Regeringen vil skrue op for ambitionerne om ligestilling i den offentlige sektor. Med et lovforslag skal kommuner og regioner opstille måltal og udarbejde en politik for at komme af med den skæve ligestilling. 

Konkret vil lovforslaget omfatte kommunernes og regionernes øverste ledelseslag samt en række kommunale selskaber og regionale sygehuses ledelseslag og bestyrelser. 

Transpor og ligestillingstministeriet forventer, at lovforslaget vil ramme i alt 95 statslige institutioner og myndigheder, 98 kommuner, fem regioner, 28 regionale sygehuse og omkring 30 kommunale fællesskaber. 

Trine Bramsen fortalte under præsentationen af lovforslaget, at den nuværende ligestillingslovgivning ikke har haft en tilstrækkeligt effekt på de offentlige bestyrelser og ledelsesniveauer. Derfor skal et nyt lovforslag skubbe på. 

- Det skridt tager regeringen, fordi vi mener, at vi risikerer at gå glip af kvalificeret arbejdskraft og kompetencer, hvis ikke vi bruger hele talentmassen blandt både mænd og kvinder, fordi både mænd og kvinder skal have mulighed for at få indflydelse og sidde med om bordet, når vigtige beslutninger træffes, og fordi der er brug for rollemodeller. 

Konservative, Venstre, Nye Borgerlige, Liberal Alliance var alle imod forslaget. 

SF, Enhedslisten, Frie Grønne bakkede op. Radikale Venstre ønskede at gå endnu længere end lovforslaget ved at indføre egentlige kønskvoter i stedet for måltal. 

Hvad indebærer lovforslaget?

Lovforslaget vil rykke ved ambitionsniveauet påkrævet af kommuner og regioner. 

Lovforslaget betyder, at de ikke længere skal tilstræbe en “afbalanceret” fordeling af kønnene på 30/70, men skal tilstræbe en “ligelig” fordeling på 40/60 i de offentlige myndigheders bestyrelser og øverste ledelseslag. 

Afgrænsningen af de øverste ledelseslag er i lovforslaget de to øverste ledelesesniveauer. I en kommune vil det være en kommunaldirektør samt direktører/forvaltningschefer. 

I de fire største kommuner vil de to øverste ledelsesniveauer “skulle findes i hver fagforvaltning”, fremgår det af lovforslaget.

Lovforslaget tager dog højde for, at en 40/60 fordeling ikke er mulig i tilfælde af, at de øverste ledelsesniveau eller bestyrelsen til sammen er tre personer. Her vil en fordeling på ⅓ af minoritetskønnet og ⅔ af det andet køn være ligelig. 

Og hvis ikke den offentlige myndighed lever op til den ligelige fordeling, skal der udarbejdes et tilstræbt måltal samt en politik for, hvordan myndigheden forbedrer ligestillingen. 

Derudover sikrer lovforslaget også, at man oprettet en hjemmeside, hvor offentligheden kan følge med i måltallene og myndighedernes politiker. 

Ifølge Ligestillingsredegørelserne, der bliver udarbejdet hver tredje år, lever kommunerne og regionerne i gennemsnit lige nu ikke op til ambitionen om en fordeling på 40/60. 

Den seneste ligestillingsredegørelse fra 2020 viser, at kvinder udgør omkring 32 pct. af de kommunale topchefer og 27 pct i regionerne. 

Derudover fremhæver Transportministeriet (Ligestillingsministeriet), at der generelt blandt kommuner og regionernes laveste ledelsesniveauer er en overvægt af kvinder. 

Ingen sanktioner på vej lige foreløbig

Trine Bramsen understregede i folketingsdebatten, at lovforslaget ikke lægger op til sanktioner. 

Det kom efter et spørgsmål fra Susanne Zimmer fra Frie Grønne om hvorvidt det skulle have konsekvenser, hvis man ikke lever op til måltallene i det lange løb.

- Altså, for nuværende har vi ikke planer om kvoter, og det er jo heller ikke det, der ligger i hverken det her lovforslag eller i det, der kommer bagefter, eller i det, der ligger i EU-direktivet. 

- Det er ikke kvoter, vi diskuterer; det er måltal. Og det, mener jeg, er de rigtige redskaber at tage i brug, men jeg mener også altid, at vi skal være åbne og ærlige over for hinanden i forhold til at diskutere det, hvis vi har skævheder, uforklarlige skævheder, i vores samfund, lød det fra ministeren. 

Danske Regioner og KL

Danske Regioner har i et høringssvar tilkendegivet, at de er positive overfor forslaget. 

KL har i deres høringsvar påpeget, at hvis yderligere ledelseslag medtages, vil det give en “ikke ubetydelig administrativt arbejde” for kommunerne. 

Derudover vil KL have sikret, at det er muligt på en kommende hjemmeside at forklare årsagen bag en given kommunes måltal og politik.

Lovforslaget er sendt til udvalgsbehandling.