Kommunen.dk
MENU

Stadigt flere unge har skoddet skolesmøgen

På tre år er hver tredje ungdomsuddannelse blevet røgfri, viser nye tal. 1. august gælder kravet, at alle ungdomsuddannelser skal være røgfri.

Stadigt flere unge har skoddet skolesmøgen

På tre år er hver tredje ungdomsuddannelse blevet røgfri, viser nye tal. 1. august gælder kravet, at alle ungdomsuddannelser skal være røgfri.
Antallet af gymnasier og erhversuddannelser, hvor der fortsat ryges, falder så hurtigt, at eksperter for alvor tror på målet om, at alle ungdomsuddannelser skal være røgfri fra 1. august i år.
Antallet af gymnasier og erhversuddannelser, hvor der fortsat ryges, falder så hurtigt, at eksperter for alvor tror på målet om, at alle ungdomsuddannelser skal være røgfri fra 1. august i år.
Foto: Lars Havn Eriksen, Ritzau Scanpix

Ingen hygge med en smøg i middagspausen. Ikke engang en lille hurtig pris snus i frikvarteret. På tre år er antallet af ungdomsuddannelser med røgfri skoletid steget fra fem skoler til 106 - hver tredje. Det viser en ny opgørelse fra Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

Fra 1. august skal samtlige ungdomsuddannelser ifølge ny lovgivning have røgfri skoletid.

Men på 69 af landets gymnasier og 37 erhvervsskoler er det altså allerede nu slut for både elever og ansatte både at ryge, dampe eller skubbe en pose tyggetobak op under læben, både på skolens arealer og udenfor.

Hjerteforeningens chef for forebyggelse, Morten Ørsted-Rasmussen, glæder sig over udviklingen.

- Tobak og skole hører ikke sammen. Så det er positivt, at knap 100 ungdomsuddannelser har gjort skoletiden røgfri til inspiration for andre, siger han.

Indførelsen af røgfri skoletid for elever på alle ungdomsuddannelser fra 1. august er led i en handleplan mod børn og unges rygning, som Folketinget vedtog i december.

"Røgfri Erhvervsskoler"

For at skubbe på processen har en række af landets erhvervsskoler, som især har mange rygere, deltaget i projektet "Røgfri Erhvervsskoler".

Det er sket sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Sundhedsfremme ved Steno Diabetes Center Copenhagen og finansieret af Sundhedsstyrelsen.

- Vi tænkte, det var et meget ambitiøst projekt med erhvervsskolernes udprægede rygerkultur, siger seniorforsker og teamleder Charlotte Demant Klinker fra sundhedsfremmeforskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen.

Hun peger på, at rygningen ofte har været et socialt samlingssted for eleverne på erhvervsskolerne. Hvor nogle elever blev fastholdt i at ryge, og nogle begyndte endda at ryge mere.

Men erfaringerne fra projektet har været en succes. Det viser, at ledelsen skal sørge for, at reglerne håndhæves og sikre sanktioner over for dem, der der ikke overholder dem.

Kender forbud fra folkeskolen

Martin Larsen har været tovholder på Tietgen Business og Handelsgymnasium i Odense.

- Det handler jo ikke længere om, at vi skal stoppe med at ryge, men hvordan vi gør det. Vi skal vinde kampen i skolegården og beslutte os for, at lige dér kan man altså bare ikke ryge som elev. Du skal fandeme ikke lære på den nemme måde at ryge i din skoletid bare ved lige at gå ud i skolegården. Så det bliver bare en regel som de andre, at du ikke må ryge. Uden alle mulige store etiske overvejelser om indgriben i den personlige frihed. Ligesom du ikke må tegne på væggene, ryge hash eller tisse i hjørnerne, siger han.

Han peger på, at mange af eleverne jo allerede er vant til fra folkeskolen, at de ikke må ryge.

- Og hvis nogen ryger alligevel, så skælder jeg ikke ud. Så tager vi en snak om muligheder for at få hjælp til et rygestop, siger Martin Larsen.

  Det hjælper også, at eleverne i folkeskole, efterskoler og privatskoler nu siden januar for første gang ikke må ryge udenfor skolens område.

Ifølge Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, er erfaringerne hidtil med røgfri ungdomsuddannelser over al forventning.

- Det hjælper også, at eleverne i folkeskole, efterskoler og privatskoler nu siden januar for første gang ikke må ryge udenfor skolens område.

Han peger på, at mange unge begynder at ryge i skiftet mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor de skal skabe sig en ny vennekreds. Her handler det ikke om smagen. Det er fællesskabet omkring rygningen, der trækker.

- Jeg bilder mig ikke ind, at alt den 1. august bare lykkes på én gang. Men mindre rygning på ungdomsuddannelserne river et højt og vigtigt trappetrin ud af stigen på vejen mod permanent rygerstatus i de år, hvor man typisk etablerer daglige rygevaner, og hvor skolen spiller en vigtig rolle, siger han.

Det betyder røgfri skoletid

  • Røgfri skoletid betyder, at hverken elever, ansatte eller gæster må ryge, dampe eller snuse i skoletiden hverken på eller uden for matriklen.
  • Formålet med røgfri skoletid er at skabe en kultur, hvor tobak eller lignende produkter ikke er en del af skoledagen.
  • Fra 1. januar 2021 er røgfri skoletid for elever et lovkrav på alle grundskoler, kostskoler og efterskoler.
  • Fra 31. juli 2021 er røgfri skoletid for elever et lovkrav på alle ungdomsuddannelser.
  • Ifølge loven omfatter røgfri skoletid alle tobaksrelaterede produkter med tobak- og nikotinindhold, og som ikke er godkendt som lægemidler. Det omfatter også produkter som e-cigaretter uden nikotin.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR