Mange kommuner modtager kunst i gave, og i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007 blev en del til overs.
Mange kommuner modtager kunst i gave, og i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007 blev en del til overs.
Per Folkver, Ritzau Scanpix

Tusindvis af kunstværker samler støv på kommunernes depoter

Kommunale kældre er hjemsted for alskens kunst, hvis værdi svinger fra håndører til titusindvis af kroner. Kommunen.dk har undersøgt, hvad kommunerne gemmer i sine arkiver.

opmagasineret

Af Christian Olesen | [email protected]

De fleste med hus kender dilemmaet. Man står med en gammel ting og kan ikke tage sig sammen til at smide den ud eller sætte den til salg, så den ryger på loftet eller i kælderen. Der bliver den glemt de næste 10-20 år.

Flere kommuner har et lignende forhold til deres kunst.

Tusindvis af kunstværker står gemt på kommunale depoter og arkiver, viser en rundspørge, Kommunen.dk har foretaget. 38 kommuner har svaret, og blandt dem sendte ti en inventarliste over deres opmagasinerede kunst.

Listerne viser, at der gemmer sig alskens malerier, litografier og plakater på hylderne under rådhusene. I nogle tilfælde er der tale om værdifuld kunst, men ofte er værdien lav eller ukendt.

  Man ved ikke, hvad man skal gøre ved al den kunst, så man stiller det væk på depot. Så slipper man for at tage stilling nu og her.

En af de kommuner, der gemmer på lidt af hvert, er Fredensborg, som opbevarer 449 kunstværker i et arkiv og et depot. Derudover ejer kommunen 8.000 af bladtegneren Ib Andersens tegninger og skitser, som ligger forseglet i kælderen. Kun meget få af kunstværkerne er vurderet, og værdien spænder vidt. For eksempel er et oliemaleri af en landevej sat til 8.000 kr, mens et slidt træsnit af en hest ligger på 200 kr.

Ulla Hardy-Hansen (K) er formand for kulturudvalget i Fredensborg. Hun ser gerne, at der kommer styr på kommunens kunst. Men hun vil hellere have det udstillet og hængt op end solgt.

- Nogle kommuner sælger deres kunst på loppemarkeder eller holder auktion over det. Det kunne jeg ikke selv være med til. Der er jo efterkommere, ægtefæller og børnebørn til kunstnerne, og det er ofte dem, der har doneret det til os. Det vil se mærkeligt ud at sælge for højeste bud. Selvom kunsten selvfølgelig fylder godt i vores arkiv, siger hun.

Angsten ved at fortryde

Fredensborg er langt fra alene om at gemme kunst i kælderen, viser Kommunen.dks rundspørge. Flere kommuner har lange lister med malerier og litografier, som har ligget på depot i årevis.

Da kommunerne blev lagt sammen i 2007, skulle malerier og plakater fra 270 rådhuse pludselig skulle placeres på 98. Meget blev til overs, og flere kommuner gemte kunsten i stedet for at sælge eller donere den.

Kamille Sommer har et bud på hvorfor. Hun er oprydningskonsulent og uddannet feng shui-konsulent fra Nordisk Akademi for Lotus Feng Shui.

- Jeg tror, der er to aspekter i det. Den første del handler om, at man ikke ved, hvad man skal gøre ved al den kunst, så man stiller det væk på depot. Så slipper man for at tage stilling nu og her. Det samme sker, når folk sætter ting i deres kældre og på loftrum. Man parkerer det, fordi man ikke ved, hvad man vil gøre ved det, siger Kamille Sommer.

- Den anden del handler om respekt. Hvis det nu er noget, man har fået foræret, tænker man måske, at man ikke kan tillade sig at kassere det.

Det er tilfældet i Odder Kommune, hvor en af hylderne i arkivet i rådhusets kælder er proppet med tingeltangel, som kommunen har fået i gave fra sine venskabsbyer i Finland, Norge og Sverige gennem årene.

Men hvorfor så ikke bare smide det ud?

- For nogle handler det rigtig meget om angsten ved at fortryde, at man har kasseret en ting. Det er nok ikke så meget tilfældet med kommuner, men når man gemmer noget, så er man sikker på ikke at fortryde, det blev smidt ud, siger Kamille Sommer.

  Det er de færreste af tingene, der er mange penge værd. Smag skifter jo, og meget af det er fra 70’er og 80’erne, kan vi se på farvebrugen. De er lidt tunge i det, så folk vil måske ikke have det hængende i dag

Hun har derfor et par oprydningstips til kommunerne.

- De skal vurdere de enkelte ting. Kan det bruges nogen steder? Hvis kommunen ikke kan bruge det, hvem kan så? Kan det sælges, gives væk til genbrug eller et godt formål? Hvis ingen kan få glæde af det, kan man kassere det.

- Jeg vil anbefale, at de gennemgår den opmagasinerede kunst en gang for alle og finder ud af, hvad der skal ske med det. Det er jo også mest respektfuldt over for tingene. Frem for at de bare står der og samler støv, siger oprydningskonsulenten.

Men for nogle er det en uoverskuelig opgave. Ni kommuner svarer, at de intet samlet overblik har over deres kunst. Et par af dem er i gang med at registrer, men opgaven er stor og tager lang tid.

Kunstkammer

Anderledes ser det ud i Brøndby, Lemvig og syv andre kommuner, som fortæller, at de stort set intet kunst skulle have i overskud,

Enkelte kommuner som Odsherred og Frederikshavn samler deres overskydende kunst i et kunstkammer, hvor medarbejderne i forvaltningen kan stikke forbi og hente noget frisk pynt til kontorvæggen, hvis man er blevet træt af sin gamle eller har fået nyt kontor.

Det er en god løsning for kunstens skyld, mener Nis Rømer, der er formand for Billedkunstnernes Forbund.

- Det er vildt dejligt at omgås noget nyt kunst engang imellem. Lige så vel som det er rart at komme hjem til noget, man er vant til, så er det også rart at komme hjem til noget nyt, siger han.

Nis Rømer foreslår, at kommuner får folk udefra til at kigge på kunstværkerne for at se, om der skulle være noget af værdi.

- Og så er det legitimt at skille sig af med det, hvis det er reproduktioner uden værdi eller noget, der har mistet sin aktualitet. Men man kommer sjældent udenom at have lidt stående på et lager, og det er der jo ikke noget galt i, siger Nis Rømer.

  Nogle kommuner sælger deres kunst på loppemarkeder eller holder auktion over det. Det kunne jeg ikke selv være med til.

Han nævner også, at man kan få en kunstner eller kurator til at se, om man kan bruge den overskydende kunst til en interessant udstilling.

- Det kunne være en spændende opgave. At gøre det levende igen. For når 500 litografier står dernede i kælderen stablet oven på hinanden, sætter de jo ikke nogens blod i kog. Men måske er det guld, måske ikke, siger Nis Rømer.

På auktion

Frederiksberg Kommune rydder ud sit kunstarkiv. Kommunens samling tæller næsten 5.000 værker, og der kommer nyt til hvert år. Hoveddelen er
udstillet i kommunernes bygninger, men i arkivet står også en del kunst, som nok aldrig kommer op igen.

Derfor har magistraten besluttet at sælge ud af alt det, som ikke har en lokal relation til området, fortæller stadsarkivar i Frederiksberg, Caspar Christiansen.

- Det er mest kontorkunst. Sådan noget som litografier og de klassiske ting, der hænger på væggene rundt omkring. I årenes løb er det efterhånden blevet en stor samling, siger Caspar Christiansen.

Han mener, kommunen har mellem 120 og 150 værker til overs, som auktionshusene Bruun Rasmussen og Lauritz.com kommer forbi og vurderer i løbet af
januar eller februar alt efter, hvordan coronasituationen udvikler sig.

- Det er de færreste af tingene, der er mange penge værd. Smag skifter jo, og meget af det er fra 70’er og 80’erne, kan vi se på farvebrugen. De er lidt tunge i det, så folk vil måske ikke have det hængende i dag, siger stadsarkivar Caspar Christiansen.

Husk mit navn

Men det er ikke kun umoderne plakater og malerier i guldramme, som venter på at blive hevet frem i lyset igen. Thisted opbevarer et stort oliemaleri fra 2004, som skulle være 40.000 kr. værd, på depot på en folkeskole. Og Rødovre fortæller, at kommunen har store fire værker, som venter på at finde et nyt hjem. Et af dem er speciallavet af den kendte danske kunstner HuskMitNavn til en lokal udstilling.

  Når 500 litografier står dernede i kælderen stablet oven på hinanden, sætter de jo ikke nogens blod i kog. Men måske er det guld, måske ikke

Tilbage i Fredensborg håber kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansen snart at finde penge til at få styr på kunsten, der venter i arkiverne. Meget af det er
lavet af lokale kunstnere, som forærede malerier til kommunen, og hun frygter, det bliver solgt, hvis ikke hun gøre noget ved det.

- Jeg er oppe i alderen og har siddet 31 år i byrådet, og på et tidspunkt stopper man jo, og jeg er bange for, at der kommer nogle unge, der ikke vil holde på alt det gamle kunst og de gamle kunstnere.

Nu håber hun at finde penge i budgettet til at få gennemgået kommunens kunstværker. Det er dog svært, hvilket forklarer, hvorfor flere kommuner mangler overblik over deres glemte kunstværker.

- I et byråd med 27 medlemmer er der en kæmpe spændvidde, hvad angår kunstinteresse. Men når der skal penge til, skal beslutningen jo over økonomiudvalget eller byrådet, og man kan ikke forlange, folk skal interessere sig for det.

Kultur

Undersøgelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet