Den færøske befolkning – her i Viðareiði – er godt tilfreds med småt. I 2012 gennemførtes en rådgivende folkeafstemning, hvor vælgerne måtte tage stilling til, hvorvidt kommunerne i deres region skulle slås sammen. I alle regionerne blev forslaget nedstemt.
Den færøske befolkning – her i Viðareiði – er godt tilfreds med småt. I 2012 gennemførtes en rådgivende folkeafstemning, hvor vælgerne måtte tage stilling til, hvorvidt kommunerne i deres region skulle slås sammen. I alle regionerne blev forslaget nedstemt.

Sammenlægninger spøger på Færøerne

30 kommuner til 50.000 indbyggere – den mindste har bare 37 borgere. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det heller ikke, mener de økonomiske vismænd på Færøerne, som netop har anbefalet kommune­sammenlægninger.

size matters

Af Susanne Sayers | [email protected]

Mågeskrig og brægende får er det første, man hører, når man kommer til Viðareiði. Duften af nyslået hø bølger gennem luften, og havet glimter forude mellem stejle fjelde, som lige nu fanger solen.

Men der er noget andet i lydbilledet her: Barnegråd og barnelatter. Det nærmest vrimler med børn – børn, som spiller fodbold, børn, som cykler, børn i barnevogn, børn i gummibåd i den lille kunstige dam, som kommunen har skabt midt i bygden ved at stemme elven op. Det er et sikrere sted for børnene at lære at håndtere en båd end ude på havet, og bassinet er et yndet samlingssted på en lun sommerdag.

”Hvis man har i sinde at holde liv i de små bygde- og øsamfund, bliver man i så fald nødt til at etablere en slags lokale komiteer, der kan varetage de lokale interesser på samme måde, som de nuværende kommunalbestyrelser gør.”

Viðareiði, Færøernes nordligste kommune, har haft noget nær et babyboom de seneste år og er et eksempel på en kommune udenfor hovedstaden Tórshavn, som har formået at tiltrække børnefamilier. Det går faktisk rigtig godt i Viðareiði, og selvom kommunens indbyggertal efter danske forhold er lille – der bor cirka 350 mennesker – er den alligevel målt på befolkningstal 10 gange så stor som den mindste færøske kommune og kun en anelse mindre end nabokommunen Hvannasund, som den deler øen Viðoy med.

Slå øens to kommuner sammen eller gå sammen med de nordlige færøske øers største kommune, Klaksvík? Nej, det kommer ikke til at ske, lyder det fra indbyggerne, og et flertal stemte da også imod, da der i 2012 var afstemning om frivillige kommunesammenlægninger på Færøerne.

Viðareiði er godt tilfreds med at være sig selv, og det afspejles på kommunuskrivstovan, kommunekontoret, et lillebitte rødt hus midt i bygden, som foreløbig ikke har skullet sætte så meget som ét forslag til kommunesammenlægning på dagsordenen.

Og kigger indbyggerne fra Viðareiði mod Runavík, som i 2009 frivilligt gik sammen med flere andre kommuner, vil de se en kommune, hvor fornemmelsen særlig i de mindre bygder er, at Runavik dominerer for meget, og at kommunen er blevet for stor og tager for lidt hensyn til bygderne udenfor hovedbyen.

Løbsk økonomi

Trods modstand har kommunesammenlægningerne fået ny aktualitet, efter at de færøske økonomiske vismænd tidligere i september direkte anbefalede sammenlægninger.

”Den største udfordring har vist sig at være, at vi på Færøerne i regeringen hidtil har sat vores lid til, at kommunerne af egen kraft ville gennemføre de nødvendige kommunesammenlægninger.”

Udgifterne til kommunerne er reelt ude af kontrol, siger Færøernes økonomiske råd. Det kommunale landskab på Færøerne er på flere måder anderledes end det danske; blandt andet sker der ikke nogen form for udligning kommunerne imellem.

Der er heller ikke nogen bindende aftale mellem Lagtinget og kommunerne om et udgiftsloft, og der er nu udsigt til så store underskud på de offentlige budgetter, at både de økonomiske vismænd og senest Nationalbanken i Danmark advarer om, at det kan gå galt, og at økonomien ikke er bæredygtig. Blandt andet er der planlagt så store tunnelprojekter, at det oversat til skalaen i dansk økonomi svarer til udgiften til fire Femern-forbindelser.

Brems udgifterne, få større kontrol med kommunernes indtægter og udgifter og slå dem sammen, lyder budskabet fra de økonomiske vismænd, som ser sammenlægninger som den mest logiske måde at udligne forskellene i serviceniveau kommunerne imellem på.

Umiddelbart er der ellers ikke ligefrem krisetegn på Færøerne. Ledigheden er på så godt som nul, og der har været højkonjunktur siden 2013. Færingerne har i gennemsnit også flere penge mellem hænderne end danskerne nu, og indbyggertallet sætter måned efter måned rekord. Det ventes at nå 50.000 i løbet af et år eller to.

Men netop derfor er det problematisk at planlægge gigantiske offentlige investeringer. Økonomien risikerer overophedning, advarer vismændene og Nationalbanken og peger på, at den færøske befolkning godt nok lige nu er relativt ung, men at der venter store ældreårgange i fremtiden, og at økonomien derfor skal sikres nu for at polstre den til en situation, hvor færre på arbejdsmarkedet skal forsørge flere på pension.

Ønsker færre kommuner

Den færøske udgave af KL, Kommunufelagið, har bestridt vismændenes udlægning. Kommunerne skal nok løse deres opgaver, siger foreningen, men der er ingen vej udenom kommunesammenlægninger, mener lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin, Færøernes svar på Socialdemokratiet). Han vil have de 30 færøske kommuner reduceret til syv-ni større kommuner, og lige nu går det for langsomt, siger han.

– Den største udfordring har vist sig at være, at vi på Færøerne i regeringen hidtil har sat vores lid til, at kommunerne af egen kraft ville gennemføre de nødvendige kommunesammenlægninger. Disse frivillige sammenlægninger har imidlertid trukket for længe ud, og det kan derfor på sigt være nødvendigt, at vi lægger kommuner sammen ved lov, siger Aksel V. Johannesen.

Han tilføjer, at han stadig håber på frivillige sammenlægninger og peger på, at den største vækst i de færøske kommuner netop sker i de kommuner, som er gået sammen: Klaksvík, Øst-kommunen, Runavík og Sunda.

Når Lagtinget har en interesse i at få kommunerne lagt sammen, er det ikke mindst for at kunne uddelegere opgaver til dem. I forvejen har kommunerne for et år siden fået ansvaret for ældreplejen. Det er sket ved at opdele Færøerne i otte regioner, som hver især har ansvaret for området og altså består af flere kommuner.

Det er ikke svært at se konturerne til de kommuner, som blandt andre Lagtinget ønsker sig, i opdelingen, og det vil gøre Viðareiði til en mindre del af en kommune, som vil være domineret af Færøernes næststørste by, Klaksvík.

[caption id="attachment_60515" align="aligncenter" width="810"]Idyllen er til at få øje på i Tvøroyri på Suðuroy. Idyllen er til at få øje på i Tvøroyri på Suðuroy. Foto: Susanne Sayers[/caption]

Viðareiðis borgmester Hans Jákup Kallsberg er skeptisk.

– Jeg kan godt forstå målet om syv-ni kommuner set med lagmandens optik i forhold til centralisering og effektivisering af for eksempel administrationen. Men hvis man har i sinde at holde liv i de små bygde- og øsamfund, bliver man i så fald nødt til at etablere en slags lokale komiteer, der kan varetage de lokale interesser på samme måde, som de nuværende kommunalbestyrelser gør, siger Hans Jákup Kallsberg.

Han har tidligere været arg modstander af kommunesammenlægninger, og han er stadig bekymret, når det handler om forholdet til borgerne og det nære demokrati. Her mener han, at de små kommuner har deres berettigelse og demonstrerer, at de godt kan fungere.

– Med de små kommuner er man i langt højere grad i stand til at tilgodese lokale interesser og behov og dermed skabe trivsel for lokalbefolkningen, siger han.

Hans Jákup Kallsberg frygter, at der i større kommuner vil være for langt mellem politikere og borgere. Selvom digitalisering kan være en måde at gøre kommunerne mere effektive på og sikre sagsbehandling på tværs af selv store geografiske områder, så kan det ikke erstatte øjenkontakt og lokalkendskab, siger han.

– Det er helt klart en fordel, at man har folk direkte i øjenhøjde og følger med i, hvad der sker. Og der er kortere vej, når der skal sættes ind med forbedringer på forskellige områder, siger han.

Til gengæld mener han, at uddelegeringen af ældreområdet til de otte distrikter fungerer fint og bedre end den gamle ordning under Lagtinget.

– Beslutningstagerne er tættere på borgerne. Det skal nok blive en god løsning for alle parter, siger han.

I den anden ende af Færøerne, på Suðuroy, er de syv kommuner uenige om, hvorvidt de skal slås sammen, men de er enige om, at det manglende kommunale samarbejde er en af de største udfordringer for øen, som efter færøske forhold ligger isoleret – man er nødt til at sejle dertil, og det tager to timer hver vej – og som efter de lokales mening derfor let bliver overset af Lagtinget og Torshavn. Her ville et stærkere samarbejde kunne give øen stærkere gennemslagskraft, men der er ikke flertal for en egentlig sammenlægning.

[caption id="attachment_60514" align="aligncenter" width="810"]Morgendagens færøske fodboldstjerner træner i Viðareiði. Morgendagens færøske fodboldstjerner træner i Viðareiði. Foto: Susanne Sayers[/caption]

De unge skal trives

Ønsket om at stå stærkt i forhold til Tórshavn fylder flere steder. Men Tórshavns borgmester, Heðin Mortensen, som også er formand for kommuneforeningen, mener, at den debat er misforstået.

Han mener, at det er vigtigt for Færøerne at have en stærk hovedstad.

– Tit omtales den indbyrdes konkurrence for eksempel mellem Klaksvík og Tórshavn. Men vi har som samfund en langt vigtigere kamp, nemlig at få de unge til at trives på Færøerne, siger Heðin Mortensen.

– Tórshavn er i konkurrence med Reykjavik, Aarhus og København, når det handler om at tiltrække og fastholde unge mennesker og få dem til at bosætte sig her. Vi mister mange ressourcer, fordi de fleste unge tager til udlandet for at studere, og halvdelen af dem kommer aldrig tilbage til Færøerne; det er et kæmpe problem.

Lige nu er der befolkningstilvækst og økonomisk fremgang, ikke mindst i Tórshavn, og Heðin Mortensen mener, at Tórshavns succes er en fordel for alle kommuner.

– Den færøske infrastruktur er så udbygget, at mere end 90 procent af befolkningen indenfor de kommende år kommer til at bo højst en times kørsel fra Tórshavn. Det bliver nærmest én by. Så Tórshavn er ikke for stor i forhold til andre kommuner. Men man kunne måske spørge, om nogle af kommunerne er for små til at være selvstændige. Alle kommuner skal udføre de samme opgaver, men de små kommuner kan få problemer med det, siger Heðin Mortensen.

Land & by

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet