Udland og det private skal hjælpe hospitalskø
Udland og det private skal hjælpe hospitalskø
Det hårdtprøvede sundhedsvæsen kan snart se frem til en hjælpende hånd.
Inden for de kommende uger ventes en aftale om en milliardstor akutpakke, som skal hjælpe med at nedbringe de lange ventelister.
Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er en del af regeringens løsning blandt andet flere udenlandske læger og sygeplejersker.
- Vi vil sætte tempo på sagsbehandlingen, når dygtige læger og sygeplejersker fra andre lande vil hertil og give en hånd, sagde hun fredag på et pressemøde.
Det skal blandt andet gøres ved at tilføje flere midler til sagsbehandlingen, lette bureaukratiet og ensrette sprogkravene for sygeplejerskerne.
Sundhedsvæsenet slås blandt andet med behandlingsefterslæb efter corona. En strejke fra sygeplejerskerne undervejs gjorde ikke situationen bedre.
I januar slog et eftersyn så fast, at det står værre til i sundhedsvæsenet end ventet. Der er lange ventetider og et stort fald i produktiviteten.
Nødvendigt at rydde op
Det er ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, vigtigt med et opgør mod unødigt bureaukrati. For der mangler arbejdskraft i stor stil.
- Derfor er det nødvendigt at rydde op i bureaukrati og fjerne de grotesk lange ventetider for udenlandsk uddannede læger, siger hun i en skriftlig kommentar.
Foruden udenlandske sygeplejersker og læger fremhæver ministeren også privathospitalerne som en nøgle til at få nedbragt ventelisterne.
De skal fortsat spille en vigtig rolle, og hun er også åben for, at de foretager flere højt specialiserede operationer end i dag.
Mest muligt for pengene
For det forventer Løhde dog en mængderabat, når flere sendes over til dem:
- Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene. Det er en aftale, hvor vi siger, det er noget for noget, lød det på pressemødet.
Når det kommer til de højtspecialiserede behandlinger, er det ifølge Camilla Rathcke fra Lægeforeningen vigtigt at have kvaliteten for øje.
- Hvis operationer spredes på for mange steder, er der risiko for, at kvaliteten mindskes. Det må ikke ske, siger hun i en skriftlig kommentar.
Hun påpeger samtidig, at der er risiko for, at den højtspecialiseret behandling i det offentlige kan miste fodfæste, hvis specialister rykker til det private.
Vi er glade for, at det private tager flere patienter. Der er der brug for i en periode, hvor vi har brug for at få ventelisterne ned.
Netop risikoen for, at arbejdskraft rykker videre, er ifølge regionerne, som forhandler med regeringen om pakken, vigtig at have for øje.
- Vi er glade for, at det private tager flere patienter. Der er der brug for i en periode, hvor vi har brug for at få ventelisterne ned.
- Men det skal ske på en måde, så vi sikrer, at den samlede kapacitet bliver større og ikke mindre, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.
Den tredje ting, som Sophie Løhde fredag fremhævede, var, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så der er mere tid til det patientnære.
Det kan blandt andet betyde, at administrativt arbejde begrænses, og at for eksempel forskere i en periode skal prioritere det kliniske arbejde.
Hos landets sygeplejersker ser man ikke mange lyspunkter i akutpakken.
Skeptisk formand
Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen havde håbet på en plan, så der blev passet på de sygeplejersker, der allerede arbejder i det offentlige, og der blev tiltrukket flere.
- Men det er svært at se, at regeringen vil gøre noget for dem, der allerede er ansat - andet end at de kan tjene mere, hvis de vil arbejde mere, siger hun i en skriftlig kommentar.
Regeringen har afsat to milliarder kroner til akutpakken i perioden 2022-2024.
Foruden regionerne forhandles dele af aftalen med Kommunernes Landsforening og Sundhed Danmark, der repræsenterer privathospitalerne.
Det står værre til end ventet
- Ventetiderne i sundhedsvæsenet stiger fortsat - og det vil blive ved, i takt med at behandlingsefterslæbet afvikles.
- Akutmodtagelserne er pressede af et øget antal patienter samt udfordringer med at visitere til de medicinske afdelinger.
- Produktiviteten er faldet fra andet kvartal 2019 til i 2022. I samme periode er antallet af sundhedsfagligt personale steget.
- Der har været et øget antal lukkede senge på grund af personalemangel på de medicinske afdelinger.
- Overholdelsen af udredningsretten i somatikken er faldet fra 82 procent i 2017-2019 til knap 75 procent i årene efter.
- Retten er, at patienter henvist fra en læge inden 30 dage enten skal have en diagnose eller en plan for det videre forløb.
Kilde: "Eftersyn af sygehusvæsenet" af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
