følge en gennem livet, hvad end man spiller cello eller et trommer.

Men Joy Mogensen nåede ikke at følge sin vision til dørs. Faktisk fortalte hun aldrig, hvordan hun ville nå den.

I løbet af sine to år som minister talte hun musikskolerne op i medierne og satte gang i en række forsøg ude på musikskolerne kaldet “Grib Engagementet”. Forsøgene er på vej i gang, og deres opgave er at finde ud af, hvordan musikskolerne kan nå ud til flere elever. De løber over de næste to år og er finansieret ad to gange 20 mio. kr. på finansloven.

- Mange kommuner og musikskoler er begejstrede for at få de midler, men midlerne hører jo op igen om få år. Så musikskolerne skal nå at speede op og engagere en masse medarbejdere i en masse projekter, og så skal de træde i bremsen hurtigt igen bagefter, siger Ole Helby.

Men han mener slet ikke, der er behov for forsøgene. Gennem det seneste årti er der kommet flere rapporter og undersøgelser om, hvordan musikskoler kan nå ud til flere børn og unge.

Dyrt og uden krav

Det koster mellem 2.000 kr. og 8.000 kr. om året at gå til instrumentundervisning på en kommunal musikskole. Gennemsnitsprisen ligger omkring 4.200 kr., og den stejle pris er en af grundene til, at musikskoler sjældent får fat i mere end fem pct. af deres målgruppe. Samtidig er det hovedsageligt velstillede familier, der sender deres børn i musikskole.

De dyre priser skyldes blandt andet, at staten ikke støtter med ret meget. Staten må dække 25 pct. af kommunernes udgifter til musiklærernes løn. Men i mange år har den såkaldte refusion ligget omkring 13 pct.

- Vi kiggede på regnestykket i 2020, og det vil koste 80 mio. kr. ekstra om året, hvis refusionen skal op på 25 pct., siger Ole Helby.

Han pointerer, at mindre også vil gøre en forskel. Priserne har nemlig en betydning i kommuner med mange lavindkomstfamilier.

- Tag nu Hjørring Musikskole. For nogle år siden sagde de, at økonomien skulle hænge bedre sammen, så de satte elevernes deltagerbetaling op. Det gav i stedet et større hul i kassen, for der kom færre elever, da prisen blev dyrere.

Og det er ikke kun økonomien, der sætter grænser. Mange familier har ingen relation til musikskolen og tror, instrumenter er noget for de fine. For at nå dem, skal børn opleve, hvordan det er at spille på en elguitar eller en obo, og det kræver, at musikskolerne kommer ud af deres vante rammer og laver flere gratis tiltag.

Mange kommuner er godt i gang med samarbejder med folkeskolerne, men flere kommuner har også nedprioriteret musikskolen.

Ifølge Ole Helby er problemet, at bekendtgørelsen om musikskoler ikke stiller nogen krav til, hvordan kommuner driver deres musikskole.

- Alle kommuner skal tilbyde undervisning på en musikskole ifølge loven, og man skal have undervisning i alle instrumenter. Men det klinger hult, for der er ingen krav til kommunerne om, hvordan de driver skolen. I København har man nærmest ingen musikskole, for det er kun 0,7 pct. af målgruppen, der går der.

Han ønsker i stedet, Kulturministeriet reformerer bekendtgørelsen og sætter krav om, at musikskolerne når mindst ti pct. af børn og unge i målgruppen.

Ny minister og usikkerhed

I august stoppede Joy Mogensen som kulturminister og kirkeminister. Kunstnere og kulturinstitutioner kritiserede hende i en lind strøm, og det var nærmest kun musikskolerne, der var nogenlunde tilfredse. Oveni skulle hun tage hånd om en coronakrise, hvor kulturlivet sank helt til bunds, og så ramte en personlig tragedie hendes privatliv.

- Vi havde ikke behov for at tale Joy Mogensen så meget ned, som hun er blevet. Corona ville have været umulig for enhver politiker på den post. Vi var tilfredse med en minister, der var visionær på vores område. Også selvom hun ikke nåede at få så meget udført, siger Ole Helby.

Ane Halsboe Jørgensen (S) overtog Kulturministeriet og Kirkeministeriet.

- Vi byder hende velkommen, men vi ved endnu ikke, om vi er glade for hende. Vi håber, hun vil tage bestik af Joy Mogensens linje. Jeg håber, det var et udtryk for regeringens linje og ikke bare Joy Mogensens, siger Ole Helby.

Selv har Ane Halsboe-Jørgensen endnu ikke løftet sløret for sine musikskoleplaner. I et interview med Ekstra Bladet sagde hun:

- Jeg har det sådan, at musikskolerne kan noget rigtig stærkt, fordi børn og unge møder musik og selv får lov at mærke musik. Det er selvfølgelig interessant at se på, hvad det skal koste, men musikskoler er heller ikke for alle. Jeg var der selv og spillede guitar og havde for meget krudt i røven til, at jeg kunne holde ud dér særlig længe. Hvilket ærgrer mig i dag, for jeg kan ikke spille noget instrument. Det gælder selvfølgelig om at gøre den kultur tilgængelig.

For nylig inviterede Ane Halsboe-Jørgensen og Mette Frederiksen (S) repræsentanter fra kulturlivet med til kultursalon på Marienborg. Udøvende kunstnere og repræsentanter fra store kulturinstitutioner deltog blandt andet. Men musikskolerne var ikke inviteret.

- Jeg føler mig ikke på den måde forbigået, for vi behøver ikke med på Marienborg. Men hvis regeringen stadig har Joys dagsorden, skal vi jo med til et eller andet form for møde, og det har vi ikke været endnu. Men jeg håber da, det sker i den kommende tid, siger Ole Helby.

Kommunen.dk har bedt om et interview med Ane Halsboe-Jørgensen for at afklare, om hun fortsætter Joy Mogensens nationale mål for musikskolerne, og hvad hun mener om musikskolernes varierende priser. Kulturministeriets presseafdeling oplyser, at det ikke er muligt med et interview i hele september måned.