Tysk modstand forsinker gigantisk frihandelsaftale

I det traditionelt frihandelsvenlige Tyskland advarer politikere nu mod den kommende handelsaftale med USA. De frygter et brandudsalg af europæiske standarder på miljø- og forbrugerområdet.

jobudsigt

Af Redaktionen | [email protected]

Toneangivende tyske politikere advarer mod den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Den 10. marts starter en ny runde i forhandlingerne, som i nogen tid har stået i stampe, blandt andet på grund af tyske politikeres frygt for et smuthul, som kunne tvinge EU til at sluge nogle meget slappe amerikanske regler indenfor fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse.  

- Sådan et smuthul ville med et pennestrøg sætte alle de fremskridt over styr, som 150 års arbejderbevægelse, 100 års kvindebevægelse og 50 års miljøbevægelse har opnået, siger miljøminister Barbara Hendricks, SPD, til ugemagasinet Der Spiegel. 

Hvis TTIP-aftalen vedtages, bliver det den største frihandelsaftale nogensinde. Den formodes at give arbejdspladser i titusindvis både i EU og USA. Ifølge den britiske tænketank Centre for Economic Policy Research skulle aftalen give et væksthop på 0,9 procent, hvilket for EU modsvarer cirka 150 milliarder kroner på årsbasis.

Truede miljøkrav

Stillet overfor de store skibe, der skal sættes i søen, tøver de tyske politikere imidlertid nu. De frygter især aftalens afsnit om investeringsbeskyttelse, der vil gøre det muligt for virksomheder at anlægge erstatningssag mod de deltagende stater ved en voldgiftsret, hvis virksomhederne ikke er tilfredse med staternes miljøkrav. Miljøminister Barbara Hendricks fra SPD advarer om, at hævdvundne miljøregler vil kunne anfægtes ved denne form for voldgift. 

- Jeg ser meget kritisk på aftalen især i relation til omtalte voldgiftsordning. Det ville betyde, at store koncerner ville kunne gennemtrumfe deres interesser overfor EU’s medlemslande, og det uden demokratisk kontrol. Det ville være uhørt i historisk perspektiv, siger Barbara Hendricks til Der Spiegel.

 I tyske landbrugskredse er man blandt andet bekymret for, om producenterne ligesom i USA kunne få lov til at desinficere fjerkræ med klor. Chlorhühnchen (klorerede høns) møder stor modstand hos de tyske forbrugere.

  Tidligere landbrugsminister Hans-Peter Friedrich (CSU), som i mellemtiden er blevet afløst af  Christian  Schmidt, udtalte tidligere på året til Der Spiegel:

 - En frihandelsaftale mellem EU og USA må ikke føre til, at de høje tyske og europæiske standarder for fødevarers sikkerhed og kvalitet fraviges. Det gælder om at forsvare vores standarder indenfor kvalitet, sundhed og sikkerhed.

Overvågning bekymrer

 Udover de konkrete betænkeligheder har den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s overvågning af kansler Merkels mobiltelefon også haft indflydelse på forhandlingsklimaet. Bekymringerne går udover den øjeblikkelige irritation fremadrettet på, at amerikanske virksomheder vil kunne stå stærkere i konkurrencen overfor europæiske kolleger, hvis de amerikanske spionagetjenesters datafangst ‘tilfældigvis’ skulle komme til at omfatte industrielle produktionshemmeligheder, der så mere eller mindre tilfældigt kunne komme til konkurrerende amerikanske virksomheders kendskab.

  Nu har Angela Merkel selv valgt at lade være med at sammenkæde NSA-affæren med Tysklands og EU’s forhandlingsposition i TTIP-forhandlingerne, for som Merkel på vanlig pragmatisk vis siger:

- At handle i trods har endnu aldrig ført noget godt med sig.

 Men der er nok af andre hurdler på vejen, blandt andet en stærkt voksende protestbølge på internettet, som betød, at EU’s chefforhandler, handelskommissær Karel De Gucht, for nogen tid siden suspenderede forhandlingerne med USA for at afstemme holdningerne internt i EU. Han vil nu komme med et oplæg til videre forhandlinger. Når der foreligger et færdigt traktatudkast, bliver dette sendt ud i offentlig høring i tre måneder.

Selvom dele af frihandelsaftalen møder modstand, mener eksperter stadig, at aftalen vil gavne den europæiske økonomi. I en kommentar på Zeit Online siger Gabriel Felbermayr, professor i nationaløkonomi ved det anerkendte Ifo-institut i München, at han forventer, at den kommende frihandelsaftale vil kunne give cirka 100.000 arbejdspladser i Tyskland – og det vel at mærke i en skrabet model, hvor tornene i form af investorbeskyttelse og fødevarestandarder ikke indgår i aftalen. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet