Skolelærere sidder på magten i kommunerne

Folkeskolelærere har også kontrollen uden for klasseværelset. I 25 kommuner og en del flere forvaltninger for at være helt præcis. De er rigt repræsenteret i den kommunale ledelse - politisk såvel som administrativt, og det har muligvis betydning for kommunernes skolepolitik.

”Det er ikke nødvendigvis, når budgettet skal lægges. Men det betyder noget, når man skal tage beslutninger om en verden, man kender. Her ved man lige præcis, hvor skoen trykker, og så er man måske mere opmærksom på det end på andre områder,” siger Ulrik Kjær, der er professor og forsker i kommunalpolitik på SDU.

Han påpeger, at der ikke findes videnskabelige undersøgelser af emnet. Morten Balle Hansen, der er lektor på SDU, tager samme forbehold, men mener også, at uddannelsen spiller en rolle.

”Det spiller selvfølgelig ind på den politik, der føres. Når man sidder med en bestemt uddannelse og baggrund, så ved man, hvordan skolerne fungerer, og man har – må man antage – en tendens til at tænke i nogle bestemte baner,” siger Morten Balle Hansen.

Han har lavet en undersøgelse, der viser, at 23 procent af de kommunale topchefer har en læreruddannelse. Kommunen har sammen med ­Arbejdernetværket lavet en opgørelse over borgmestres uddannelse, der viser, at 25 ud af 98 er uddannede folkeskolelærere.

Ingen stor effekt

Lærerne selv mener imidlertid ikke, at det spiller nogen stor rolle. 

”Muligheden for, at det betyder noget, ligger der selvfølgelig, men jeg tror det ikke rigtigt. De af os, der er rundet af folkeskolen, har en større bevidsthed og er meget opmærksomme på ikke at tage specielle hensyn,” siger Steen Christiansen (S), der er uddannet folkeskolelærer og borgmester i Albertslund.

Formand for Danmarks ­Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener heller ikke, at skolerne får fordele af kollegerne i forvaltningerne:

”Det er ikke min oplevelse, at det har nogen speciel stor effekt. Jeg var selv formand for Danmarks Lærerforening i Sønderjylland, hvor to af borgmestrene og flere topembedsmænd var lærere. Det var ikke sådan, at folkeskolen fik en særlig plads,” siger Anders Bondo Christensen. 

Andre vigtige sager

Marianne Jelved (R) har siddet på flere forskellige sider af bordet. Hun har været folkeskolelærer, viceborgmester og sidder nu i Folketingets uddannelsesudvalg. Selvom man bliver valgt ind med en agenda om at forbedre folkeskolen, går det hurtigt op for én, at andre emner er lige så vigtige, fortæller hun og peger på, at det kan være en fordel med faglig indsigt i de ting, man tager stilling til.

Den faglige indsigt bliver også fremhævet af Palle Rasmussen, der er professor på Institut for Uddannelse på Aalborg Universitet:

”Det kan betyde, at de, der sidder på pengene, ved, hvad det handler om, og derfor skal man være ekstra godt klædt på for at hente flere penge.”