Siden Miljøstyrelsen i starten af november udmeldte, at de sad på viden om ulovlige dispensationer, har styrelsen endevendt forløbet i en redegørelse. Flere dispensationer er dukket op. Og styrelsens håndtering af drikkevandsområdet møder kritik fra flere parter.

- Det er dybt uacceptabelt, at Miljøstyrelsen på flere punkter ikke har styr på forvaltningen, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Det er en kæmpe skandale, at de myndigheder, som er sat i verden for at beskytte borgernes sundhed og drikkevand, så groft har tilsidesat EU-reglerne, lød det fra Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Misforståelser under en række møder

Ifølge redegørelsen har Miljøstyrelsen deltaget i flere møder med EU-Kommissionen i perioden 2013-2016. Kommissionen orienterede her EU-landene om, at det fra 2013 ikke længere ville være muligt at give dispensationer vedrørende stoffer på EU’s liste.

To medarbejdere fra Miljøstyrelsen deltog i møderne, men misforstod tilsyneladende EU-Kommisionens eksperter og var derfor af den opfattelse, at Danmark fortsat kunne give dispensationer. Derfor blev den danske implementering af EU’s drikkevandsdirektiv ikke revideret, selvom den var forkert. De to medarbejdere har siden fået påtaler.

Derudover har Danmark i 2017 og fire gange efter opdateret den danske bekendtgørelse og deraf implementering af EU-direktivet. Her opdagede man ikke, at Danmark havde implementeret direktivet forkert på trods af, at man ved opdateringen i 2017 ønskede, at de danske regler skulle være “mere direktivnære”.

Det har ført til, at Miljøstyrelsen ikke stoppede de danske kommuner i at give vandværker dispensationer, hvor flere af dem nu viser sig at være ulovlige.

Miljøstyrelsen havde ikke det fulde overblik

Da Miljøstyrelsen udsendte pressemeddelelsen om de ulovlige dispensationer kunne de berette om, at der var givet 65 dispensationer siden 2013. Styrelsen vurderede, at der var 12 af de gældende dispensationer, der var ulovlige.

Styrelsen rakte i forbindelse med redegørelsen ud til samtlige kommuner, og på den anledning blev styrelsen opmærksom på yderligere 22 dispensationer.

Ud af de 87 dispensationer gælder 41 stadig. Styrelsen vurderer med den nye viden, at 17 er i strid med loven. Styrelsen er dog i gang med at afklare om stoffet DMS egentlig er omfattet af direktivet. 12 af de nuværende dispensationer, der vurderes i strid med loven, omfatter DMS. Siden 2013 er der ifølge styrelsens vurderinger givet i alt 39 dispensationer, som på det "foreliggende grundlag" vurderes i strid med loven.

Miljøministeriets departement kritiserer, at styrelsen ikke har haft kendskab til samtlige dispensationer og påpeger, at det i redegørelsen er uklart om det skyldes, at styrelsen ikke har modtaget dem, eller at styrelsen ikke har kunnet finde dem.

Stigningen i dispensationer skyldes, at vandværker først begyndte at analysere for stofferne DPC og DMS fra 2017. Her fandt mange vandværker overskridelser, som der var brug for at dispensere fra.

Ifølge lovgivningen må der kun gives dispensation til et vandværk, hvis det ikke indebører en sundhedsrisiko, og hvis der ikke er mulighed for at fremskaffe en anden vandforsyning. Styrelsen for Patientsikkerhed har løbende godkendt alle dispensationer siden 2013.

I ét tilfælde har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke givet svar inden, at den pågældende kommune godkendte en dispensation. Her var der dog tale om en dispensation for stoffet DMS i en koncentration, som Styrelsen tidligere har vurderet ikke udgør en sundhedsrisiko.

Nu skal der ifølge miljøministeren ryddes op. Lea Wermelin har derfor igangsat en ekstern undersøgelse. Kammeradvokaten er sat til at undersøge forvaltningen af drikkevandsområdet.

- Vi må og skal have styr på drikkevandsområdet – både i forhold til Miljøstyrelsens forvaltning og i forhold til implementeringen af EU-reglerne på området, så vi kan få genoprettet tilliden, siger miljøminister Lea Wermelin.