Snart er der kommunalvalg i Grønland, men valget kan drukne i landspolitik
Bygder og byer skal til kommunalvalg i april. Men med et nyvalg i parlamentet samme dag risikerer landspolitikken at overskygge det kommunale.
Frygten for radioaktive stoffer er sivet ind under kommunalbestyrelsen i Kujalleq, hvor planen om en ny mine bliver heftigt debatteret. Og i Sermersooq og Avannaata kommuner står en boligkrise og banker på døren.
Flere sager er skrevet på dagsordenen til verdens mindste kommunalvalg i verdens største kommuner, når grønlænderne går til valg 6. april. Men landspolitikken har kapret dagsorden fra de fem grønlandske kommuner, lyder det fra flere borgmestre.
“Kommunalvalget vil drukne”, valgdagen være en “pærevælling af valgstof”, og borgerne risikerer at blive “trætte af politik” under valgkampen, sagde de til grønlandskemedier i sidste måned.
Problemer i regeringspartiet Siumut fik i sidste måned oppositionen til at trumfe et valg igennem. Og trods protester skal nyvalget i parlamentet ligge samme dag som kommunalvalget.
Birger Poppel, der er samfundsforsker på Grønlands Universitet, husker ikke et lignende kommunalvalg i Grønland.
- Det er en helt usædvanlig situation. Det er både spændende og uklart, hvad det får af betydning på resultatet.
- Dobbeltvalget giver udfordringer. Dagsordenen for de to valg overlapper utroligt meget. Man kan frygte, at det bliver uklart for borgerne, hvem der egentlig træffer beslutningerne om sagerne, siger han.
Birger Poppel forventer dog, at dobbeltvalget vil have en positiv effekt på valgdeltagelsen, der gennemsnitligt ligger omkring 60 pct., mens parlamentsvalget typisk ligger 10-15 procentpoint højere. I Danmark ville et dobbeltvalg til kommunalbestyrelser og Folketinget også vække opsigt. Det seneste tilfælde er for tyve år siden i 2001. Her slog valgdeltalgelsen til kommunalvalget rekord med en stemmeprocent på 85 pct., som er det højeste, der nogensinde er målt.
En mine, en bombe og en række borgermøder
I Grønlands sydligste kommune, Kujalleq, er den helt store sag planen om en mine ved fjeldet Kuannersuit. Siden 2007 har den australske virksomhed Greenland Minerals Limited undersøgt muligheden for at udvinde sjældne mineraler ved fjeldet. Men driften vil medføre store mængder radioaktivt thorium, der skal deponeres sikkert. Og virksomhedens foreløbige plan vækker bekymring hos både borgerne og lokale politikere, fortæller Merete Lindstrøm, der er webredaktør hos avisen Sermitsiaq.AG.
- Hele kommunalbestyrelsen har bedt parlamentet om at sænke farten på projektet. Siumut i Inatsisartut har overvejende været for, men formandsvalget i november og en ny hovedbestyrelse har givet anledning til gnidninger i partiet. Den nye formand Erik Jensen har meldt klart ud, at partiet fortsat er for projektet, så længe det overholder råstofsloven. Siumut i Sydgrønland er mindre positiv, og der er ingen tvivl om, at projektet vil blive debatteret under kommunalvalget, siger hun.
Uanset hvad vil det smitte af på kommunalvalget, hvad der sker på landspolitikken. Siumut er lige nu i uvejr, og jeg tror også, at de står til problemer med valget
For nylig blev en borger sigtet, efter at han afleverede en bombetrussel mod et af borgermøderne om projektet. Ifølge det grønlandske
medie KNR sagde manden i spøg, at han ville fodre får med uran fra minen og placere dem under stolene til borgermøderne, så de ville springe i luften.
Truslen fik dog ikke politiet til at aflyse borgermøderne, men regeringen udeblev alligevel fra flere af borgermøderne om sagen, der er blevet et sprængfarligt politisk emne.
- Det er en sag, hvor politikerne er meget påpasselige. Emnet kan koste mange stemmer til valgene, siger Merete Lindstrøm.
En meningsmåling fra Grønlands Universitet viser, at regeringspartiet Siumut, der historisk har været for projektet, står til at gå tilbage i Sydgrønland ved det kommende valg.
Grønlands kommuner
I 2009 blev de hidtidige 18 grønlandske kommuner sammenlagt til fire.
I 2018 kom der dog et nyt skud på stammen af grønlandske kommunalbestyrelser, da de
fire kommuner blev til fem, fordi man valgte at splitte den hidtil største kommune i verden i to.
I dag består det grønlandske kommunestyre af Kujalleq, Sermersooq, Qeqertalik, Qeqqata og Avannaata kommuner.
Guinessrekord og det grønlandske øhav
To grønlandske kommuner skal ud over dobbeltvalget også holde valg for første gang. I 2009 blev 18 kommuner samlet til fire, og den tidligere kommune Qaasuitsup blev geografisk verdens største. Men efter en folkeafstemning blev den i 2018 splittet i de to nuværende kommuner Avannaata og Qeqertalik.
- Den gamle kommune kunne komme med i Guinness Rekordbog. Men det var nok også den eneste fornøjelse, siger Birger Poppel.
Ligesom flere tidligere danske hovedbyer blev ramt af centraliseringen, der fulgte med kommunalreformen i 2007, så kunne de grønlandske lokalsamfund også mærke skiftet fra 18 til fire kommuner, forklarer han.
- Borgerne var utilfredse. Regeringen solgte reformen med, at de nye kommuner ville komme tættere på borgerne, men i stedet oplevede man, at bygderne og de små byer blev drænet og administration samlet i hovedbyerne. De isolerede lokalsamfund er en vedvarende politisk debat, forklarer Birger Poppel.
Kommunerne har ikke megen held med at rekruttere personale dertil, og det kan være svært for en bygd at råbe politikere på den anden side af indlandsisen op.
- Byer og bygderne er øer i sig selv. Alt er isoleret. Det giver et specielt offentligt system, hvor mange er fysisk langt væk fra myndighederne, og derfor går der lang tid, før lokale problemer bliver løst, siger han og tilføjer:
- Vælgerne vil fokusere på problemerne i deres egen by. Folk i Nuuk har måske aldrig mødt problemerne på østkysten, selvom det
er den samme kommune.
Problemerne med lokaldemokratiet har fået tre partier til at gå til valg på at ændre det nuværende kommunalstyre. Grønlands næststørste parti Inuit Ataqatigiit (IA) har foreslået, at kommunerne skal overtage mere ansvar fra centraladministrationen. Partiet Naleraq ønsker derimod at opdele de nuværende kommuner, så de kommer tættere på borgerne, og partiet Nunatta Qitornai overvejer helt at tilbagerulle kommunalreformen fra 2009.
Det er en helt usædvanlig situation. Det er både spændende og uklart, hvad det får af betydning påresultatet.
Boligkriser og borgmesterdrømme
Både Birger Poppel og Merete Lindstrøm spår, at der kan være et borgmesterskifte på vej i hovedstadskommunen, Sermersooq. Den
nuværende borgmester, Charlotte Ludvigsen fra IA, er nemlig blevet valgt ved lodtrækning, da der skulle findes en erstatning for en borgmester, der gik i utide.
Charlotte Ludvigsen fik ikke mange personlige stemmer ved valget, og nu er der dukket stor konkurrence op
blandt andre kandidater, der tæller en folkekær musiker og mand til den tidligere borgmester og en minister fra parlamentet, der gerne vil være borgmester.
- Charlotte Ludvigsen har helt sikkert gjort sig positivt bemærket hos en del af borgerne i kommunen, men om det er nok til at slå kendte
navne hos Siumut som for eksempel den nuværende minister for Sociale Anliggender, Martha Abelsen, og spidskandidaten Inga Dora Markussen ved det kommende valg, er svært at vide, siger hun.
Et af de store emner ved kommunalvalget i hovedstadskommunen er den massive mangel på boliger. I Nuuk er der lige nu 300 hjemløse blandt byens 17.000 borgere, fortæller Birger Poppel.
- Boligpolitikken er et helt afgørende spørgsmål i valgkampen. Kommunen er hårdt presset, og manglen på boliger er stor. Det er nogle af de svageste grupper, der er ramt af krisen. Man kan risikere at stå på venteliste til en bolig i 10 til 15 år.
Fælles for de fem kommuner er, at de alle har områder, som vi i Danmark ville kalde for udkantsdanmark eller vandkantsdanmark.
- De fleste lokalpolitikere er ret enige om, at Nuuk altid bliver tilgodeset, og at det går ud over kysten. Mange mener, at det altid er folk udenfor Nuuk, der står bagerst i køen. Det har også fået Siumuts formand til at foreslå noget i stil med den danske udflytning af statslige arbejdspladser, siger Merete Lindstrøm.
Regeringen solgte reformen med, at de nye kommuner ville komme tættere på borgerne, men i stedet oplevede man, at bygderne og de små byer blev drænet og administration samlet i hovedbyerne.
Det lokale opgør
Meget af kommunalpolitikken er et opgør mellem en kommunalbestyrelse, der er enig om, at der er brug for bedre forhold i dens egen kommune, og parlamentet, der skal fordele ressourcerne mellem de fem kommuner, forklarer hun.
- Politikere i samme parti er ikke altid enige. De kan have vidt forskellige holdninger til en sag afhængig af, om de sidder i parlamentet eller en kommune.
Selvom mange af temaerne til valget er sager, hvor parlamentet har mere magt end den enkelte kommune, så mener Birger Poppel ikke, at kommunerne står uden indflydelse.
- Det er klart, at kommunernes indflydelse er større, end hvis der var 98. Der er en langt tættere relation mellem kommunerne og landspolitikken end i Danmark. Kommunerne har større mulighed for at præge landspolitikken, siger han.
Afsmitning i stemmeboksen
I sidste måned viste en meningsmåling fra Grønlands Universitet, at oppositionspartiet IA står til stor fremgang, mens regeringspartiet derimod vil gå lidt tilbage.
Merete Lindstrøm mener, at man godt kan drage paralleller mellem meningsmålingen og kommunalvalget.
- Uanset hvad vil det smitte af på kommunalvalget, hvad der sker på landspolitikken. Siumut er lige nu i uvejr, og jeg tror også, at de står til problemer med valget, siger hun.
Birger Poppel er enig i, at dobbeltvalget kommer til at have en særlig indflydelse. Stemmeprocenten vil blive højere, men valget mere uklart, forklarer han.
- Sammenfletningen vil have en effekt i stemmeboksen. Den enkelte vælger ville have svært ved at stemme på forskellige partier til de to valg, selvom partierne måske har forskellige holdninger kommunalt og i Inatsisartut.
