Skrigende behov for flere sygeplejersker

Danmarkshistoriens største sygehusbyggeri får konsekvenser for patienterne, som skal udskrives hurtigere. Men kommunerne mangler sygeplejersker til at tage imod patienterne, og de har ikke penge til at hyre dem.

tema: sygehuse

Af Redaktionen | [email protected]

Vi har et problem. Vi mangler sygeplejersker i kommunerne. Og det bliver kun værre. Sådan lyder den paradoksale melding fra kommunerne i en tid, hvor sygeplejersker i stribevis fyres på hospitalerne.

Baggrunden for meldingen er den nye sygehusstruktur, hvor patienterne skal langt hurtigere ind og ud af hospitalerne og efterbehandles i deres eget hjem. Det øger presset på den kommunale sygepleje. Men kommunerne har ikke råd til at ansætte de nødvendige sygeplejersker.

”Det bekymrer mig. Det er allerede nu et problem, og det bliver kun værre,” siger Tove Larsen (S), formand for social- og sundhedsudvalget i KL.

Tal fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viser, at de gennemsnitlige liggedage med den nye sygehusstruktur forventes at blive forkortet fra cirka 4½ til cirka 3½ dage. Det betyder større behov for efterbehandling i eget hjem, og kræver flere kommunale sygeplejersker – ofte med særlige kvalifikationer.

”Kommunerne er nødt til at ansætte flere sygeplejersker og opkvalificere dem, de har. Og hvis det ikke er muligt, skal de efter- og videreuddanne deres sosu-assistenter, fordi kommunerne i højere grad skal tage sig af patienterne,” siger Ulla Astman (S), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Det er Tove Larsen fra KL enig i. ”Med det udskrivningsmønster fra hospitalerne, der er lagt op til, så vil der være en eftervaretagelse af patienterne, som vores sygeplejersker skal udføre, og det kræver efteruddannelse for nogle af dem. Men vi har ikke økonomien til at ansætte flere sygeplejersker og tilbyde den uddannelse, mange af dem vil have brug for,” siger hun.

Tove Larsen ser kun én mulighed, og det er at lægge mere pres på regeringen i de kommende økonomiforhandlinger. ”Regeringen må simpelthen erkende, at den ikke bare kan give flere penge til flere behandlinger på sygehusene uden også at give penge til kommunerne, der skal passe patienterne, når de kommer hjem,” siger hun.

Og de forhandlinger er sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) parat til at tage. Han kalder det positivt, at kommunerne og regionerne har fokus på det  borgernære sundhedsvæsen. ”Og det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen lægger op til, at kommunerne kan høste en større del af gevinsten, hvis det lykkes at begrænse antallet af unødvendige indlæggelser og genindlæggelser og at hjemtage flere færdigbehandlede ældre patienter,” siger Jakob Axel Nielsen.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet