Sundhedsvæsnet står over for markante sparerunder og fyringer. Samtidig bliver de lovede indhug i de lange ventelister for patienterne vanskeligere trods flere politiske aftaler om netop flere penge til de danske sygehuse. Det varsler landets fem regionsrådsformænd onsdag i en fælles kronik i Jyllands-Posten.

I alt skal regionerne finde besparelser for 2,5 mia. kr. på grund af høje inflationsomkostninger og ekstraudgifter til medicin.

Ifølge de seneste tal fra Danske Regioner stiger udgifterne til tilskudsberettiget medicin med over en mia. kr. i år i forhold til sidste år. Kendte eksempler er diabetespræparatet semaglutid samt adhd-medicin.

Sparerunderne vil gå ud over både patienter og medarbejdere. Visse operationer, behandlinger og undersøgelser risikerer at blive skåret bort, lyder det fra regionsrådsformændene.

Meget hård prioritering

Ifølge regionsrådsformændene - med formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) i spidsen - bliver det nødvendigt at "prioritere hårdere, end det er set længe".

Meldingen kommer, selv om regeringen for få måneder siden præsenterede "et kæmpeløft" af sundhedsvæsenet med fem milliarder kroner frem mod 2030. Penge til nye behandlingsformer, ny teknologi og andre centrale tiltag.

Regionerne indgik en stram økonomiaftale for 2024 med regeringen for få måneder siden.

- Vi bliver nødt til at fortælle befolkningen, at når regeringen går rundt og siger, at sundhedsvæsenet har fået mange flere penge tilført, er virkeligheden dén, at vi først ude i regionerne ser de fem milliarder om et par år, siger Anders Kühnau ifølge Jyllands-Posten.

- Lige nu står vi med et varigt og kæmpe hul i kassen, når året er omme, på mindst 2,5 milliarder.

Urealistisk at få ventelister ned

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet ser det ikke realistisk inden for den nuværende økonomiske aftale, at regionerne kan nedbringe ventelisterne frem mod 2024.

-Allerede nu er en af de helt store knaster mangel på arbejdskraft. Nu står de i en situation, hvor de bliver nødt til at afskedige klinisk personale. Og så ved vi ikke, om det personale er til stede, når regionerne får genoprettet deres økonomi om to, tre, fire år, når de fem milliarder kroner, som regeringen har lovet regionerne, begynder at rulle ind, siger han til Ritzau.

Direktør Morten Freil fra paraplyorganisationen Danske Patienter kalder det grotesk, hvis man skal til at fyre personale, mens patienterne står på lange ventelister.

- Vi er dybt bekymrede over udsigt til yderligere besparelser i et allerede meget presset sundhedsvæsen og dermed manglende mulighed for at leve op til løfter om kortere ventelister, siger han til Ritzau.

- Det er meget kort tid efter, at man indgik økonomiaftalen i juni, at man nu melder massive besparelser ud. Af samme grund har jeg også en forventning om, at der kommer et løft til sundhedsvæsenet i forbindelse med det udkast, der kommer snart til næste finanslov, siger han.

Ingen løfter fra minister

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har imidlertid ikke nogen nye løfter til regionerne og sundhedsvæsenet denne gang.

- Jeg har sådan set stor forståelse for, at regionerne gerne havde set, at der havde fulgt endnu flere penge med økonomiaftalen, men som regering bliver vi nødt til at tage bestik af dansk økonomi, der fortsat slås med en for høj inflation, siger hun i en skriftlig kommentar.

- Og så er det altså vigtigt at slå fast, at der ud over økonomiaftalen kommer et ekstra løft af psykiatrien i 2024, ligesom aftalen kommer oveni de fem mia. kr., som regeringen har afsat til den store sundhedspakke og kræftplan. Det betyder nogle meget store investeringer i vores sundhedsvæsen.