Regioner får fælles ansvar for kræftpatienter
Regioner får fælles ansvar for kræftpatienter

Ovenpå kræftskandalen i Region Midtjylland, hvor cirka 300 patienter ventede for længe på en operation, skal kræftafdelingerne i landets fem regioner arbejde tættere sammen.
Regionerne har derfor etableret et samarbejde om de mest alvorlige kræftsygdomme. Hver enhed får en lægefaglig direktør.
Det skal sikre et fælles ansvar for, at kræftpatienter kommer hurtigst muligt i behandling på tværs af landet, så ventetiderne bringes ned.
- Vi vil i regionerne tilbyde danskere, der rammes af kræft, den bedst mulige behandling. Vi er klar over, at der på nogle kræftområder er kapacitetsudfordringer. Derfor gør vi en særlig indsats her, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.
- Idéen er at bruge hele kapaciteten i hele landet bedst muligt. Så det venter jeg mig en del af. Jeg tror, at der er potentiale for at udnytte kapaciteten bedre.
Et kvikfix tør han dog ikke love.
- Jeg vil ikke stille i udsigt, at det løser alle problemer, for det ville være uansvarligt.
Urimelig tendens til at tale kræftområdet ned
I 2022 blev kun 74 pct. af de registrerede kræftpakkeforløb gennemført inden for standardforløbstiden. Det er det laveste antal nogensinde.
Tallene skal ses i forhold til, at der var over 160.000 pakkeforløb, og at antallet af kræftpakkeforløb siden 2016 er steget med 30 pct.
- Vi behandler mange flere kræftpatienter end nogensinde, også indenfor de maksimale ventetider, siger Kühnau.
Han mener, at der er en urimelig tendens til at tale kræftområdet ned.
- Vi har velfungerende kræftafdelinger, der behandler på et højt niveau også internationalt set. Men der er kommet så mange flere patienter over få år, og det presser os rigtigt meget.
Mere pressede end forventet
Tilbage i marts præsenterede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet.
I den indgår som et centralt punkt, at "regionerne i større omfang kan bruge kapaciteten på tværs af landet, så regionsgrænser ikke begrænser de tilbud, patienterne får".
- Det kan se ud som om, at regionerne først reagerer, når I får kniven for struben?
- Det handler ikke om kniven for struben. Men kræftsagen i Aarhus har vist os alle sammen, at vi er mere pressede, end vi regnede med. Selv om kræft har været prioriteret, har det ikke været nok, siger Kühnau.
Kræftens Bekæmpelse: Godt skridt
Lægefaglig direktør i Region Syddanmark Kim Brixen peger på, at målet fortsat er, at de fleste patienter skal behandles i nærheden af, hvor de bor.
- Patienterne skal jo ikke flakke på tværs af landet. Men det kan være en mulighed for de patienter, der har overskud til det, og hvor sygdom og behandling passer til det, siger Kim Brixen, ansvarlig for to af de seks nye kræftsamarbejder.
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker er positiv over for samarbejdet, som han kalder et skridt i den rigtige retning.
- Vi har længe efterlyst, at samarbejdet og ansvaret på tværs af regionerne styrkes. Det bliver det nu, og det er godt for patienterne.
Her og nu løser det dog ikke problemerne med ventetiden.
- Men på længere sigt kan det give en bedre udnyttelse af kapaciteten, så flere patienter behandles til tiden.
Sådan fungerer det nye samarbejde
De fem regioner styrker kræftsamarbejdet med etablering af Regionernes operative kræftsamarbejder (ROKS). De skal sørge for, at kapaciteten på tværs af landet udnyttes bedst og mest effektivt.
ROKS gælder inden for brystkræft, lungekræft, urologi, gynækologi, øvre mavetarmkræft og nedre mavetarmkræft.
Hver enhed har en lægefaglig direktør, der er ansvarlig for samarbejdet.
Kilde: Danske Regioner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.


























