Rige kommuner beholder pengene i lommen
Kommunerne har sprængt rammen for skattestigninger med 269 millioner kroner. Hvis de velhavende kommuner havde sænket skatten en smule, kunne dette have været undgået. Men det gjorde de ikke.
økonomi
Der mangler solidaritet blandt KL’s medlemmer. Det mener fattige kommuner med henvisning til, at ikke en eneste af de mere velstillede kommuner i år sænkede skatten. Det havde givet andre kommuner frirum til at hæve deres, men sådan gik det ikke. Aftalen mellem KL og regeringen endte med en overskridelse på 269 mio. kroner.
En række kommuner har brudt aftalen på grund af trængt økonomi, og blandt dem mangler der forståelse for, at ingen af de velstillede kommuner gav en hjælpende hånd.
Solidarisk underskud
Guldborgsund er blandt de kommuner, der nu straffes for at hæve skatten. Her mener borgmester Kaj Petersen (S), at straffen rammer de forkerte: ”Hvorfor tager man ikke fat på de kommuner, der faktisk kunne have sænket skatten, men ikke gør det? Flere af de store kommuner hæver sågar serviceniveauet.
Hvis netop de havde sænket skatten, ville det virkelig have battet noget,” siger Kaj Petersen, som efterlyser solidaritet. Det samme gør borgmesteren i nabokommunen Vordingborg: ”Det er meget ærgerligt, at kommuner ikke sænker skatten, hvis det er muligt. Jeg kan på sin vis godt forstå dem, men jeg ville ønske, de havde gjort det af hensyn til os, der er så meget i klemme, ” siger Henrik Holmer (S).
Nej fra de rige
At definere, hvilke kommuner der egentlig er de mest velhavende, er svært. Nøjes man derfor med at kigge i kommunernes pengekasse, ser galleriet ud som ovenfor. Disse borgmestre står i spidsen for de 16 kommuner med størst likviditet per indbygger. Ingen af dem bød ind på at sænke skatten. Heller ikke i Rudersdal, hvor borgmester Erik Fabrin (V) har to kasketter på. Som formand for KL er det ham, der har bedt de øvrige kommuner om at udvise solidaritet, selv om han heller ikke selv har gjort det.
”Vi sænkede skatten sidste år og forrige år, og har også haft diskussionen denne gang. Men lige nu er økonomien ikke til det på grund af de opgaver, vi står over for,” siger Erik Fabrin, som dog alligevel føler sig truffet af kritikken: ”Ja, for det er ubehageligt, hvis nogen går rundt og tror, at vi ikke har gjort noget, vi kunne have gjort,” siger han.
Erik Fabrin mener dog samtidigt, at den endelige skatteramme faktisk vidner om god vilje: ”Vi fik lov til at hæve skatterne med 500 mio. kroner, men der blev søgt om at hæve med i alt 2,1 mia. kroner. Nu er vi endt på 769 mio. kroner, og netop dét er et udtryk for solidaritet,” fastslår han.
De tunge drenge
Men i solidaritetens navn havde det unægtelig gjort en forskel, hvis en, flere eller alle af de udvalgte borgmestre havde sænket skatten. Da København sidste år satte skatten ned, gav alene det et ekstra råderum på 100 mio. kroner. Så hvorfor har for eksempel Århus ikke valgt at gøre tilsvarende i år?
”Der er ikke råd til skattelettelser, hvis den økonomiske balance skal opretholdes. Århus Kommunes skatteprocent ligger i forvejen under landsgennemsnittet, mens serviceniveauet ligger på landsgennemsnittet. Der er således ikke noget argument for, at Århus Kommune skulle have en særlig forpligtelse i forhold til en skattenedsættelse,” siger borgmester Nicolai Wammen (S).
På den anden side af bæltet føler heller ikke Helsingørs borgmester, Per Tærsbøl (K), sig truffet af snakken om solidaritet: ”Selv om vi har penge i kassen, er vi ikke så velhavende som flere andre kommuner. Vi har en sund økonomi, og det er jeg glad for. Da staten opfordrede os til at sætte gang i hjulene, hævede vi anlægsbudgettet og fik gang i flere projekter – netop for at være solidariske. De penge har vi kæmpet for at spare op, så nej – jeg føler mig ikke truffet,” fastslår Per Tærsbøl.
