En dom i bagagen står ikke i vejen for et comeback i byrådet

I 2016 røg den konservative lokalpolitiker Linda Sommer ud af Lolland Byråd. Dengang var hun politiassistent og efterforsker hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og en dag hjalp hun en Bandidos-rocker i arresten i Maribo med en tjeneste. Hun sørgede for, at han kunne se hans kones fødsel via facetime på Linda Sommers iPad.

Det mente retten var embedsmisbrug, og i 2016 blev hun idømt 20 dages betinget fængsel.

Straffen kostede hende jobbet og pladsen i byrådet. I dag sker den sidste del helt automatisk. En politiker bliver nemlig udelukket fra byrådet, hvis personen får en fængselsstraf. Hvad end den er betinget, ubetinget, kort eller lang.

- Jeg synes, jeg betalte en høj pris i forhold til at lade et menneske se sit barn komme til verden via facetime bag lås og slå. Det var hårdt, siger Linda Sommer.

Hun var ikke færdig med politik. I 2017 stillede hun op for Lokallisten Lolland, hvor hun var tæt på at blive valgt, og nu prøver hun igen. Denne gang er hun tilbage hos de Konservative og klar til kommunalvalget som nummer på partiets liste i Lolland.

- Jeg fik flere personlige stemmer ved sidste valg, end jeg fik tidligere. Og jeg har da heller ikke fået færre venner på Facebook, Linkedin eller i virkeligheden. Tværtimod. Det kan måske være, der har siddet en enkelt i krogen og øffet over noget, men det er ikke kommet til mit kendskab, siger hun.

Vælgerne tilgiver

Faktisk har politikere som Linda Sommer en udmærket mulighed for at gøre comeback. Vælgerne har det med at se forbi en dom, fortæller Roger Buch, kommunalforsker og forskningsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Vælgernes grunde kan være mange. Nogle borgere kan tænke, at dommen intet har med politik at gøre, så den politiker kan jeg godt stemme på. Fx. kunne det være, hvis personen har fået frakendt sit kørekort for spirituskørsel eller for at have kørt alt, alt for stærkt. Men vælgeren tænker måske også: “Politikeren mener så mange gode ting og ved en masse om lokalsamfundet og kommunens udvikling, så derfor må jeg bærer over med, at han har den der dom,” siger Roger Buch.

Han understreger, at der ikke er forskning på området, men derimod mange eksempler på politikere, som har klaret sig fint efter en dom.

- Mogens Glistrup er et ekstremt eksempel på, at vælgerne kan tilgive. Han blev jo dømt for skattesvig og skulle i fængsel og røg derfor ud af Folketinget. Men han præsterede at blive valgt ind igen inde fra fængslet. Han kunne ikke føre valgkamp derindefra, men han var opstillet og blev valgt. Så blev han kendt uværdig til at sidde i Folketinget, og en suppleant tog hans plads, siger Roger Buch og fortsætter:

- Men ved næste valg var han kommet ud og stillede op igen og blev genvalgt.

Sådanne sager finder man næppe i kommunalpolitik. Men ved seneste kommunalvalg gjorde to eksborgmestre comeback med domme i bagagen.

Bedrageri og magtmisbrug

Per B. Jeppesen var den ene. Han var en populær socialdemokratisk borgmester i midten af 2000’erne, men måtte pludselig forlade politik i 2011, hvor han sad som byrådsmedlem og 2. viceborgmester.

Dengang var han direktør for Kulturcenter Limfjorden, hvor han forsøgte at overføre 62.000 kr. fra centret til sin egen konto for at betale et forlig i en sexchikanesag. Det og et par andre forseelser resulterede i en dom for bedrageri og mandatsvig på seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

Per B. Jeppesen kaldte senere forbrydelsen sit livs fejltagelse, og er nu tilbage i byrådet. Denne gang for Skivelisten.

Og sådanne comebacks er ikke ualmindelige. For vælgere er også glemsomme, fortæller kommunalforsker Roger Buch.

- Jeg tror, rigtig mange vælgere ikke er klar over dommene. Man fører jo ikke valgkamp på, at man har en dom, og jeg mindes heller ikke, at det er indgået i en valgkamp, hvor andre har taget det op og kritiseret kandidaten. Så der er formodentlig en meget stor del af vælgerne, der ikke ved det, siger Roger Buch og fortsætter:

- Men selvfølgelig har det stået i den lokale avis, og rygterne har svirret i lokalsamfundet, så der er uden tvivl også en god portion, der godt er klar over det.

Søren Enemark (S) i Glostrup er den anden eks-borgmester, som gjorde comeback i 2017. Han tabte sin borgmesterposten ved valget i 2009, fordi en SF’er droppede sin opbakning til ham. 

Herefter bad han sin sekretær om at grave kompromitterende oplysninger frem om SF’eren fra cpr-registret. Da det kom frem, trak Søren Enemark sig fra byrådet og modtog senere en dom på 30 dages ubetinget fængsel.

Håndfaste regler

I dag er der klare regler for, hvornår en politiker ryger ud af byrådet. Sådan var det ikke tidligere. For et par år siden, skulle valgbarhedsnævnet tage stilling, hver gang en kommunalpolitiker fik en dom. Nu er nævnet nedlagt.

- Det er meget bedre, at vi har nogle automatiske regler. Med valgbarhedsnævnet var det ikke helt entydigt, hvad der betød udelukkelse af byråd. Der var en klar tendens, men den var ikke fuldstændig 100 pct. Det skabte usikkerhed, samtidig med, at nævnet jo også kostede penge, siger Roger Buch.

En fængselsdom (både ubetinget og betinget) betyder automatisk udelukkelse, og det samme gør ubetinget frakendelse af kørekortet. Herefter gælder regler for, hvornår politikeren bliver valgbar igen.

Rustet til barskhed

Mens Linda Sommers retssag om facetimefødslen stadig kørte, fik hun tilsendt blomster fra Søren Pape Poulsen (K).

- Er du da sindssyg en opbakning. Og det var ikke kun Søren Pape, der sendte blomster. Hele mit hus duftede i flere uger, og det blev ved og ved. Folk skrev læserbreve i avisen, og alt muligt, siger Linda Sommer.

Siden dommen har hun arbejdet nogle år på Grønland, og da hun for nylig returnerede til Lolland, strømmede tilbuddene til om blandt andet bestyrelsesposter.

Nu har hun lagt den gamle dom bag sig og forsøger et comeback i byrådet.

- Politik kan godt være barsk, har jeg lært. Så er spørgsmålet, hvor godt man er rustet til det. Jeg kan godt se mig selv i øjnene. For jeg har ikke taget af kassen, og jeg har ikke forulempet nogen.