Næsten alle landets kommuner har etableret en plan for at blive klimaneutral senest i 2050 og mange før den tid. Københavns Kommune havde tidligere sat sig selv det mest ambitiøse mål og rykkede målstregen til 2025, men det blev efterfølgende lagt i graven. 

Enkelte kommuner kæmper dog fortsat for at komme i mål med deres selvudstukne delmål for 2025, om at kommunen som virksomhed eller organisatorisk instans bliver CO₂-neutral og fossilfri. 

I front er Silkeborg, Skanderborg og Ærø kommuner, som modsat størstedelen af landets kommuner - der først har mål om helt eller delvist at blive CO₂-neutrale i 2030 - har sat sig et mål om, at kommunens interne udledninger fra drift af f.eks. bygninger, el og varme skal være CO₂-neutrale allerede i 2025.

Fra nettoudleder til CO₂-optager

I Silkeborg forventer man at realisere ambitionen om klimaneutralitet i år.

- Vi er godt nok tæt på at nå i mål, siger Rune Kristensen (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune.

Seneste klimaregnskab fra 2023 viser, at udledningen fra kommunens aktiviteter er faldet med 65 pct. siden 2019, hvor man etablerede målsætningen. 

Ifølge en ny regnskabsmodel, som byrådet har vedtaget for kommunens skove, er sandsynligheden for at nå målet blevet endnu større. En fremvisning viser, at kommunen i 2025 vil have en CO₂-udledning på blot 214 ton - et enormt fald i forhold til de over 8.000 ton i 2019, og i høj grad pga. kommunens store arealer af skov.

- Jeg tænker, at vi om et par år går i minus, så vi bliver en positiv bidragsyder, hvilket også er vores mål, siger han. 

Tallene for 2025 rummer dog en vis usikkerhed. De afhænger af tempoet, som skovene vokser med, samt el-fremskrivningen, der er behæftet med større usikkerhed, står der i kommunens regnskab. 

- Om vi så kommer ind i 2026, inden vi når helt i mål, går vi på det tidspunkt reelt set i minus. Det er stærkt af et byråd og af et udvalg, der er gået målrettet efter at opfylde ambitionen langt tid før alle andre og sikre, at det ikke bare er blevet ved skåltalerne, siger Rune Kristensen. 

For kommunen har det været vigtigt at vise vejen. At få styr på egen butik og vise, at det kan lade sig gøre at nedbringe CO₂-udledningen. 

- Dermed har vi også nemmere ved at snakke ansvarlighed over for borgere og virksomheder og være en løftestang for en forandring og transformation af vores samfund, siger han. 

- Jeg oplever kun, at folk forstår, hvorfor vi er nødt til at give noget tilbage. Samspillet mellem CO₂, klimaforandringer og rigtig meget vand viser sig tydeligere og mere konkret for os alle sammen. For i virkeligheden bliver det naturen, der i fremtiden passer på os, når det for alvor begynder at regne og ruske, og grundvandet stiger, siger Rune Kristensen.

I Skanderborg sætter man stramme mål

Også Skanderborg er drevet af ambitionen om at gå forrest og vise vej, men helt så langt som Silkeborg er man ikke.

- Når vi skal ud og forlange, at en hel masse af borgere, virksomheder og alle mulige andre skal være grønne, skal man jo starte med sig selv. Man er nødt til at gøre så meget som muligt, hvor vi har et ansvar som kommune, siger Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune. 

- Det er ligesom det, der har været drivkraften: at vi skulle starte med at feje for egen dør. Allerede for ti år siden blev vi enige om at være ambitiøse. Derfor er det også ekstra pinligt og problematisk, at vi ikke kan komme helt i mål med det, siger han. 

Skanderborg Kommune har ligesom Silkeborg haft et mål om, at kommunen som virksomhed skal være helt CO2-neutral i 2025, men sådan bliver det ikke. 

Kommunen har haft svært ved bl.a. at omstille 100 pct. til grøn strøm og at omstille store entreprenørmaskiner. Derudover har kommunen ikke fået plantet den planlangte mængde skov. 

- Hvis vi skal kritisere os selv, så har vi ikke været gode nok til at få plantningen af skov sat i gang. Men hvad angår f.eks. solceller på tagene, er det ærgerligt, at der er noget national lovgivning, der spænder ben, siger han. 

Men selv om Skanderborg ikke når målsætningen, er Claus Leick glad for, at kommunen er kommet langt i processen. 

- Vi er ikke langt fra, og det er godt at give sig selv nogle stramme mål. Så kan det godt være, at man ikke når dem lige på slaget tolv, men hvis man kan nå dem lidt efter, så er det fint nok. 

- Hellere det end at sige, at det ikke kan lade sig gøre, fordi så binder man ikke sig selv så hårdt, og så sker der måske ikke så meget. Man er nødt til at være vedholdende, og vi har også været nødsaget til at skulle spæde økonomisk til af flere omgange, siger han. 

Ærøs fossilfrie omstilling er lokalt forankret

I det Sydfynske Øhav har Ærø i flere årtier kæmpet for den grønne omstilling, og ø-kommunen er tæt på at realisere sine foreløbige mål for 2025.

Historien forpligter: I 1997 kæmpede øen for at få titel som Danmarks Vedvarende Energi-Ø. I en årrække i 1990’erne og 2000’erne befandt sågar verdens største solvarmeanlæg sig på øen, og Ærø blev i 2020 af EU-kommissionen udnævnt til Europas mest energiansvarlige ø, bl.a. fordi omstillingen var så forankret i befolkningen. 

- Der er en masse ildsjæle på øen, som rigtig gerne vil den grønne omstilling, og som har været fremsynede. Vi har borgerejede vindmøller, elfærgen og så selvfølgelig vores grønne fjernvarmeselskaber. Et resultat af, at vi har været ambitiøse, siger Marie-Sophie Ahlefeldt, klimakoordinator i Ærø Kommune. 

Byrådet har siden dengang udstukket en række delmål, hvoraf det første for 2025 indebærer, at kommunen som virksomhed skal være CO₂-neutral og fossilfri på el og varme. Noget som klimakoordinatoren fortsat anser for realistisk at nå.

I seneste opgørelse fra 2023 havde Ærø Kommune en CO₂-udledning på 59 tons for kommunens bygninger. Et fald på næsten 40 pct. fra 2019.

- Kommunen som virksomhed har ikke et stort forbrug, og så alligevel, fordi vi ejer størstedelen af færgerne til og fra øen, siger Marie-Sophie Ahlefeldt.

Transport inklusive Ærøfærgerne, der står for 96,9 pct. af kommunens CO₂-udledning, er ikke en del af målsætningen for 2025, men der arbejdes for, at den skal være fossilfri i 2035.

Kommunen har desuden et mål om at være 100 pct. selvforsynende med lokalproduceret vedvarende energi målt på månedsbasis. Noget som kommunen i 2022 var 95 pct. i mål med. 

- Øens Borgerenergifællesskab er her et kæmpe bidrag til selvforsyningsmålet. Generelt bliver jeg positivt overrasket over, hvor meget folk gerne vil det her - både internt i kommunen og på øen, siger hun. 

- Hvis nogen har gode idéer, er mit fornemmeste job at finde ud af, hvordan det kan arbejdes ind i klimaindsatsen, så der bliver ejerskab rundt om i organisationen. Her bruger vi kommunens størrelse til vores fordel. Vi er gode til at inddrage, og vi bruger det, fordi vi godt ved, at det er vores styrke. Størrelsen giver nogle rigtig gode handlemuligheder. Jeg vil påstå, at nogle ting glider nemmere, når vi er små, siger klimakoordinator Marie-Sophie Ahlefeldt.