Over 60.000 kroner pr. indbygger. Så meget større er Furesø Kommunes langfristede gæld i forhold til gennemsnittet. Det viser en undersøgelse fra Damvad Statistikservice. Ud over Furesø topperÆrø og Egedal listen over kommuner med størst gæld. Ifølge fuldmægtig i KL Anders Windinge, er den primære forklaring på forskellene, at der er stor forskel på kommunernes lån: 

”Tidligere kunne en kommune indgå leasingaftaler og undgå en stor anlægsinvestering, men reglerne er blevet ændret. Leasingaftaler er nu i højere grad ligestillet med kommunernes egne investeringer, så de skal deponere et beløb, hvis de indgår en lejeaftale,” siger Anders Windinge. 

Også Vallensbæk slås med gæld på grund af kommunalreformen, fortæller Bjarke Steen Johansen, kommunaldirektør i Vallensbæk:  

Negativt boom

”Kommunalreformen gav kommunens økonomi et negativt boom, fordi vi arvede en stor gæld fra det gamle amt,” siger han.  

Jens Christian Birch, formand for hovedbestyrelsen i KOMDIR, mener, det er et godt billede på mange kommuners situation: 

”For det første arvede kommunerne gæld og forpligtigelser fra både de gamle kommuner og nu nedlagte amter. Og for det andet har mange kommuner ikke haft mulighed for at afvikle gæld, fordi de er pressede økonomisk,” siger Jens Christian Birch. 

I Gentofte er tendensen helt modsat: Kommunen har en af landets laveste gældsbyrder. Det har budget- og regnskabschef i Gentofte Kommune, Jan Pedersen, en enkel forklaring på: Kommunen solgte i 2004 el-selskabet NESA for 3,5 milliarder kroner, og en del af salgsoverskuddet blev brugt til at indfri ekstern gæld.