Troels Lund bringer familien i spil som ny formand
Troels Lund bringer familien i spil som ny formand

Venstres nye formand er kendt og profileret som en hardcore politiker, der arbejder hårdt i de ellers lukkede magtrum.
Men i sin første tale som valgt formand på partiets landsmøde i Herning bragte Troels Lund Poulsen bløde værdier i spil. Hans datter går i Rudolf Steiner-skole. Den er sågar vegetarisk, sagde han til stor latter fra salen.
Siden han blev far, har han oplevet slidte daginstitutioner. Opdagelsen er blevet til hans første politiske forslag som Venstre-formand om at prioritere en mia. kr. til at forbedre de fysiske forhold i institutionerne.
Danmark skal endda være et sted, hvor det er ”ok at træde ved siden af”, siger han.
- Det tror jeg, alle har prøvet her i livet.
Troels Lund Poulsens nye omtale af livets mere bløde værdier er et bevidst valg. Til pressen forklarede den nye formand, at ”der har været en efterspørgsel” på, at han gav mere af sig selv som menneske.
Folk har spurgt, om der er andet end ønsket om magt, der driver Troels Lund Poulsen. Og ja, det er der, siger han. Efter han er blevet far, har han oplevet, at det pludselig er hendes Danmark og hendes fremtid, der optager ham.
- Hvad er det for et Danmark, som Andrea og hendes venner skal vokse op i? Det spørgsmål er blevet en stærk drivkraft for mig i mit politiske arbejde, sagde han i sin tale.
Det var også i det her nattog fra Kyiv, mens jeg fordøjede indtrykkene fra mit møde med præsident Zelenskyj og den ukrainske forsvarsminister, og mens jeg kiggede ud over det mørke landskab, at jeg blev endeligt overbevist om, at jeg ville bede om jeres opbakning til at blive Venstres nye formand.
Står vagt om efterskolerne
Når man træder ved siden af, skal fællesskabet træde til, som han sagde han i sin formandstale. Det princip kobler Troels Lund Poulsen til de frirum, efterskolerne udgør.
- Det kommer Venstre til at stå vagt om.
Som ny formand lægger Troels Lund Poulsen dog også vægt på, at hans parti står i en svær situation.
- Lige nu er vores parti udfordret. Og der findes ikke en magisk løsning, som vi lige kan hive op af hatten.
- I stedet skal vi vise danskerne, gennem resultater, stabilitet og hårdt arbejde, at de kan være trygge ved at give Venstre deres stemme.
Det kommer til at kræve en "ekstraordinær" indsats, betoner han.
- Jeg kan love jer én ting: At mit hjerte banker for Venstre og for Danmark.
Alligevel vil han ikke stille sig selv til rådighed som statsminister. Dertil er Venstre i en for ringe position, mener han.
- Med den opbakning, Venstre har, vil det være meget mærkeligt, hvis jeg skulle stå og slå mig på brystet og sige, at jeg var statsministerkandidat.
Lige nu er vores parti udfordret. Og der findes ikke en magisk løsning, som vi lige kan hive op af hatten. I stedet skal vi vise danskerne, gennem resultater, stabilitet og hårdt arbejde, at de kan være trygge ved at give Venstre deres stemme. Det tror jeg også, vi lykkes med. Men lad mig sige helt ærligt, at det kommer til at tage tid.
Farvel til Ellemann-Jensen
Inden Troels Lund Poulsen kunne lade sig krone som Venstres formand på landsmødet, skulle der siges pænt farvel til den faldne.
Jakob Ellemann-Jensen mødte op, holdt sin tale og forlod salen igen. Han var der ikke længe, men det berørte ham tydeligt at sige farvel.
- Har jeg skuffet nogle af jer undervejs? Det har jeg uden tvivl, sagde han.
Men han gik med rank ryg. For det var det rigtige, at han tog Venstre med i en midterregering, lød det. En beslutning, som Troels Lund Poulsen beskrev med store ord.
– Det kommer du til at få en enorm stor plads i Venstres historie for, sagde den nye formand.
Jakob Ellemann-Jensen sagde tak til ”alle for det hele” og gjorde honnør til salen.
– Nu er det tid. Tid til, at jeg skal videre. Men Venstre vil altid være mit hjem.
Vi kommer også til at gøre det nemmere at rekruttere international arbejdskraft til vores virksomheder. Vi skal selvfølgelig ikke masseimportere arbejdskraft fra Afrika. Det kommer jeg aldrig til at støtte. Men i en tid, hvor både danske virksomheder og vores velfærd har brug for kvalificeret arbejdskraft, så skal vi gøre det nemmere at komme til Danmark, hvis man har de rette kompetencer og gerne vil arbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























