Danskere har været udsat for en “unødig risiko” på grund af Miljøministeriets og Forsvarsministeriets “meget utilfredstillende” indsats mod PFAS og PFOS i perioden 2007-2021. 

Sådan lyder konklusionerne i en nyligt udgivet beretning fra Rigsrevisionen. 

Miljøminister Magnus Heu-nicke (S) tager kritikken “dybt alvorligt” og har sat et servicetjek af myndighedernes administration af PFAS i gang. 

Men beretningen fra Rigsrevisionen sætter også kommunernes rolle under spot. Blandt andet er indsatsen mod PFOS i spildevand kritisabel, lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling. 

- Kommunerne har ikke overholdt kravene om at sætte grænser og vilkår for forurening med PFOS i spildevand. Det er alvorligt. Jeg er samtidig bekymret for, om kommunerne har den viden og de midler, der skal til for at løfte deres ansvar, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Ladt i stikken af Forsvaret

Rigsrevisionen har ikke mandat til at undersøge kommunernes opgaveløsning. Alligevel har beretningen flere detaljer om kommunernes rolle i at håndtere PFAS.

Igennem længere tid har flere medier skrevet om forureningerne på Forsvarets brandøvelsespladser. Rigsrevisionen dykker også ned i Forsvarets manglende orientering af forpagtende landmænd og manglende orientering af kommuner om forurening. 

I gennemsnit blev de relevante kommuner først orienteret 11 måneder efter, at forsvaret fandt forurening på brandøvelsespladser. Og forpagtere ventede i gennemsnit fire år. Sådan lyder Rigsrevisionens gennemgang af forløbet. 

Det er problematisk, mener Lone Mikkelsen. 

- Det er alt for lang tid, kommunerne har skullet vente. Rapporterne fremlægger en række fejl i ministerierne og styrelserne. Det er klart, at kommunernes indsats er blevet påvirket af de fejl, og at de ikke har fået viden i rette tid. 

Hun fortæller, at når det gælder den samlede folkesundhed, er 11 måneder fra eller til ikke en voldsom forskel. Men det er klart, at jo hurtigere man reagerer og håndterer PFAS, jo mindre tid risikerer danskere at  være udsat for sundhedsrisici, siger hun. 

- Det kan have udsat nogle sagsgange og indsatsen mod PFAS. Jo før man får håndteret forurening, jo bedre, siger Lone Mikkelsen. 

Krav blev ikke opfyldt i flere år

Men Rigsrevisionen skriver også, at kommunerne tilsyneladende har set stort på Miljøministeriets krav angående PFOS i spildevand. I 2017 blev det et krav, at kommuner skulle stille krav til PFOS-indholdet i spildevand fra renseanlæg. 

Rigsrevisionens gennemgang af 1.436 kontrolrapporter fra renseanlæg fra perioden 2007-2021 viser dog, at Miljøstyrelsen ikke har ført noget tilsyn med udledningerne af PFOS før 2021. Det skyldes ifølge ministeriet, at man kun kan føre tilsyn, hvis kommunerne har fastsat krav. 

Og det har kommunerne ikke i hele perioden fra 2017 til 2021, selv om der var krav om det, og ministeriet flere gange har oplyst kommunerne om PFOS-problematikken. 

Blot tre kommuner har i efteråret 2021 og i 2022 stillet vilkår om kontrol med PFOS hos enkelte renseanlæg.

Lone Mikkelsen mener, at det manglende tilsyn og de manglende krav udstiller, at der ikke har været klar ansvarsfordeling og klare rammer for myndighedernes arbejde, når indsatsen i flere år har kørt i ring. 

- Det er svært at placere hele ansvaret. Men faktum er, at kommunerne ikke har overholdt de krav, de skulle. Det er alvorligt. Det har bidraget til, at vi på ingen måde kan overholde EU’s krav til forureningen af overfladevand. Havmiljøet er voldsomt belastet, og de manglende krav har betydet, at mere forurening er ført ud i allerede forurenet vand. 

- Det er kritisabelt. Man kan kun gætte på, hvorfor det ikke er overholdt i den periode. 

Hun vurderer, at det ud fra beretningen er uklart, om ministeriets dialog om kravene ikke har været god nok, eller om kommunerne bare ikke har reageret på den viden, de har fået. 

Lone Mikkelsen forklarer, at der også kan være økonomiske incitamenter i at stille krav til udledningen. For det koster ek-stra penge, hvis renseanlæg skal rense bedre. Og at stille krav kan også få indflydelse på lokale virksomheder, som risikerer at skulle rense spildevand bedre end før. 

