Skoleaktører Ambitioner kræver investeringer

Den danske folkeskole skal være blandt verdens bedste. Midlerne skal blandt andet findes ved at spare på specialundervisningen og få plads til flere i den normale skole. Flere aktører frygter, at det vil føre til yderligere nedskæringer i folkeskolen i de kommunale budgetforhandlinger.

uddannelse

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]dk

Overskriften for de kommende budgetforhandlinger om folkeskolen er inklusion. Der skal være plads til børn med specielle behov i det normale klasselokale. Men der er langt fra politikernes ambitioner til lærerne, der skal føre dem ud i livet.
”Beslutningerne og ambitionerne om en mere inkluderende folkeskole tenderer til hykleri, når man kigger på det faktiske billede,” siger formanden for det skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorthe Lange.
Danmarks Lærerforening har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsmænd, der viser, at der på et flertal af skoler efter sommerferien vil blive sparet på blandt andet efteruddannelse og muligheden for at give støtte til elever med særlige behov i normale klasser.
”Det er to af de mest centrale elementer i en inkluderende skole, hvor der skal være plads til børn med specielle behov,” siger Dorthe Lange.

Manglende uddannelse

Regeringen har endnu ikke fordøjet alle anbefalingerne fra det rejsehold, der lavede en 360-graders undersøgelse af folkeskolen i foråret. Da de blev fremlagt i starten af juni, ville statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke forholde sig til dem. Han fremhævede dog ideen om, at langt færre elever skulle i specialundervisning.
Allerede otte dage senere var anbefalingen et af de centrale punkter i aftalen med regeringen om kommunernes økonomi for 2011. Dermed overskygger specialundervisning både skolelukninger og lærerfyringer i debatten om de kommunale budgetforhandlinger i år.
En af grundene er, at området har været i eksplosiv vækst de sidste par år og i dag udgør knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. En mere rummelig folkeskole kan frigøre midler, der blandt andet kan bruges til den normale undervisning, som det står i Finansministeriets pressemeddelelse.
Niels Egelund er professor i specialpædagogik på Dansk Pædagogisk Universitet og ser positivt på ideen om at samle elever i stedet for at udskille dem. Men som Dorthe Lange forholder han sig skeptisk til regeringen og KL’s økonomiske bagtanker med planen:
”Jeg ser gerne, at man anerkender, at man ikke bare kan tage børn ud af specialtilbud og sende dem tilbage på de normale skoler. Ved sådan en øvelse skal man være mere end tilfreds, hvis man kan holde udgifterne på samme niveau de første mange år, og det lader ikke til at være oplægget,” siger Niels Egelund.
Han forklarer, at inkluderende pædagogik har været en mangel i læreruddannelsen mellem 1983 og 2007, og det derfor vil kræve massive investeringer i f.eks. efteruddannelse, for at lærere vil kunne håndtere de børn, der i dag får specielle tilbud.

Tænk nyt

Hos foreningen for forældre i folkeskolen, Skole og Forældre, påpeger man, at det vil gå ud over undervisningen for børn uden specielle behov, hvis ikke ambitionerne om en inkluderende skole følges op nye midler.
”Selvfølgelig er jeg bekymret for de børn, som får nye ressourcekrævende klassekammerater ind, hvis man gør som man altid har gjort og bare propper to ekstra ind i det samme klasselokale i 45 minutter af gangen. Der er behov for at tænke nyt og høre, hvad lærerne har brug for,” fortæller formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte.

 

Dystre udsigter
Over sommeren er der offentliggjort flere undersøgelser fra folkeskolens interesseorganisationer, som tegner dystre udsigter for fremtidens folkeskole.

  • En tredjedel af alle skoler vil mindske antallet af undervisningstimer således, at 62 procent af alle skoler ikke vil leve op til Undervisningsministeriets anbefalede timeantal i det næste skoleår. Det viser en serviceniveau-undersøgelse, hvor Danmarks Lærerforening har spurgt over 1.000 tillidsmænd på landets skoler om udviklingen for næste skoleår.
  • 55 procent af alle landets kommuner har allerede besluttet eller overvejer at nedlægge en eller flere folkeskoler. Det fremgår af en undersøgelse lavet af KL.
  • Mellem 2002 og 2009 er der givet 381 kroner færre per elev til undervisning i folkeskolen. Det viser en undersøgelse lavet af BDO Kommunernes Revision for Danmarks Lærerforening. Tallene modsiger Undervisningsministeriets, der viser, at der er givet flere penge per elev til undervisning i perioden.
  • 47 kommuner har planer om at nedlægge lærerstillinger i 2010. Størstedelen på grund af økonomiske problemer og en stor del på grund af elevmangel. Undersøgelsen er foretaget af Danmarks Lærerforening, som har spurgt sine lokalkredse i maj måned.

HR & uddannelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet