Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kom et stort skridt tættere på en rigsret tirsdag. Efter fem år med samråd, ombudsmandsundersøgelse og en dybdegående kommissionsundersøgelse mener flere partier nu, at ministeren skal stå juridisk til ansvar for adskillelsen af asylpar i 2016.
Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kom et stort skridt tættere på en rigsret tirsdag. Efter fem år med samråd, ombudsmandsundersøgelse og en dybdegående kommissionsundersøgelse mener flere partier nu, at ministeren skal stå juridisk til ansvar for adskillelsen af asylpar i 2016.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Sorte skyer samler sig over Støjberg

Inden for en uge vil det være afklaret, om Inger Støjberg (V) skal for den første rigsret i Danmark siden 1993. En stribe partier siger allerede ja.

rigsretssag

Af Ritzau | [email protected]

Onsdag rykkede en rigsret mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et stort skridt tættere på.

Folketingets hårdeste sanktion og noget, der ikke er sket i Danmark siden 1993 - året hvor "Jurassic Park" kom i biograferne, og Haddaway hittede med "What is Love".

Meget tyder dog på, at det historiske skridt vil blive taget i brug.

Det sker efter, at to uvildige advokater over for Folketinget har vurderet Instrukskommissionens delkonklusion i sagen om adskillelse af alle asylpar - hvor den ene var mindreårig - i 2016, hvor Inger Støjberg var minister.

- Samlet set er det vores vurdering, at der på baggrund af beretningen er grundlag for at rejse tiltale mod tidligere minister Inger Støjberg for Rigsretten, skriver advokaterne.

Dermed har både ombudsmanden, retssystemet, Instrukskommissionen og to uvildige advokater nu vurderet, at instruksen var ulovlig. Og at Inger Støjberg har løjet over for Folketinget.

- Det peger stærkt i retning af en rigsretssag. Advokaternes melding lyder klar og entydig, siger politisk kommentator Hans Engell.

En stribe partier klar

Hurtigt efter, at advokaterne onsdag formiddag havde fremlagt deres konklusioner, erklærede en stribe partier sig da også klar til at stemme for en rigsret.

De Radikale har længe været for. Det samme gælder Enhedslisten, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet. Tirsdag blev også SF endeligt overbevist.

- Jeg synes, at kommissionens konklusioner var mere klare, end jeg tidligere har set dem.

- Og efter at have hørt advokaternes vurderinger i dag (onsdag) om, hvorvidt sagen kan bære end rigsretssag, så mener jeg også, at der er basis for en rigsretssag, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerligere vil stemme imod, fordi de anser sagen som en politisk hetz.

På sidelinjen sidder stadig De Konservative, Socialdemokratiet og Venstre. Stemmer bare et af de to sidstnævnte for, er der flertal. Alle tre har svært ved at lade være, vurderer Hans Engell.

- Det bliver meget svært for "lov og orden"-partier som Venstre og De Konservative at stemme nej.

- Der kan ikke gælde en standard, når man har sympati for sagen, og så en anden, når man ikke har. De vil blive målt på, om de kører med én moral eller dobbeltmoral, siger han.

Forklaringsproblem

For Socialdemokratiets vedkommende vil det være endog meget svært at forklare dets parlamentariske grundlag, at man ikke stemmer for.

Længe har partierne ikke til at vende skråen og beslutte sig for, hvad de mener. Allerede i næste uge skal der stemmes ja eller nej.

  Når dygtige folk - adspurgt af Folketinget - siger, at de vurderer, at der er handlet ulovligt, så vil det være absurd, hvis et flertal i Folketinget havde den mærkelige indstilling, at det ikke skal prøves ved en rigsret

Spørger man Liberal Alliances Ole Birk Olesen er der dog ikke meget at rafle om.

- Når dygtige folk - adspurgt af Folketinget - siger, at de vurderer, at der er handlet ulovligt, så vil det være absurd, hvis et flertal i Folketinget havde den mærkelige indstilling, at det ikke skal prøves ved en rigsret, siger han.

Lidet overraskende mener hovedpersonen selv, Inger Støjberg, hverken at hun har gjort noget forkert, eller at der er behov for en rigsretssag.

- Det er politik. Det må Folketingets flertal afgøre. Men jeg mener bestemt ikke, der er grundlag for en rigsretssag. Tværtimod. Det sagt, så dør man jo heller ikke af at komme for en rigsret, siger hun.

Glistrup fik comeback efter dom

Det er ifølge Hans Engell en korrekt betragtning - også hvis man taler om politiske dødsdomme.

- Historien har vist, at der bestemt er et politisk liv efter en dom. Mogens Glistrup røg ud af Folketinget i 1983 efter en alvorlig skattedom. I 1987 stod han frisk og fræk tilbage på Christiansborg som nyvalgt folketingsmedlem, siger Hans Engell.

  Det er min klare fornemmelse, at der skal meget tungtvejende grunde til, at Folketinget underkender vælgerne. Så hun vil kunne stille op, hun vil kunne blive valgt, og Folketinget vil ikke sige nej.

For at ryge ud af politik skal Folketinget nemlig beslutte, at en person er uværdig til at sidde på tinge. Og her skal der noget særligt til.

- Der er ingen faste regler eller en håndbog for, hvornår man ikke er værdig til at sidde i Folketinget. Det er noget, Folketinget beslutter, siger Hans Engell og fortsætter:

- Det er min klare fornemmelse, at der skal meget tungtvejende grunde til, at Folketinget underkender vælgerne. Så hun vil kunne stille op, hun vil kunne blive valgt, og Folketinget vil ikke sige nej.

Instrukssagen kort fortalt

  • I 2016 udgår en instruks fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at alle asylpar, hvor den ene er mindreårig, skal adskilles.
  • Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er advaret om, at en sådan praksis vil være ulovlig, da parrene har krav på individuel sagsbehandling.
  • I 2017 konkluderer ombudsmanden, at instruksen var ulovlig.
  • Før folketingsvalget i 2019 er der ikke politisk flertal for at nedsætte en kommission. Det sker i januar 2020.
  • I december 2020 kommer kommissionen med en delkonklusion, der slår fast, at instruksen var ulovlig. Inger Støjberg var vidende om det og hun misinformerede Folketinget.
  • Onsdag 6. januar fremlægger to advokater deres vurdering af sagen for et underudvalg i Folketinget. Advokaterne konkluderer, at der er en "rimelig formodning" om dom, hvis der rejses en sag.

Ritzau

 

Demokrati

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet