12 borgmestre har haft corona: En af dem missede sit sidste byrådsmøde som borgmester
12 borgmestre har haft corona: En af dem missede sit sidste byrådsmøde som borgmester

Sygeplejersker, sosuassistenter, læger og buschauffører er blandt nogle af de mest udsatte professioner, når det kommer til coronasmitte. Men efterhånden kan man også tilføje borgmestre til den liste.
Mindst ti borgmestre er nemlig blevet smittet med corona, siden pandemiens begyndelse i 2020. Det viser en optælling, Kommunen.dk har foretaget.
De seneste tilføjelser til er Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), og Odders borgmester, Uffe Jensen (V).
Vi møder jo mange mennesker, men jeg føler mig ikke udsat. Jeg blev smittet, da jeg var i teatret og ikke gennem min funktion som borgmester
Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S), er en af dem, der fik et hårdt sygdomsforløb. Hun blev smittet i maj.
- Jeg havde det rigtig skidt, så jeg blev nødt til at slippe tøjlerne. Det er måske meget sundt at gøre engang imellem, for man opdager, at man ikke er uundværlig, og at Gladsaxe kører videre, siger Trine Græse.
Hun havde høj feber i den første uge. Bagefter fik hun det stille og roligt bedre.
- Det føltes ikke bare om en influenza. Det var meget værre. Jeg blev testet positiv fem dage efter, jeg havde fået første stik med vaccinen, så den den havde nok ikke fået fuld effekt endnu på det tidspunkt.
Disse borgmestre har haft corona
Randers - Torben Hansen (S)
Aarhus - Jacob Bundsgaard (S)
Aalborg - Thomas Kastrup-Larsen (S)
Halsnæs - Steffen Jensen (S)
Gladsaxe - Trine Græse (S)
Hørsholm - Morten Slotved (K)
Esbjerg - Jesper Frost Rasmussen (V)
Roskilde - Tomas Breddam (S)
Odder - Uffe Jensen (V)
Nyborg - Kenneth Muhs (V)
Rebild - Leon Sebbelin (R)
Ballerup - jesper Würtzen (S)
Derudover har sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) også været smittet med corona.
Missede sit sidste byrådsmøde
Odders borgmester, Uffe Jensen (V), kommer snart ud af sin coronaisolation. Han er dobbelt vaccineret og var netop blevet indkaldt til tredje stik, da han blev smittet.
- Vi tager regelmæssige test, fordi vi har kontakt med stakkevis af mennesker. Så jeg sad til et møde, da sms'en tikkede ind. Pludselig stod der jo påvist. Der var ikke det der "ikke" før "påvist", som der plejer. Det vil jeg kunne huske til min dødsdag. Jeg blev så dårlig og skulle bare ud. Jeg følte mig overhovedet ikke syg, men om natten fik jeg feber. Så kunne jeg hverken smage forskel på juice, kaffe eller vand, siger Uffe Jensen.
Han er dog sluppet med et mildt sygdomsforløb. Udover tør hoste, lidt ondt i øjnene og en smule feber, har han ikke været særligt ramt. Udover på det personlige plan.
- Jeg deltog ikke i det sidste byrådsmøde i denne periode. Jeg stopper jo som borgmester, så jeg havde glædet mig til at ringe med klokken en sidste gang og sige farvel til de syv kolleger, der stopper, fordi de ikke blev genvalgt, siger han og fortsætter:
- Det er en mærkelig fornemmelse at se med digtialt, når de andre var i byrådssalen. Jeg er ked af det, men sådan er vilkårende.
Også byrådets traditionelle julemiddag blev aflyst. Det afgående byrådet har derfor aftalt at lave et arrangement i foråret, når det igen bliver muligt at samles, så der kan siges pænt farvel til de kolleger, der ikke fortsætter.
Smittet udenfor arbejdstid
Uffe Jensen ved ikke, hvordan han blev smittet, men Trine Græse tror, hendes corona kom i forbindelse med en tur i teatret. Smitten skete, selvom alle afsprittede, brugte mundbind og holdt god afstand.
- Men gudskelov for coronapasset og test. Jeg skulle bruge coronapas et par dage efter, så jeg tog en test, selvom jeg ikke følte, jeg fejlede noget. Da den var positiv, blev jeg hjemme. Hvis jeg ikke, jeg havde taget den, var jeg taget til bestyrelsesseminar ved Vestforbrændingen sammen med en række kommunalpolitikere - heriblandt flere andre borgmestre, siger hun.
Jeg er selvfølgelig også ærgerlig over, at jeg er nødt til at isolere mig midt i en travl konstitueringstid.
Hun følte sig sløv en måneds tid efter sygdomsforløbet, men i dag har hun ingen senfølger. Idéen om at borgmestre skulle være en særlig udsat profession, køber Trine Græse dog ikke:
- Mange mennesker har jo corona nu eller har haft det. Vi møder jo mange mennesker, men jeg føler mig ikke udsat. Jeg blev smittet, da jeg var i teatret, og ikke gennem min funktion som borgmester, siger hun.
Digitale møder
Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), mener, han blev smittet dagen efter valgdagen. Her var en stor gruppe mennesker samlet i rådhussalen for at høre de personlige stemmetal blive læst op.
Et par dage efter fik han en positiv test og isolerede sig i sit sommerhus. Herfra deltog han i digitale møder så vidt, det var muligt.
På Facebook skrev Jacob Bundsgaard:
- Jeg har det godt og har kun meget milde symptomer, men er ked af, hvis jeg er kommet til at smitte andre. Jeg er selvfølgelig også ærgerlig over, at jeg er nødt til at isolere mig midt i en travl konstitueringstid.
Har vi glemt nogle borgmestre, der har haft corona? Skriv da til emil@kommunen.dk, så tilføjer vi navnet til listen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.



























