Da den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen og den konservative partileder Søren Pape Poulsen i sidste uge fejrede den første coronarestriktionsfrie dag i månedsvis med en middagsaftale, var det ifølge sidstnævnte en begivenhed, de længe havde haft i kalenderen. Begge slog den op på Facebook med et foto, der godt kunne bringe mindelser om dengang, samtalepartneren var Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Ham gik det som bekendt ilde efter den snak, og i vidt omfang på grund af den snak. Denne gang vides det ikke rigtig, hvad de to talte om, og alene derfor er situationen anderledes. Det er den også, fordi de to Facebook-opslag med identiske fotos først og fremmest er en hilsen til Venstres ikke-tilstedeværende partiformand Jakob Ellemann-Jensen. Den selvudråbte oppositionsleder var ikke den, statsministeren ville i byen med.

“Det er vigtigt, at vi kan samarbejde på tværs af partier i Folketinget. Meninger brydes. Sådan skal det være. Men i sidste ende skal vi finde fælles løsninger”, skrev Mette Frederiksen først på aftenen. “Der er meget, Mette og jeg er uenige om, men i dansk politik skal vi samarbejde og finde løsninger, om det vi kan”, skrev Søren Pape Poulsen sidst på aftenen. Jakob Elleman-Jensen skrev ikke noget, heller ikke dagen efter.

Politiske forskelle gøres tydelige

Episoden er dels signalgivning til både vælgere og politiske mod- og medspillere, dels en påmindelse om, at den egentlige valgkamp forud for FV23 kan blive skudt i gang nårsomhelst. Foreløbig har vi kun set indledende øvelser, og forløbet er ikke så langt fremme, at det giver mening at overveje, om FV23 kan blive fremrykket til et FV22.

Der er vi ikke. Men positioneringen er i gang. Hårdknuden i forhandlingerne/aftalen om arbejdsudbud var et varsel om, at politisk uenighed ikke bliver nem at håndtere fra nu af. Regeringen med støttepartier mener, de har et godt tilbud, som de blå sagtens kan sige ja til, og de blå mener, at så godt er det heller ikke, og at de sagtens kan sige nej.

Allerede inden Mette Frederiksens og Søren Pape Poulsens Facebook-egnede bytur havde først Venstres Claus Hjort Frederiksen i Berlingske og siden Liberal Alliances Alex Vanopslagh i Jyllands-Posten forsøgt at ryge Søren Pape Poulsen ud af sit flyverskjul og bekende sig åbent som potentiel statsministerkandidat og konkurrent til Jakob Ellemann-Jensen. Indtil videre uden held. Positioneringen er i gang, i dette tilfælde ved at sløre positionerne.

Frontforkortning og fodlænke

Defensiv på en anden måde er positioneringen af ministerholdet, der tvunget af omstændighederne blev omrokeret, så Trine Bramsen kom væk fra det nedslidende Forsvarsministerium. En lignende frontforkortning trak Morten Bødskov væk fra Skatteministeriet, hvor en Benny Engelbrecht-lignende tilbageholdelse af oplysninger var under udvikling.

Samtidig finder en helt anderledes positionering sted i udkanten af hovedfeltet. I sidste uge måtte Justitsministeriet indrømme, at det var kommet til at overse sin rolle som indberetter til Kriminalforsorgen af rigsretsdommen over Inger Støjberg. Først efter at Inger Støjbergs advokat havde rykket, skete der noget, og det blev let sarkastisk genfortalt, som at hun “måtte vække Justitsministeriet for at få sin straf”.

Den virkelige nyhed var imidlertid en anden, nemlig at Inger Støjberg ville sikre sig at kunne tage stilling til fodlænkeafsoningen indenfor en rimelig tidsfrist. Det er valgbarheden der spøger. Den gennemsnitlige ekspeditionstid fra dom til eventuelt tilbud om fodlænkeafsoning er lidt over tre måneder, derefter tager det i givet fald også lidt tid at sætte i værk, og endelig tager selve afsoningen de to måneder, som dommen lød på.

Inden man ser sig om, er der derfor gået mindst et halvt år, og hvor lang tid er der så til et folketingsvalg? Da Inger Støjberg blev stemt ud af Folketinget, skete det ledsaget af  tilkendegivelser om, at hun kunne regne med at være valgbar igen efter udstået straf. Men altså heller ikke før, så det skal ikke trække for længe ud med at få gjort rent bord før den endelige positionering: et nyt parti eller opstilling for et eksisterende.