- Man kan være bekymret for, at der har været et økonomisk incitament til ikke at stille krav. Samtidig er det jo tydeligt, at styrelsen ikke har ført tilsyn. Der har måske ikke været nok tilskyndelse til at overholde kravet, siger hun. 

Lone Mikkelsen fortæller, at kommunerne ikke kan sige sig fri for ikke at have løftet deres ansvar, men at beretningen tydeligt viser, at ministerierne har fejlet stort. 

- Det vil få konsekvenser, at vi i Danmark ikke handler hurtigere, når det gælder om at sikre vores grundvand. 

En varm kartoffel

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra SDU mener, at håndteringen af PFAS har været en varm kartoffel hos myndighederne. 

- Kommunerne er ikke store nok til at påtage sig rollen med risikovurderinger, planlægning og prioriteringer. Man har forsøgt i fællesskab med regionerne, men de har heller ikke haft budgettet til at løfte området.

Philippe Grandjean forklarer, at analyserne af PFAS-stoffer koster mange penge og derfor er en tung post på budgettet, hvis lokale myndigheder skal håndtere det alene. 

- Der har manglet ledelse og en klar retning på det her felt. Det har været uklart, hvilke myndigheder der har skullet gå foran i håndteringen af PFAS. 

- Rigsrevisionen konkluderer, at myndighederne burde have samarbejdet og i fællesskab have håndteret området. Men de enkelte myndigheder har ment, at flaskehalsen ikke har peget på dem selv. 

Lone Mikkelsen er enig i, at der har manglet klar styring.

- Det er en udfordring at lægge et så stort ansvar ud til kommunerne, hvis der ikke er klare retningslinjer. Så giver det også 98 forskellige tilgange. Jeg har meget svært ved at tro, at alle kommuner kan have specialviden om PFAS. Og om nogle år er det måske andre kemikalier, vi snakker om. 

- Når det gælder kemikalier, bør der ikke være 98 tilgange til at håndtere dem. 

Penge til oprensning og dialog med kommunerne

Miljøminister, Magnus Heunicke (S) tager kritikken alvorligt. Han vil blandt andet mødes med kommunerne for at sikre, at de lever op til deres ansvar. 

- Derfor har jeg inviteret kommunerne til et møde for at sikre, at de har fokus på deres pligt til at føre tilsyn med vandselskaberne og sørge for, at de måler og indberetter til kommunerne, så vi kan opdage, hvis der er forurening, siger han i en pressemeddelelse. 

På regeringens udspil til finansloven er der to initiativer mod PFAS. Det ene er et demonstrationsprojekt med oprensning af PFAS, hvor der bliver afsat 10 mio. kr. i 2023 til et eller flere demonstrationsprojekter. 

Derudover er der afsat tre mio. kr. i 2023 og fem mio. kr. i 2024 til en videnstaskforce om PFAS. 

Birgit Hansen: Brug for plan

Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, mener, at der er brug for en national handlingsplan mod PFAS, så det er klarlagt, hvor der skal sættes ind først, og at finansiering følger med. 

- Vi står med en kolossal opgave i kommunerne, og oven på Rigsrevisionens rapport kan der ikke længere være tvivl om, at vi ikke kan vente længere med en plan. Fra kommunernes side har vi ad mange omgange budt ind med forslag til, hvad planen skal indeholde. Nu skal der handling på bordet.

Hun mener “på ingen måde”, at finansloven har løst udfordringerne. 

- Lidt penge til statslige og regionale initiativer er jo fint i sig selv, men det løser overhovedet ikke udfordringerne for os i kommunerne.

- Finansloven illustrerer også, hvordan fokus indtil videre primært har været på det regionale niveau. Men penge alene til regionerne vil aldrig løse udfordringerne, for de har kun en del af opgaven, og alt andet lader man være uløst og glide ud til os i kommunerne, siger hun.

Hun mener, at kritikken fra Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling illustrerer den situation, som kommunerne står i, hvor der mangler klare rammer. 

- Lad mig først og fremmest slå fast, at vi i kommunerne er helt klar til at tage opgaverne på os: Vi kender vores lokalområde og de lokale udfordringer, vi er tæt på de berørte borgere, og vi har dygtige folk på opgaven.

- Jeg er til gengæld fuldstændig enig i, at vi i kommunerne i dén grad mangler en klar national plan og en økonomi, der matcher opgavens omfang. Lone Mikkelsen beskriver på lange stræk den situation, vi føler, vi står i: At vi som kommuner er blevet efterladt på perronen med en kæmpestor opgave, men uden klare svar på, hvad vi skal prioritere først, og hvor pengene skal komme fra, siger hun.