Stednavne. Romeo og Julie var åbenbart ikke sønderjyder

bakspejlet

Af Morten Okkels | [email protected]

Journalistik handler også om at udfordre sine læsere. Så hvis De er i quizhumør, tag  da et øjeblik til at overveje dette spørgsmål: 

Hvad er forskellen på de to navne ’Den sønderjyske amtskommune’ og ’Sønderjyllands Amt’?

Det er ikke nogen ligegyldig nuance, men derimod noget, man talte meget om i 1970. Hæng på en gang; svaret kommer lige om lidt.

Rosenrødt

”Hvad er et navn?” spørger Julie sin Romeo og følger op med påstanden om, at en rose ville dufte lige sødt, hvad end man kalder den. Og mange år senere, hos Gertrude Stein, blev det så til, at ”en rose er en rose er en rose”.

Jeg er mere skeptisk end Julie.  Jeg tror, at det sprog, vi klæber på forskellige dele af vores omgivelser, lige så vel kan definere som beskrive. Og her er stednavne sådan set et godt eksempel.

 Mens vi havde travlt med amterne herhjemme, var urolighederne i Nordirland, The Troubles, på deres højeste. Der var det nemt at komme galt afsted som turist i den næststørste nordirske by, for kongetro protestanter kaldte den Londonderry, mens irske katolikker kun sagde Derry. På samme måde er der ingen neutral løsning  med hensyn til Kosovo eller Kosova.  De fleste medier bruger stadig det serbiske navn, men Politiken bruger konsekvent formen med A. 

Det var to eksempler på forskellige navne for de samme områder. Men der er også en modsat type navnetvister, der handler om udstrækningen af et bestemt navn. 

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fik sit bizarre navn efter græsk pres for at undgå forveksling med det græske Makedonien. Og til omtalte type tvist hører også den sønderjyske, og nu må vi hellere komme tilbage til 1970 og Kommunens arkiver.

Grænsetilfælde

Her til lands har vi undgået blodige opgør som i Nordirland eller i Jugoslavien, men det nationale tema er stadig følsomt stof i grænselandet.

Sønderjyderne kunne acceptere ’Den sønderjyske amtskommune’, fordi det navn kun antyder en amtskommune, der befinder sig i Sønderjylland. Derimod antyder ’Sønderjyllands Amt’, at amtet slet og ret udgør Sønderjylland. Det er i strid med den klassiske definition, der siger, at området går fra Kongeåen til Ejderen. 

Men i dag anser mange danskere bare Sønderjylland som et område inden for Danmarks grænser. Jeg tror, det bidrog til dén opfattelse, at man overhørte protesten dengang og tvang det nye navn igennem. Hvis det er sandt, er det faktisk vigtigt, ved hvilket navn vi kalder vores roser. Eller amter.

Tag dén, Julie Capulet.

NB!

Er læseren endnu ikke overbevist om stednavnets magt, henholder jeg mig til Rumperup, hvis navn medførte en lind strøm af vittigheder til stor irritation for de lokale. 

Eller som Gertrude Stein ville have sagt det: ”En rumpe er en rumpe er en rumpe.” 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet