Det er let for tankerne at vandre tilbage til 1970’ernes energikrise, mens man passivt må se prisen på energi, varme og brændsel skyde i vejret. Årtiers forsøg på at danne tættere bånd til Rusland med gasrør og samhandel er sprængt i stykker med Ruslands invasion af Ukraine. 

Og med det er energipolitik igen blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik. Skal vi være med til at finansiere Putins krigsmaskine, eller kan vi undvære russisk kul, olie og gas? Mens sæsonen er med os nu, vil udfordringerne stå endnu klarere, når vinteren kommer igen.

Særligt i hovedstadskommunerne kan man frygte, at konflikten trækker ud. I Dragør er 70 pct. af kvadratmeterne i kommunen opvarmet af naturgas, mens det gælder 63 pct. i Allerød og mere end 50 pct. i Greve, Rudersdal, Egedal og Ballerup kommuner. 

Rusland dækker godt 40 pct. af gasforbruget i Europa. I takt med, at den varme hane til Rusland er drejet om, bliver der større rift om den ikke-russiske naturgas med forventede prisstigninger. Det er udbud og efterspørgsel i sin simpleste form. 

Danmarks afhængighed gælder ikke kun naturgas. I alt kommer godt 15 pct. af vores olie, 90 pct. af vores kul og 12 pct. af vores biomasse fra Rusland. De danske forsyningsselskaber har allerede meldt ud, at man så vidt muligt vil skære Rusland ud af ligningen, men energikrisen stiller spørgsmål til Danmarks afhængighed af fossile brændsler, tidligere strategier og ikke mindst, hvilken retning vi skal tage fremad. 

Sagsøgt for Rusland-boykot

Aalborg oplever en af de mere kuriøse konsekvenser af krigen. Nordjyllandsværket i Aalborg, som fyrer med kul, leverer godt 60 pct. af fjernvarmen til byen. 

Der er i høj grad tale om russisk kul. I 2021 brugte Nordjyllandsværket 577.000 tons kul, hvoraf 85 pct. stammer fra Rusland.

Som mange andre forsyningsselskaber besluttede bestyrelsen at stoppe samhandlen med Rusland og lavede aftaler med nye leverandører. Nu bliver Aalborg dog anklaget for ulovligt kontraktbrud af en af de tidligere leverandører. 

- I første omgang henviste vi til, at ejeren af det ene firma var på EU’s sanktionsliste, men nu har de ændret ejerforholdene, så det er hans kone, der ejer firmaet i stedet. Det kan give os juridiske vanskeligheder, og vi har nu fået vores egne advokater på sagen, fortæller Per Clausen (EL), rådmand for klima og miljø og bestyrelsesformand for Aalborg Forsyning. 

Udfordringen er, at Aalborg ikke har nogen formelle sanktioner mod Rusland at støtte sig op ad. Hverken EU eller den danske stat har nemlig et forbud mod import af russisk kul. Derfor hænger kommunen selv på problemet, mener Per Clausen. 

- Vi står jo med den udfordring, at hvis vi gør, som man bliver opfordret til, nemlig at boykotte russisk kul, så risikerer vi faktisk at ende med at få en erstatningssag på halsen. 

Nordjyllandsværket ønsker ikke at oplyse, hvilket firma der er tale om, ligesom man lige nu ikke ved, hvordan sagen ender. 

- Folketingspolitikerne og regeringen har haft meget travlt med at fortælle, hvad andre bør gøre. Det er fair nok, og vi vil gerne bakke op, men jeg savner en vilje til at se på, hvordan man så kan bakke os op, siger Per Clausen. 

Ørsted stod i begyndelsen af krisen i en lignende situation. Den danske energigigant har en kontrakt med det russiske selskab Gazprom frem til 2030. Flere politikere opfordrede tidligt i forløbet til, at Ørsted skulle rive kontrakten i stykker, men uden politisk rygdækning står Ørsted med risikoen for et søgsmål. 

Flere politikere opfordrede dengang Danmark til at gå forrest med et nationalt forbud, men har senere i stedet henvist til EU. EU har indtil nu ikke ønsket at sanktionere russisk energi, men EU-Kommissionen er efterhånden klar med en femte sanktionspakke, som vil gå målrettet efter at russisk kul. Gas er stadig undtaget.

Folketinget har selv bremset fjernvarme 

Et modsvar på gaskrisen er dansk fjernvarme. Landet over er interessen enorm blandt borgere for at komme over på fjernvarme. Det kræver store investeringer. Bestyrelsen i Vestforbrænding har besluttet at investere hele 6,1 mia. kr. i fjernvarme, så borgere og virksomheder i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Egedal og Frederikssund kommuner kan blive tilbudt tilslutning til fjernvarmenettet. 

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har indkaldt 15 kommuner til drøftelser om, hvordan man bedst sikrer en hurtig udrulning af fjernvarme. Men selvom politikerne på Christiansborg nu ser fjernvarme som en redning, har Folketinget paradoksalt nok været med til at holde flere kommuner fra at udvide tilslutningen til fjernvarmenettet. 

Fra 2016 og frem til januar sidste år var projektbekendtgørelsen formet således, at fjernvarmeprojekter skulle konkurrere med fossile brændsler. Da naturgas i den tid har været billigere, har det ikke givet en samfundsøkonomisk gevinst at investere i fjernvarme, og kravet om en positiv gevinst har derfor blokeret for fjernvarme. 

- Det er rigtig ærgerligt for vores borgere. Vi har en krigs-relateret energikrise, der i den grad får borgerne til at tænke grønt, og de, der ikke er på fjernvarme, vil meget gerne skifte. Det skal helst være i dag og ikke i morgen, siger Karen Riis Kjølbye (K), formand for klima-, miljø- og teknikudvalget i Gentofte. 

Fokus på mere end kun økonomi

Efter den oprindelige plan kunne alle kommunens borgere være på grøn fjernvarme næste år, mens det nu først bliver i 2027. Samtidig med at flere og flere borgere, kommuner og forsyningsselskaber vil udbygge fjernvarmenettet, kan der desuden opstå flaskehalsproblemer og mangel på nødvendige specialister. Mange borgere har svært ved at forstå, hvorfor udbygningsplanen blev bremset i sin tid. Derudover bliver borgerne nu mødt af en væsentligt dyrere varmeregning, der kunne være undgået. 

- Det har været svært at se meningen med dengang, og nu kan vi så se konsekvenserne, siger Karen Riis Kjølbye.

Folketinget og regeringen bør tage ved lære af forløbet, når det kommer til at udvise rettidig omhu, mener hun. 

- Den grønne omstilling koster. Hvis det altid skal være med udgangspunkt i det billigste omkostningsniveau i opgangstider og med stigende velfærd, så skal der andre øjne på. Det må godt koste, og det tror jeg, at borgerne også er ved at forstå. Det strækker sig også ind på andre områder som fx sikkerhed, siger Karen Riis Kjølbye og tilføjer: 

- Det nytter ikke kun at have fokus på rene økonomiske betragtninger, når vi lever i en brydningstid, som vi gør i dag. 

 

Regeringen freder gasledning 

Regeringen, Venstre, SF, Radikale og Konservative indgik i starten af marts et nationalt kompromis for dansk sikkerhedspolitik. Et af punkterne var her, at Danmark skulle være uafhængig af russisk gas – men ikke gas generelt.

Sidste år gav Dan Jørgensen grønt lys til en ny gasledning, der skal forsyne Lolland og Falster – og navnligt sukkerfabrikken Nordic Sugar – med gas fra Baltic Pipe-ledningen, der forbinder Norge og Polen. Det handler for regeringen både om klima og om at sikre arbejdspladser i yderområder. 

Og selvom De Radikale opfordrer til, at Danmark ikke bare skal frigøre sig fra russisk gas, men også droppe gasledningen til Lolland og Falster til 800 mio. kr., så freder regeringen investeringen i den danske gasinfrastruktur. Dan Jørgensen forsvarer, at Danmark fortsat investerer i biogas: 

- Det er ikke sådan, at der i det ligger, at det skal betragtes som en fejlinvestering, at vi i Danmark faktisk investerer ganske massivt i biogas. Det er jo netop en del af løsningen, siger han i en folketingsdebat. 

I stedet efterlyser han en debat om, hvem det er, der skal bruge biogas, og hvad der kan elektrificeres:

- Bliver man så ikke sårbar, når man bruger gas i fremtiden, uanset om det er biogas? Til det er der at sige: Jo, men der skal vi jo minimere den risiko ved at få dem, som netop godt kan klare sig uden gas, væk fra gassystemet, slår Dan Jørgensen fast.  

Nødvendigt med tættere koordinering

Der er dog et stort behov for at se på, hvilken rolle kommunerne skal spille fremadrettet. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, og Pernille Hage-dorn-Rasmussen, chefkonsulent for Ingeniørforeningen IDA, peger i en analyse på en række akutte og langsigtede tiltag, som kan gøre Danmark uafhængig af russisk gas.

De to eksperter anbefaler blandt andet, at kommunerne hurtigst muligt – og helst inden sommerferien – har afklaret, hvor der kan være fjernvarme. Nationale taskforces skal støtte analyser og projektvurderinger. 

Derudover bør der stilles krav om varmeplanlægning i samtlige kommuner, og der skal stilles krav til sagsbehandlingstiden i forbindelse med fjernvarmeprojekter. 

Den nuværende situation bør desuden være en anledning til igen at diskutere en langsigtet plan for udbygning af vedvarende energi både på land og til vands. “Alle kommuner bør genbesøge deres vindmølleplaner for at finde yderligere muligheder for placeringer,” lyder det blandt andet i analysen.

Også solcelleområdet bør gennemgå en lignende revision i kommunerne. Staten og kommunerne bør i det hele taget arbejde endnu tættere sammen i den strategiske energiplanlægning. 

Der bør desuden igangsættes borgerrettede informationskampagner om, hvordan man sænker energiforbruget. Dermed kan vi snart igen se sparekampagner som tegnestriben “Energnisten” fra 1970’erne.

Det vurderes, at det danske gasforbrug kan sænkes med op mod 79 pct. i løbet af fem-otte år med målrettede indsatser. Krisen kan altså i bedste fald yderligere skubbe på den grønne omstilling. I værste fald kan vi se frem til en kold vinter næste år.