I løbet af 2023 har både Københavns Kommune og tilsyn modtaget en række opråb og henvendelser om alvorlige forhold på institutionen Fensmarkgade.

To tidligere ansatte står nu frem i Kommunen.dk og Politiken og fortæller om svigt af de anbragte unge, en kritisabel ledelse og frustration over, at deres opråb ikke er taget alvorligt. 

Den tidligere medarbejder Lise Schjellerup har i sine mere end tre år som ansat både mærket de alvorlige forhold på egen krop og set de unge falde ned i et endnu dybere hul af misbrug og mistrivsel, end da de unge i sin tid blev anbragt. 

Hun råbte flere gange op for at gøre kommunen opmærksom på forholdene, men oplevede ingen handling. Hun frygter, at de unge er fastholdt i deres problemer langt ind i voksenlivet. 

- Jeg føler mig ansvarlig for det, vi ikke gør, selvom jeg har forsøgt. Og jeg vil ikke risikere, at der står et ungt menneske, som er blevet gammel og spørger: ‘Hvorfor gjorde du ikke noget?’, siger hun. 

Unge fastholdes i problemer

Kommunen.dk og Politiken har i går beskrevet flere problematiske forhold på den kommunale døgninstitution i København. Forhold om manglende håndtering af vold, våben, stoffer og problemer med langtidssygemeldinger og et højt brug af vikarer som konsekvens af et dårligt arbejdsmiljø. 

Kommunen.dk og Politiken i besiddelse af flere interne dokumenter. Gennem aktindsigter er vi desuden kommet i besiddelse af en række af de bekymrings- og whistleblowerhenvendelser, der er blevet sendt til flere myndigheder. Dokumenterne understøtter de tidligere medarbejderes udsagn om, at der løbende er råbt op om alvorlige forhold.

Ann-Karina Eske Henriksen, der er docent ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i udsatte børn og unge, mener, at Københavns Kommune ikke har reageret tilstrækkeligt på de mange opråb og alvorlige forhold. 

- Hvis kommunen havde løftet sit ansvar godt nok, havde der ikke været et skærpet tilsyn. Så det indlysende svar er et nej. I al den tid hvor det her står på, hvor man laver påbud og det ene skriv efter det andet, er der jo nogle børn, som er anbragt i nogle utrygge rammer, siger hun.

Lise Schjellerup, der blev sygemeldt i maj, står tilbage med en følelse af frustration over manglende reaktion på henvendelserne.

- Den fornemmelse, jeg nogle gange kunne have, var, at børnene bare var til opbevaring. Fornemmelsen blev bekræftet, da myndighederne ikke reagerede. Man mister potentialet for udvikling, når de bare lader stå til. De ser ikke, at der er nødt til at være noget meget professionelt personale omkring de her unge mennesker, hvis der skal ske en forandring, siger hun. 

Christina Larsen, der også tidligere var ansat som socialpædagog på Fensmarkgade i fire år og stoppede i december 2023, mener, at Fensmarkgade har sendt de unge ud i voksenlivet uden den rette støtte.

- De kommer ud på den anden side og har lært absolut ingenting. De er fortsat i den dårlige trivsel, som har været grundlaget for deres anbringelse. Den bliver de fastholdt i. De lærer ingenting. De får ingen uddannelse. De har ikke mulighed for at komme ud på den anden side og få sig et arbejde. 

- Og vigtigst af alt: De lærer ikke, hvordan man er i relation til andre mennesker. Det, de kender, er sådan et bandemiljø. Og det er det, som de bliver fastholdt i på Fensmarkgade. Den stærkeste vinder, siger hun.   

Tidligere medarbejdere, der ønsker at være anonyme, men hvis identitet er redaktionen bekendt, deler overfor Kommunen.dk og Politiken opfattelsen, at Fensmarkgade har svigtet de unge, og at ledelsen ikke har taget hånd om problemerne på institutionen. 

- Ledelsen reagerer ikke på noget som helst. Jeg forstår ikke, hvorfor de to inkompetente ledere stadig er ansat. Det har været den værste tid i mit liv at arbejde der, lyder det fra en anonym tidligere ansat. 

For en anden tidligere ansat står konsekvensen af de alvorlige forhold på institutionen klar.

- Vi har svigtet på alle parametre, erkender vedkommende. 

“Det er situationer, som hjemsøger mig”

Enstemmigt fortæller tidligere medarbejdere, at de anbragte børn og unge drager den yderste konsekvens af forholdene på institutionen.

Medarbejderne beretter blandt andet om manglende håndtering af vold mod de ansatte i en hverdag, hvor der ofte bliver fundet knive på de unges værelser, og hvor de unge ryger hash og tager stoffer på institutionen.

Lise Schjellerup fortæller, at voldsepisoder sjældent blev indberettet eller politianmeldt.

- Der er en del vold mod medarbejdere, som aldrig er blevet indberettet. Og også en del, som aldrig er blevet sendt videre til myndighederne. Man laver et magtanvendelsesskema, som skal sendes videre til myndighederne. Og det er det ikke blevet gjort i mange tilfælde.

- Vi har haft rigtig mange tilfælde, hvor der har været en eller anden form for personfarlig kriminalitet mod nogle af de unge, som ikke er blevet håndteret, og hvor politiet ikke er blevet involveret. Det er situationer, som hjemsøger mig, fordi jeg ved, at vi skulle have gjort noget.

I oktober 2021 bliver Lise Schjellerup, over halvvejs i sin graviditet, udsat for vold på Fensmarkgade. 

I situationen ville hun starte en samtale med en af de unge, som ikke havde ryddet op efter sig selv i fælleskøkkenet. Men samtalen blev hurtigt til en diskussion. Lise Schjellerup forklarer, at den unge på et tidspunkt blev så sur, at den unge slog hende lige over brystet. 

Lise Schjellerup oplevede ikke, at ledelsen på Fensmarkgade tog voldsepisoden seriøst. 

- Det blev ikke meldt til politiet, fordi det blev lagt over til mig selv, at jeg skulle gøre det. Jeg blev heller ikke sendt til lægen. Jeg endte med selv at gå til lægen to dage senere, fordi jeg havde ondt, siger hun.

“Vi har en forpligtigelse” 

Fensmarkgade blev sat under skærpet tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden i december sidste år, fordi tilsynet “er alvorligt bekymret” for kvaliteten på døgninstitutionen Fensmarkgade. Men på trods af det nu skærpede tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden, er det eksperters vurdering, at myndighederne langt fra har gjort nok for at stoppe de kritiske forhold på Fensmarkgade.

Det samme mener både Lise Schjellerup og Christina Larsen. De oplevede ikke, at der blev handlet på deres opråb. Christina Larsen beskriver, hvordan hun efter hendes opråb ikke blev bedt om at fremlægge deres oplevelser eller indkaldt til dialog om forholdene. 

- Ledelsen skulle have ryddet op i de medarbejdere, som er så forråede, at de ikke engang aner, hvad de laver, når de er på arbejde. Det er så dårligt et arbejdsmiljø og faglighed på stedet, at de unge lider. Det er dem, det går ud over. Jeg kan bare gå ud og finde mig et andet arbejde. Jeg kan være ligeglad, men det er jeg ikke, fordi det her er unge mennesker, der har de allerdårligste kår i livet, og vi har en forpligtigelse til at gøre nogle gode ting for dem. 

- Men hvis vi bare støtter dem i en misbrugsadfærd og i en bandementalitet, så hjælper vi dem slet ikke. Og det er det, der er så skidehamrende frustrerende i det her. Vi har forsøgt at råbe systemet op. Hele vejen rundt. Men der sker ikke noget, siger hun. 

Københavns Kommune har fået forelagt en række spørgsmål. Hverken institutionsleder Mark Krüger Hansen eller centerchef Klaus Scheibye har ønsket at stille op til et interview. 

I et skriftligt svar fortæller faglig chef i kommunens socialforvaltning, Katrine Ring, at “forvaltningen ikke kan genkende, at der er en lang række hændelser, der burde være politianmeldt, som ikke er blevet det.”

“Ledelsen tager stilling til, om hændelser skal politianmeldes. Vold mod personalet skal altid politianmeldes, og der arbejdes på Fensmarkgade med at træne medarbejderne i at konfliktnedtrappe for at undgå konflikter. Hvis ledelsen vurderer, at hændelsen ikke skal politianmeldes, har medarbejderen selv mulighed for at anmelde hændelsen.”

Kommunen vil ikke forholde sig til den konkrete hændelse, hvor Lise Schjellerup fortæller, at hun som gravid blev slået af en beboer, og ledelsen ikke ville politianmelde det. 

Faglig chef Katrine Ring skriver i et skriftligt svar til den konkrete hændelse, at “Forvaltningen ikke kan kommentere på personalesager, men kan oplyse at Fensmarkgade har retningslinjer for, hvordan arbejdet tilrettelægges, så der tages særligt hensyn til gravide.”

Københavns Kommune vil derimod gerne forholde sig til de mange bekymringshenvendelser om forholdene på Fensmarkgade, som ifølge faglig chef Katrine Ring “alle er blevet taget alvorligt.” 

“Det gør indtryk, at en gruppe medarbejdere vurderer, at nogle af de unge på Fensmarkgade har været udsat for svigt. Det er afgørende, at alle unge oplever trygge rammer, når de er anbragt,” skriver hun.

Overordnet lyder det, at Fensmarkgade løfter en vigtig opgave, at mange bekymringer, der er rejst, ifølge kommunen er blevet afkræftet, samt at Socialtilsynet er enig i de tiltag, der er sat i værk. 

”Forvaltningen har tillid til, at ledelsen har de kompetencer, der skal til for at genoprette stabiliteten i personalegruppen, skabe et godt arbejdsmiljø og sikre den nødvendige faglige kvalitet gennem de handleplaner, der er igangsat.”

“Ledelsen understøttes i det arbejde af forvaltningens Borgercenter Børn og Unge og får desuden ekstern konsulentbistand til arbejdet med at styrke arbejdsmiljø og samarbejdskultur, ligesom både ledere og medarbejdere modtager ekstern faglig supervision,” skriver hun.