Stop nu den jammer, Claus’, lød det fra Lars Løkke Rasmussen til finansministeren på KL-topmødet i marts, hvor statsministeren også præsenterede en lille lommefilosofi om, hvem der har de økonomiske bukser på i Danmark.

Ikke desto mindre er vi fortsat i sæson for økonomisk jammer her kort tid før konvergensprogram, maj-redegørelse og økonomiforhandlingerne mellem kommuner, regioner og regering. Især flygtningesituationen sætter spørgsmålstegn ved dansk økonomi, og tirsdag var finansministeren ude med en ildevarslende besked: 100.000 uforudsete flygtninge vil koste os 6,4 milliarder ekstra frem mod 2020.

Det lægger selvsagt pres på den offentlige økonomi, men det lægger et endnu større pres på regeringen, som havde regnet med at have det, kassemester Hjort Frederiksen i Jyllands-Posten har kaldt ‘gratis penge’ – et økonomisk råderum at bruge af. Pengene skulle ifølge regeringsgrundlaget fordeles, så der både blev råd til prioriteret forbedret velfærd og skattelettelser. Men kontoen med de gratis penge ser nu ikke længere ud til at kunne række til både det ene og det andet – og det er ikke kun flygtningenes skyld, at det er tilfældet.

Råderummet er mindsket

Ifølge Finansministeriets skøn ser tilstrømningen af asylsøgere faktisk ikke ud til at rokke ved det finanspolitiske råderum – altså Claus Hjorts ‘gratis penge’ – frem mod 2020. Det skønnes, at hvis kun 30 procent af de arbejdsmarkedsparate flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde inden for tre år, hvilket er tilfældet i dag, så vil deres skatteindtægter kunne gå ind og opveje udgifterne til de ydelser, de resterende 70 procent får. Her går regnestykket altså nogenlunde i nul.

Til gengæld blev det finanspolitiske råderum i marts skåret ned fra 15 milliarder til ti milliarder kroner, da Finansministeriet måtte sande, at deres forventede indtægter fra Nordsø-olien havde været skønnet for højt. Så det er snarere her, kassemesterens bryn må begynde at rynke.

De 15 milliarder kroner svarede nemlig i efteråret til, at der kunne være en årlig vækst i det offentlige forbrug på i snit 0,7 procent frem til 2020. Samtidig regnede Finansministeriet med, at det faktum, at vi bliver ældre og koster mere for det offentlige, ville skabe et ekstra økonomisk behov – et demografisk træk – på i snit 0,5 procent frem til 2020. De 0,7 procent ville dengang godt kunne modsvare de 0,5, og med en samtidig effektivisering af det offentlige ville der således oven i det være råd til både forbedret velfærd og andre prioriteter hos regeringen – for eksempel skattelettelser – i de kommende år.

Demografien trækker op

Finansministeriets nye regnestykke viser imidlertid, at de mange nye flygtninge og familiesammenførte vil øge det demografiske træk – behovet for offentlig vækst – i de kommende år. En stor del af flygtningene er børn, som skal i skole, der bliver brug for ekstra penge til sundhed og så bliver der brug for flere penge til integrationsprogrammer og boliger. Samlet set skønnes det demografiske træk derfor at stige fra 0,5 til 0,8 årligt. Og det vil i praksis sige, at for at opretholde et velfærdsniveau, som svarer til det, vi har i dag, skal vi altså i princippet bruge cirka 15-17 milliarder kroner ekstra frem mod 2020.

Det skal tilføjes, at det demografiske træk er en ret teknisk størrelse, som er baseret på, at flygtningene skaber det samme pres på økonomien, som en etnisk dansker gør. Det tager altså for eksempel ikke højde for, at en del af flygtningebørnene nogle steder vil fylde i forvejen halvtomme klasselokaler op. Eller at vi nok ikke får brug for flere soldater, fordi vi får flere borgere i landet. Det er dog også højst usikkert, hvor mange flygtninge der egentlig vil søge til Danmark i de kommende år. Finansministeriet regner nu med cirka 100.000 flere, end de gjorde i september, men det kan som bekendt hurtigt ændre sig.

Facit på regnestykket er altså klart for kassemester Hjort Frederiksen: Regeringen mangler penge for at levere både forbedret velfærd og samtidig prioritere penge til det, de ellers har lovet i deres regeringsgrundlag. Det ligner lidt en uladsiggørlighed at skabe nulvækst med et demografisk træk på 0,8.

En del af pengeproblemet kan så løses ved, at regeringen har sat sig et mål om, at 50 procent – ikke 30 som nu – af de arbejdsmarkedsparate flygtninge kommer i arbejde. Det vurderer Finansministeriet vil give 2,5 milliarder kroner til råderummet.

Derudover skal der findes penge ved hjælp af reformer i efteråret, hvor regeringen i forvejen har lagt en økonomisk Bermuda-trekant af udfordringer foran sig: PSO-afgiften, ejendomsskatten og pensionssystemet skal masseres på plads i en 2025-plan, som også skal finde rum til skattelettelser både i bunden og i toppen af indkomstpyramiden.

Det vil derfor være med god grund, at “Hjorten” brøler højt i den kommende tid. For jo mere han kan hente over i regeringens lomme inden sommerferien, jo bedre kan han slukke den storbrand, der venter ham efter.