SU-debatten raser igen. Denne gang er det kandidatuddannelsen, der står for skud. Magtelitens fortropper står i kø for at fortælle, at hvis det danske samfund på nogen måde skal kunne overleve i fremtiden, så er det sund fornuft at afskaffe SU’en på kandidatuddannelserne.

Som optakt til diskussionerne om SU har flere af de aktører, der støtter SU-afskaffelsen, forsøgt at så tvivl om SU’ens gavnlige effekt især på den sociale mobilitet. Det giver god mening at gøre, hvis man har besluttet sig for, at man gerne vil af med SU’en. Social mobilitet og friheden til at kunne vælge den uddannelse, man er interesseret i og brænder for, uanset social baggrund er kerneværdier i det danske uddannelsessystem. Så hvis man vil afskaffe SU’en, så må man jo ud i det retoriske kunststykke, det er at påvise, at man uden problemer kan pille omtrent 5.000 kroner ud af et studenterbudget, uden at det betyder, at det er dem, hvis forældre ikke kan hjælpe med at dække hullet, der bliver ramt hårdest. Det er en svær opgave, (omend der er nogen, der har kastet sig helhjertet ind i den). Der er nemlig masser af evidens for, at SU’en har en positiv effekt på den sociale mobilitet.

En analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) fra 2011 ser på SU-reformen fra 1988, hvor man ændrede SU-systemet til et, der ligner det, vi har nu. I analysen undersøger KORA blandt andet, hvilken effekt SU har på frafald. Ikke overraskende viser det sig, at flere gennemfører en uddannelse på baggrund af SU-løftet, og at effekten er størst blandt unge fra ikke-boglige hjem. Herefter konkluderer de, at en højere SU har mindsket den sociale arv.

KORA-rapportens konklusioner blev også fremhævet i et notat fra DEA, der ellers siden har gjort sig til nogle af de ypperste og mest standhaftige talspersoner for SU’ens afskaffelse. I et notat fra 2012 fremhæver de nemlig, at 10.000 kr. højere SU om året ifølge KORA reducerer frafaldet på uddannelserne med 23 procent i forhold til før SU-forhøjelsen. Det svarer ifølge DEA til, at 10 procent højere SU reducerer frafaldet med 9,7 procent og hele 13,6 procent for studerende fra lavere sociale lag.

Samtidig ved vi, at danske studerende er blandt dem, der er allerbedst til at gennemføre en uddannelse, og vi ved, at vi er blandt de lande i verden, der er bedst til at bryde den negative sociale arv. SU’en virker i høj grad efter hensigten. Hensigten har til gengæld aldrig været, at “alle skal være akademikere”, som vi studerende nogle gange får skudt i skoene at mene. Nej, hensigten er, at det ikke skal være forældrenes tegnebog, der skal definere, hvor vi ender henne. At “har jeg råd?” aldrig nogensinde må være et spørgsmål, unge skal stille sig selv, når de vælger uddannelse.

For nogle er det måske blevet så naturligt, at det selvfølgelig ikke er social baggrund, der skal være afgørende for adgangen til uddannelse, at de har svært ved helt at acceptere, at de valg, politikerne træffer om SU, er definerende for, hvilke valg rigtig mange unge fra ikke-boglige hjem får lov til at træffe. Men det er de. Det er lige meget, hvor dygtig du er, hvor meget moralsk støtte du får med hjemmefra, og hvor meget du knokler med studierne: Hvis ikke du kan betale din husleje, mens du er studerende, så er der en overhængende risiko for, at du ikke kommer til at være studerende særlig meget længere. Og guess what: Kandidatstuderende skal også betale husleje.