Regeringen stikker hovedet i klimabusken

Uklarheden om finansieringen af fremtidens klimatilpasning spænder ben for kommunernes indsats. Regeringen flygter ifølge kritikere fra sin del af ansvaret.

klima

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Sensommerens oversvømmelser har sat klimatilpasning højt på dagsordenen i kommuner som Fredensborg og Greve. Nu skal der ske noget, og jo før, jo bedre og billigere. Ønsket og viljen er der også i mange andre kommuner, men som det kom frem, da Teknologirådet i sidste uge afholdte konference om klimatilpasning, er der mange forhindringer for indsatsen.

Det handler først og fremmest om penge. Der mangler klarhed om sammenhængen mellem ansvar, målsætninger og finansiering.

”Hvorfor har vi ikke fået nogen obligatoriske krav til klimatilpasningen? Jeg kan ikke se, at det handler om andet end at undgå at udstille regeringens og KL’s uenighed om finansiering alt for åbenlyst,” lød det blandt andet fra Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi.

Ved økonomiforhandlingerne i 2009 bad KL om en milliard kroner i støtte fra staten over en femårig periode til at få den kommunale klimatilpasning op i gear. Kravet blev afvist, og selvom en arbejdsgruppe blev nedsat til at se på finansieringen, kom der heller ikke noget ud af det ved forhandlingerne i 2010. I den efterfølgende økonomiaftale er ordet ’klima’ ikke nævnt en eneste gang.

Fakta skal på bordet

'I det hele taget mener SF’s klimaordfører, Ida Auken, at regeringen har fralagt sig sit ansvar for at sikre den rettidige omhu i klimatilpasningen.

”Man ønsker simpelthen ikke at se problemerne i øjnene, fordi man overhovedet ikke vil forholde sig til, at der skal lægges penge i det her. Også fra statens side,” siger Ida Auken.

Hun mener ikke, at KL’s krav om en milliard kroner umiddelbart lyder urimeligt. Men inden hun vil tale om, hvem der skal betale hvad og hvor meget, skal der først ske en ordentlig kortlægning af risici og de nødvendige indsatser.

”Vi må først have fakta på bordet om, hvilke områder der er sårbare. Og så skal det klarlægges, hvem der har ansvar for hvad. Det er primært en statslig opgave. Før det er på plads, er det heller ikke klart, hvem der skal betale, og hvor meget der skal gå over skatten, vandforsyningens takster og fra private personer og virksomheder,” siger Ida Auken.

En fælles opgave

Det udgangspunkt deler Socialdemokraternes klimaordfører, Mette Gjerskov. Også De Radikales ordfører på området, Johs. Poulsen, mener, at det først og fremmest er en statslig opgave at klargøre opgavens omfang og planlægge og koordinere indsatsen. Han vurderer, at det vil svare til måske 5-10 procent af de kommende års investeringer.

”Efterfølgende mener jeg, at størstedelen af indsatsen kan finansieres over taksterne til vandforsyningen. Men der vil naturligvis være nogle gråzoner, som ikke handler om spildevand, hvor man må tage en konkret løbende diskussion om finansieringen,” siger Johs. Poulsen.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet