Socialdemokratiet har de seneste år måtte lægge øre til meget klimakritik fra både oppositionspolitikere, aktivister og klimaeksperter. 

I en ny bog af Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune, og MF’er Ida Auken (S), forsøger de to socialdemokratiske medlemmer, at gøre op med billedet af Socialdemokratiet som et fodslæbende klimaparti. 

I bogen ‘Virkelighedsnært’ fortæller en række Socialdemokratiske borgmestre om, hvordan de har grebet den grønne omstilling an i deres kommune. Og det har været nødvendigt at gøre opmærksom på de grønne resultater, man har opnået lokalt, mener Johannes Lundsfryd Jensen. 

- Når jeg ser, hvad vi har opnået ude i kommunerne, så tror jeg på, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i mål med den grønne omstilling, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

I bogen er det kun Socialdemokratiske borgmestre, selvom Johannes Lundsfryd Jensen vedkender, at borgmestre fra andre partier også har været med til at vise vejen i den grønne omstilling. 

Det er fx Ringkøbing-Skjern Kommune, som producerer mest grøn strøm af alle kommuner, mens der kun er tre socialdemokratiske borgmestre i de ti kommuner, som producerer mest grøn strøm. 

- Vi kunne sagtens have fået andre borgmestre til at bidrage, men vi har haft et behov for at fortælle vores historier, forklarer Johannes Lundsfryd Jensen. 

- Vi ender tit som prygelknabe for både højrefløjen og venstrefløjen for enten at gå for vidt eller ikke langt nok, så vi vil gerne vise, at vi i Socialdemokratiet kan finde den rette balance mellem at opnå resultater og sikre os befolkningens opbakning undervejs. Det er den balance, der er helt afgørende, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. 

- Det er også for vores egen skyld for at vise, hvad det er, vi står for. 

Lokalt blik for helhed og kompleksitet

Johannes Lundsfryd Jensen understreger, at den kommunale – og socialdemokratiske – succes bunder i at blik for at finde den rette balance og have kendskab til de lokale forhold. Men ligesom historierne fra kommunerne viser, at det er muligt at opnå grønne resultater, som gavner både klimaet og lokalbefolkningen, viser eksemplerne fra kommunerne også, at forandringer er svære.  

- Det er let at have høje ambitioner og sætte måltal for CO2-reduktioner i forhandlingslokalerne, men det er når ambitionerne møder virkeligheden, at det bliver svært og komplekst, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Det er derfor for letkøbt at kritisere partiet for, at det går for langsomt. 

- Når man skal gøre det ordentligt, ambitiøst og holdbart, så tager det lang tid. Det er nemt at sige “80 pct. reduktioner, kom i gang!”, men det er helt afgørende, at vi tager os tid til at  finde den rette balance, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Det handler nemlig om både at finde balancen mellem klimahandling og folkelig opbakning, men også at huske hensyn til arbejdspladser, borgere, landbrug og biodiversitet. 

Historierne i bogen viser på forskellig vis kommuner, hvor klimahandling er gået hånd i hånd med en række af disse hensyn. 

Det kan fx være i Frederikshavn, hvor Birgit S. Hansen skriver om, hvordan deres klimaindsats startede ud med udgangspunkt i jobskabelse, Holger Schou Rasmussen skriver om, hvordan indsatserne på Lolland skal tiltrække virksomheder til kommunerne, og Peter Rahbæk Juel og Tim Vermund skriver, hvordan klimadagsordenen er med til at forme fremtidens Odense som en bedre by for dets borgere. 

- Vi kender langt hen ad vejen udfordringerne, men jeg tror ikke, at vi kender alle løsningerne endnu. Hvis vi gjorde det, var det bare at trykke på den store knap og sætte i gang. 

Presset omstilling i krisetid

Klimaudfordringerne er dog ikke længere øverst på partitoppens prioriteringsliste. Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kaldt den grønne omstilling for “vor generations største udfordring”. 

Det var dog før, at der igen var krig i Europa, og statsministeren har ikke lagt skjul på, at krigen i Ukraine nu kommer før alle andre diskussioner. 

Mette Frederiksen har desuden sammensmedet diskussionerne om Ukraine og udgifterne til forsvar til debatten om arbejdsudbud, ligesom hun har gjort det klart, at hun ikke ønsker at klimaafgifter rammer den "enlige mors spaghetti kødsovs".

Johannes Lundsfryd Jensen medgiver, at klimaspørgsmålet på nogle punkter er blevet fortrængt af andre udfordringer. 

- Den grønne dagsorden står nok et lidt sværere sted end tidligere. Det er også nu, at vi går fra, at vi plukker nogle af de lavthængende frugter, som er nemme at komme til, til at vi nu skal have fat i de lidt mere besværlige, men solmodne frugter, siger han. 

I lang tid har det handlet om fx elektrificering af den kommunale bilpark, om at udskifte kul med biomasse og andre dagsordener i energiforsyningen eller energieffektivisering. Alt sammen noget, som ikke nødvendigvis kan mærkes i borgernes hverdag. 

- Det er aldrig svært at finde på slagord, men nu er vi nået til et sted, hvor forandringerne kommer helt ind i borgernes liv. Når man fjerner parkeringspladser i Odense eller Aarhus for at mindske bilismen i byerne, så har det meget konkrete konsekvenser for de borgere, som får sværere ved at finde plads til deres bil. 

- Men vi står også et sted, hvor vi har fået gang i det store tandhjul. Vi har fået vendt supertankeren, så jeg tror på, at vi de kommende ti år kommer til at nå meget langt. 

Kritik af andre partier

Bogens titel ‘Virkelighedsnært’ kan deles i tre: “Virke”, forstået som en arbejdsopgave eller at udføre et arbejde, “lighed”, geografisk og socialt, og “nært”, så tæt på borgerne som muligt. 

Alle tre socialdemokratiske kerneværdier, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen – og også tre kerneværdier, hvis man skal i mål med den grønne omstilling, mener han. 

Det rummer også en kritik af andre partier, fortæller han. 

- Det er ekstremt vigtigt med brede løsninger og forlig, og hvis der er nogen, der kan det, så er det kommunerne. Jeg oplever dog, at det ikke nødvendigvis er de borgerlige partier, som kommer først med de grønne forslag, selvom de ofte kommer med om bord, siger Johannes Lundsfryd Jensen og forsætter: 

- Omvendt oplever jeg en venstrefløj, som har gode idealer og forslag, men som nogle gange taber blikket for balancerne og helhederne. Og hvis vi glemmer disse hensyn, mister vi opbakningen fra borgerne. 

Han ser derfor Socialdemokratiet som den afgørende motor for den grønne omstilling, både lokalt og nationalt. 

- Der er brug for et parti, der kan samle de progressive strømninger, men som kan sætte det ind i det store maskineri, hvor man både forholder sig til de mange hensyn, men også har musklerne til at sætte turbo på forandringerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

- Og det er Socialdemokratiet.