Store forskelle i kommuners indsats for patienter

Antallet af patienter og sengedage på hospitalerne varierer betydeligt alt efter, hvilken kommune de modtager patienter fra. Problematisk, mener organisationer

kapacitetsudnyttelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Kommunerne er medskyldige i hospitalernes problemer med overbelægninger på de medicinske afdelinger. Tilstrømningen af patienter og sengedagsforbruget varierer nemlig betydeligt på tværs af kommunerne.

Afvigelserne kan ikke forklares ved forskelle i kommunernes socioøkonomiske profil, og derfor er kommunerne vigtige medspillere, når det kommer til at reducere antallet af indlæggelser og liggedage på landets sygehuse. Det konkluderer Deloitte i en rapport fra marts måned i år om kapacitetsudnyttelse på de medicinske afdelinger lavet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Dansk Sygeplejeråd genkender billedet.

- Der er meget forskellige tilgange. Der er kommuner med enheder, hvor man har folk ansat til at holde øje med hvem af deres borgere, der er indlagt på hospitalet og sørger for, at kommunerne hurtigst muligt er i stand til at tilbyde deres borgere et forløb i kommunen, mens der er andre, der ikke gør noget, før de bliver ringet op af sygehuset og får at vide, at nu kommer hr. eller fru Hansen hjem, og så siger de ’neej’ og ’det kan vi ikke’, og så skal de først til at sætte alle mulige ting i værk, forklarer formand Grete Christensen.

Spild af ressourcer
Rapporten fra Deloitte er nu blevet en del af økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen, efter det i analysen er kommet frem, at omkring hver femte patient på de medicinske afdelinger slet ikke behøvede være indlagt, men alternativt kunne have været i et ambulant forløb, indlagt på patienthospital, i eget hjem eller på et plejecenter.

- Det er dårlig planlægning af tingene, og et spild af ressourcer ud over alle grænser, siger Erik Bach, formand for Patientforeningen.

Han mener, at forløbene mellem regioner og kommuner langt fra fungerer tilfredsstillende, og en væsentlig del af problemet er ifølge ham, at det i dag er for upræcist, hvor ansvaret ligger.

Store forskelle
Grete Christensen peger på, at de tyve procent er en tydelig konsekvens af, at regionerne hurtigt har neddroslet et stort antal senge, mens mange kommuner ikke i samme hastighed har været i stand til at etablere de kompenserende tilbud til borgere.

Noget tyder dog på, at nogle kommuner har været betydeligt hurtigere end andre. Mens kommunerne i gennemsnit havde 93,8 indlæggelser på de medicinske afdelinger per 1.000 indbyggere i 2011, så havde kommunen med flest indlæggelser 133,1.

Samme store forskel ses, når det kommer til antallet af sengedage. Kommunen med det laveste niveau havde 276,3 sengedage per 1.000 indbygger, mens kommunen med det højeste har hele 808,9 sengedage.

Kommuner opruster
Ifølge KL er der en større og større ensartethed på vej i de tilbud, som kommunerne tilbyder potentielle og færdigbehandlede patienter, men anerkender samtidigt at forskellene i dag stadig er store.

- Det er sådan set vores oplevelse, at kommunerne gerne vil hjemtage patienterne, og hospitalerne gerne vil af med dem. Men nogle steder i landet kniber det med at få den overgang til at fungere på en god måde, siger kontorchef Christian Harsløf fra kontoret for social og sundhed.

Han mener dog, at kommunerne er godt i gang med at løfte sin del af hele sundhedsindsatsen. Kommunerne opruster med personale, de anvender flere penge på sundhed, og de får en bredere og bredere tilbudsvifte.

- Så der er en kæmpe udvikling i gang på det her område. Det bliver blandt andet drevet af, at regeringen nu har erkendt, at det nære sundhedsvæsen er fundamentet for et stærkt sygehusvæsen. Hvis ikke det nære fungerer, så braser sygehusvæsenet også sammen, og det er i virkeligheden det, som denne her rapport illustrerer på udmærket vis, siger Christian Harsløf.

På kanten af systemet
Ifølge en opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd går udviklingen også i den rigtige retning, når det kommer til at udskrive færdigbehandlede patienter. Fra 2007 til 2011 er antallet af sengedage for færdigbehandlede patienter på somatiske hospitaler faldet med 44 procent. Grete Christensen mener da også, at flere og flere kommuner er på vej med bedre og bedre indsatser før og efter patienternes indlæggelser.

- De er på vej, og de kommer formentligt alle sammen, fordi det andet bliver for dyrt på sigt, men det er bare synd for alle dem, der indtil da kan opleve, at de kommer til at hænge på kanten af et system, siger formanden.

Forskellen på tværs af regioner er stor. Mens de færdigbehandlede patienter i Region Hovedstaden udgør to procent af det totale antal sengedage, så udgør de kun mellem 0,2 og 0,5 procent i de fire øvrige regioner.

Arbejdsgruppe nedsat
Som led i økonomiaftalen for næste år skal regionerne og sygehusene løbende følge med i, om sengene på de medicinske afdelinger udnyttes hensigtsmæssigt. Parterne er enige om, at det bør være muligt at nedbringe perioder med overbelægning, blandt andet hvis samarbejdet mellem sygehuse og kommuner styrkes.

Samtidigt har Danske Regioner og regeringen i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der skal fastlægge en bedre og mere rettidig opgørelse af antallet af sengepladser og belægningsgraden. Det forventes, at der i efteråret 2013 foreligger en revideret opgørelse af belægningsgraden på de medicinske afdelinger.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet