"Danmark er et smørhul"

Efter erfaringer med europæisk politik, som han kalder korrupt og gammeldags, glæder Mogens Camre sig til at komme hjem til andedammen og profilere DF i dansk lokalpolitik.

ugens uundgåelige

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Tillykke med opstillingen. Har du overvejet at gå ind i kommunalpolitik i længere tid?

Nej, det er en tanke, der er kommet inden for de sidste par måneder. Og den er kommet på grund af, at vores samfund er under stor forandring. Den forandring forløber, som de fleste andre, ikke uden betydelige sværdslag, og det er vigtigt for mig at være med til at påvirke den udvikling ud fra mit politiske ståsted.

Generelt har Dansk Folkeparti som et relativt nyt parti fra 1995 ikke en stærk position i kommunerne. Det, føler vi, er kunstigt, da vi på landsplan er det tredjestørste parti. Der foregår meget vigtige ting i kommunerne, og jeg føler, at det er naturligt for mig med min baggrund i landspolitik og i international politik at tage det hverv på mig at stille mig til rådighed for valget i Gladsaxe.

Har du nogen særlige mærkesager i Gladsaxe?

Nej, altså hvis du spørger efter, hvilke udvalg jeg satser på at komme til at sidde i, så lad os tale om det efter valget. Det, der er centralt for mig, er, at kommunerne er et led i det producerende Danmark, og et af Danmarks store problemer i øjeblikket er jo landets manglende konkurrenceevne. Nogle ser det som noget, der kun vedrører virksomhederne, men det vedrører i allerhøjeste grad også den offentlige sektor, for den skal jo finansieres via de varer og ydelser, vi producerer. Og derfor er det vigtigt, at vi gennemfører effektiviseringer og rationaliseringer også på kommunalt plan.

Du var jo i sin tid socialdemokrat, men mistede opbakningen fra partiet. Ville det fryde dig at vende flertallet i en så traditionelt socialdemokratisk kommune?

Ja, det vil naturligvis være interessant for kommunen under alle omstændigheder, at et langvarigt styre kunne skifte. Med hensyn til min fortid i Socialdemokratiet, så stoppede jeg i 1987, fordi jeg på det tidspunkt var meget kritisk over for deres politik, som jeg i øvrigt vil hævde, at jeg havde forudset, gik den gale vej. Og det har jeg på tryk, for jeg spåede i en bog i 80’erne nøjagtigt den kedelige udvikling, der er sket med Socialdemokratiet siden da.

Du har senest siddet i Europa-Parlamentet. Hvad kan kan kommunerne lære af international politik?

Jeg har jo et meget godt indtryk af, hvordan forvaltning foregår i Europa generelt, i ganske særlig grad i Frankrig og i Belgien. Der kan jeg roligt sige, at der kan vi ikke lære noget. Vi har bestemt ikke gavn af noget af det, der foregår i belgisk og fransk politik - hverken på nationalt eller kommunalt plan. Det er gammeldags, det er korrupt, det er dårligt, og Danmark er i mange henseender et smørhul i forhold til det. Herhjemme træffes næsten alle beslutninger i overensstemmelse med loven. Og det er et fantastisk forhold, som vi nærmest kun finder i de nordiske lande desværre.

Kan vi regne med, at du, hvis du bliver valgt til november, så også bliver i byrådet, eller gentager du 'stuntet' fra 2007 og trækker dig dagen efter?

Ja, selvfølgelig bliver jeg der. Det er klart. Dengang var der nogle helt specielle forudsætninger. Jeg vil naturligvis sidde mindst en periode, hvis jeg bliver valgt, men nu får vi jo se, hvad vælgerne siger.

Du er 76 år gammel, politisk 'still going strong', og du blev far så sent som i 2007. Hvad er det, der gør, at du holder sådan en livsgnist, både fagligt og privat?

Det, tror jeg, er genetisk bestemt. Man kan nok læse fødselsåret på min dåbsattest, men alder er en biologisk ­proces, som forløber forskelligt hos forskellige mennesker. Min far, som blev 93 år, var aktiv som administrerende direktør, indtil han var 87. Så jeg tror, det ligger i generne.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet