Små armbevægelser skal tøjle høj inflation
Små armbevægelser skal tøjle høj inflation
Efter et langt tilløb kunne finansminister Nicolai Wammen (S) mandag møde pressen med en aftale om årets finanslov, hvor der holdes på pengene. Hovedformålet er ifølge Wammen at sørge for at få Danmark og danskerne gennem de svære økonomiske tider med den høje inflation.
- Det er en finanslov, der ikke puster til inflationen, men bekæmper den, og derfor er der ikke så mange penge at gøre godt med, som der plejer.
Selv om Wammen og de andre partier ikke dryssede om sig med gaver, mødte de dog ikke pressen tomhændet.
Der var blandt andet penge til en indsats mod PFAS, et videnscenter om seniorer på arbejdsmarkedet og ekstra barsel til tvillingeforældre.
Forhandlingsreserven skåret
Puljen af penge, hvor partierne kunne komme med ønsker til finansloven, var dog langt mindre end normalt.
Puljen, som kaldes forhandlingsreserven, er ofte på over halvanden milliard kroner, men i år er den endt på 350 millioner.
Erhvervslivet vender tomlen op til finansloven, som er "stram og ansvarlig" ifølge Brian Mikkelsen, topchef i Dansk Erhverv.
- Selv om det ser lysere ud, end det har gjort, så skal vi alligevel være varsomme og følge udviklingen nøje. For i disse tider kan der hurtigt opstå et behov for at træde på den økonomiske bremse, siger han i en kommentar.
Også Dansk Industri hæfter sig ved, at det er en stram aftale.
- Ofte er der mange, der har lange og dyre ønskesedler med til forhandlingerne, men det er fornuftigt, at man har holdt tegnebogen lidt dybere i lommen denne gang, siger topchef Lars Sandahl.
Flere partier med
Finansloven er normalt på plads inden årets start, men på grund af valget i november og en ny regering har den været historisk længe undervejs.
Loven er nødvendig for at opkræve skatter og betale statens regninger, men det er teknisk blevet løst ved at videreføre den tidligere finanslov.
Det er ikke første gang, det er sket. Også i 2002 og 2008 blev der på grund af et valg året før først indgået aftale om finansloven i marts.
SVM-regeringen har flertal og kunne selv vedtage en finanslov uden hjælp fra andre, men flere partier har fundet vej til mandagens aftale.
Aftalen er indgået med SF, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti.
- Regeringen vil gerne lave brede aftaler for at signalere, at de ikke er magtfuldkomne, vurderer politisk kommentator Hans Engell.
Næste finanslov er på vej
Selv om finansloven for 2023 er på plads, er der ikke længe til, at regeringen igen skal i arbejdstøjet og have styr på budgettet for 2024.
Ifølge Grundloven skal regeringen fremlægge sit finanslovsforslag inden 1. september. Udspillet til næste års budget venter altså om fire måneder.
Om den bliver lige så stram, vil regeringen tage bestik af i august.
- Jeg glæder mig som finansminister over, at Danmark sammenlignet med de fleste andre lande er kommet rigtig stærkt gennem svære udfordringer, lød det mandag fra Nicolai Wammen.
- Men vi må ikke bilde os ind, at alt bare er godt. Danskerne oplever, at det stadig strammer til i økonomien, og det vil vi tage retning af, når vi laver finanslov næste gang.
Det meste af budgettet er allerede bundet
- Finansloven indeholder statens budget for det kommende år og viser, hvilke områder regeringen vil prioritere.
- Det er den mest omfattende af alle love og fylder cirka 500 sider. Regnes bemærkninger til loven med, fylder den 2500 sider.
- Der skal vedtages en finanslov hvert år, og regeringen skal komme med sit udspil senest 1. september året inden.
- Kan man ikke nå det, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov.
- Finanslovsforslaget bliver - ligesom andre lovforslag - behandlet tre gange i Folketingssalen, inden det vedtages.
- Statens budget for et år er cirka 700 milliarder kroner. Partierne vender dog ikke hver en krone i forhandlingerne.
- Størstedelen af beløbet er bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.
- Oftest er aftaler om finansloven endeligt vedtaget i december. Både i 2002, 2008 og altså i år er det dog sket senere.
Kilde: Folketinget
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
