Sjælen er pillet ud af mange byer

kultur

Af Redaktionen | [email protected]

 

Jeg har den lykke igennem mange år at have været gæst i rigtig mange danske byer, primært for at anmelde dem på deres umiddelbare udseende. Det er skiltningen, facadeudtrykkene, tilbygninger, tagmaterialer, fjernede skorstene, parabolantenner, nye vinduer, der bliver kikket efter … der er mange aspekter. Og overalt møder jeg lokalentusiastiske mennesker, der viser mig rundt og fortæller om deres by.

Jeg har ikke siden kommunesammenlægningen i 2006 mødt et eneste menneske fra en af de mindre sammenlagte byer eller kommuner, som lovpriser at være blevet lillebror, alle piber og jamrer. Mange føler, at sjælen er taget ud af deres byer.

Ikke kun fik vi den voldsomme og meget indgribende kommunalreform med rigtig mange kommunesammenlægninger, visse steder blev ikke færre end op til vist syv kommuner lagt sammen til en. Men samtidig fandt regeringen det også betimeligt at lancere og gennemføre en politireform, en domstolsreform og for at det ikke skal være løgn nu også en sygehusreform. De fleste mennesker er helt rundforvirrede og snurrevipne i deres små hoveder, de ved dårligt, hvad der er op og ned. Og hvor de skal gøre af sig selv.

Jeg har lige været i smukke, gamle Ribe, der i år fylder 1.300 år som købstad, og her har man for at være sikker på at få malket byen for sammenhængskraft og rygrad på én gang nedlagt rådhuset (Ribe er nu en del af Esbjerg  Kommune), fjernet amtmandsfunktionen og amtskommunefunktionen med administration, nedlagt politistationen og flyttet dommerkontoret. I 2009 blev seminariet nedlagt, og tidligere en stor statslig institution med psykisk handicappede blevet flyttet. 

Sjoflede indbyggere

Er det svært at forstå, hvis folkene i Ribe føler sig udkantsagtige, oversete og ladt mere eller mindre totalt i stikken, ja ligefrem sjoflede. Så meget på en gang, så megen malkning af byens egentlige identitet, det er da ikke spor gennemtænkt. 

Tilbage står de i Ribe med en bedårende gammel museumsby, som de skal forsøge at holde godt liv i for andre end turisterne. Domkirken ligger der dog endnu, og biskoppen er endnu ikke blevet forflyttet.

Samme naturlige klagesang har jeg hørt i de små sammenlagte kommuner i den nu store Aabenraa Kommune, sammenlagt af i alt fem kommuner. Tror nogen, at beboerne i Rødekro, Tinglev, Bov eller Lundtoft synes, det er handy at skulle helt ind til Aabenraa, hver gang der er noget med kommunen.

Skoler nedlægges mange steder i hele landet, plejehjem og biblioteker ligeså. De små byer føler sig efterhånden identitetsløse. Mange af de gamle rådhuse står tomme. Eller tag Faaborg, der nu er lagt sammen med bl.a. Ringe, hvor rådhuset så ligger. Samme historie i Faaborg som i Ribe. De er ke’e a’et.

Tvangsforflyttet advokat

Er det virkelig for borgernes skyld, at man har gjort det her? Det skulle blive mere effektivt. Indtil videre er resultatet det modsatte, endda med flere ansatte end før.

Jeg hørte i Ribe om en politiadvokat, der med domstolsreformen blev tvangsforflyttet fra Sønderborg til Esbjerg. Og også modvilligt flyttede privat til Esbjerg. Hvorefter vedkommende ofte sammen med kolleger må tage en taxabus tilbage til Sønderborg, hvor der stadig foregår retsmøder, med tilkaldt personale fra Esbjerg. Omkostninger og spild.

Set med mine øjne, er det renlivet galimatias at lave så meget om og så gennemgribende på én gang. Jeg kender i forvejen problemet ganske godt som borger i storkommunen København. 

Rystet Udkantsdanmark

Der kan i visse tilfælde være endog meget langt fra Valby med knap 40.000 indbyggere ind til rådhuset midt i byen. Men vi har dog haft godt og vel 100 år til at vænne os til det. Men det har folkene i Ribe, Faaborg, Rødekro, på Mors, Bornholm, Langeland og Lolland og Falster ikke. De har til gengæld fået hele pakken på en gang. Med alle indgrebene og nedskæringerne. Er der da slet ingen, der tænker sig om og forsøger at koordinere indgrebene og angrebene? Udkantsdanmark er bogstavelig talt rystet.

Som en i Aabenraa sagde til mig: ”Yderkant og yderkant, det er faktisk en rigtig stor del af Danmark, der tilsyneladende ikke er brug for, og hvor man nærmest skal bo på trods af.”

 

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet