I sidste måned indrømmede Miljøstyrelsen i årevis at have ignoreret EU’s kritik af, at Danmark har givet ulovlige drikkevands-dispensationer. Én af 17 nuværende ulovlige dispensationer viser, at Aalborg Kommune og det lille lokale vandværk i byen Kølby i en årrække har forsømt deres pligt til at nedbringe overskridelser af grænseværdien for nitrat i drikkevandet.

Det mener Erik Arvin, der er ekspert i drikkevand og professor emeritus på DTU Miljø.

Erik Arvin, der desuden er medlem af bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Rudersdal og formand for bestyrelsen i Birkerød Vandforsyning, kritiserer, at vandværket og Aalborg Kommune har brugt adskillige år på at nedbringe nitratindholdet i drikkevandet.

Siden 1973 har Kølby Vandværk, der forsyner omkring 100 husstande, flere gange overskredet maksimumniveauet for nitrat i drikkevandet. Og gennemsnitligt har niveauet igennem flere år ligget meget tæt op ad den tilladte grænse.

I 2013 bad Aalborg Kommune vandværket om at lave en handleplan for at sænke indholdet af nitrat. I 2014 blev det til et påbud om at finde en løsning på vandværkets problemer med overskredne grænseværdier. Men i de følgende fem år lykkedes det ikke vandværket at løse problemet på trods af flere tiltag og påbud fra kommunen.

I 2019 valgte kommunen med en dispensation at tillade vandværket at indvinde drikkevand med op til 70 mg nitrat per liter i stedet for den lovlige grænse på 50 mg per liter. Dispensationen gælder to år og løber ud i september 2021.

Erik Arvin kritiserer, at vandværket har brugt så lang tid på at få etableret en løsning. Ifølge ham har kommunen ligeledes forsømt sin pligt ved at give værket så lang snor.

- Det er især vandværket, der har forsømt sin pligt. Det burde have reageret hurtigt efter påbuddet. Derudover har Aalborg Kommune jo kendt til problemet hele vejen. Og de har givet dem næsten seks år til at finde en løsning. Kommunen har i den grad også forsømt sin pligt, siger han.

- Man burde have skruet bissen på overfor vandværket. Siden 1973 har målingerne vist, at værket har haft et højt niveau af nitrat. Man skal handle langt før, man nærmer sig en grænseværdi. Og når man så overskrider en grænseværdi, skal man behandle det som en nødsituation. Jeg vil mene, at man har handlet med manglende rettidig omhu. Det virker som om, de har sovet i timen.

Nyt vandværk skal etableres

Oprindeligt godkendte Aalborg Kommune i dispensationen, at Kølby Vandværk skulle løse problemet med nitrat ved at etablere en vandledning til det nærliggende vandværk i Farstrup, så vandet kunne blandes op. Men efter at dispensationen blev givet, opstod der problemer med et for højt niveau af pesticider i drikkevandet i både Kølby og Farstrup.

Siden da er der dukket en ny løsning op, hvor man undgår at blande vand med for højt niveau af nitrat og et pesticid med vand, der også overskrider grænseværdien for et pesticid.

Aalborg Kommune har således godkendt en løsning, hvor Kølby og det nærliggende vandværk i Krastrup går sammen om en ny vandforsyning med nye vandboringer.

Livslang udsættelse for nitrat øger kræftrisiko

I sagen om de 17 ulovlige dispensationer har Styrelsen for Patientsikkerhed godkendt samtlige dispensationer ud fra den vurdering, at der ikke er sundhedsmæssig fare ved at drikke vandet.

Forskning fra Aarhus Universitet og GEUS viser dog, at høje mængder af nitrat i drikkevandet over et livslangt forløb øger risikoen for tarmkræft. Blot ved et niveau på fire mg nitrat per liter drikkevand kunne forskerne konstatere forøget risiko for kræft.

Prøvetagninger helt tilbage fra 1973 viser, at vandværket i Kølby i gennemsnit har haft en nitratkoncentation på 49 mg per liter. Flere gange har nitrat-niveauet dog været overskredet. Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag den ovenstående rapport, understreger, at vandværkets forbrugere ikke har været udsat for nogen “betydelig påvirkning”, da effekterne er beregnet ud fra livslang udsættelse.

Alligevel undrer det ham, at man har givet dispensation til at øge grænseværdien, og at man har brugt omkring seks år på at finde en løsning.

- Det er meget små risici i dette tilfælde. Men det er en unødvendig påvirkning. Det er vigtigt for folkesundheden, at man ikke overskrider grænseværdien for nitrat, når vi ved, at meget mindre niveau end den nuværende grænseværdi ved livslang udsættelse øger risikoen for kræft.

“Dårlig vandværkspraksis”

Erik Arvin kalder det ligeledes for “dårlig vandværkspraksis” ikke at forebygge overskridelser af grænseværdien og først at handle, når koncentrationen af et stof bevæger sig over grænseværdien.

Han nævner, at nogle vandværker udelukkende forholder sig til den maksimale grænseværdi og ikke går efter at holde nitratindholdet på et lavt niveau.

- Man har et produktansvar i forhold til lovgivningen. Man skal afværge problemerne, længe inden man overskrider grænsen, siger han.

- I det her tilfælde burde man ikke have brugt femseks år efter påbuddet til at etablere en løsning. Man burde med det samme have undersøgt og igangsat en løsning, om det så ville involvere en ny vandledning, en ny boring, at rense vandet eller i sidste ende en nødforsyning.

“Der er ikke nogen nemme løsninger”

Rådmand i Aalborg Lasse Puertas Navarro Olsen (EL) mener ikke, at kritikken fra Erik Arvin er berettiget. Han påpeger, at kommunen har fulgt alle regler og vejledninger, der er på området.

- Han rammer ved siden af målet med sin kritik. Vi bad om en handleplan i 2013 og har givet flere påbud. Vandværket har forsøgt forskellige tiltag. Man forsøgte at renovere en boring, bruge nye pumpe-strategier og etablere en sikkerhedsforbindelse til et andet vandværk, siger han.

Lasse Puertas Navarro Olsen henviser desuden til, at vandværket ligger i, hvad fagfolk kalder “nitrat-bæltet”, hvor der generelt er problemer med høje nitratkoncentrationer.

- I den vestlige del af kommunen er vi stadig i gang med den langsigtede beskyttelse af grundvandet. Der er blandt andet landbrugsområder, der sættes ud af drift, samt områder, hvor der ikke må sprøjtes gødning ud. Vi kan se, at det hjælper på vandkvaliteten andre steder i kommunen. Men det tager flere årtier.

- Der er ikke nogen nemme løsninger. En rensningsproces er hammerdyr. Og vandværket har kun sine meget få forbrugere til at betale regningerne, siger han.

Hvornår er problemet med nitrat hos Kølby Vandværk løst?

- Vi må have dialogen med vandværket. De har en dispensation, der gælder til september næste år. Jeg forventer, at der en bud på en løsning, inden den er udløbet.

Kølby Vandværk ønsker ikke at deltage i et interview.