Den regionale psykiatri skal styrkes nu.

Det er årsagen til, at regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige om at tilføre ekstra 40 mio. kr. i 2023 til formålet. 

Pengene forøger indsatsen i den såkaldte her-og-nu kapacitetspakke fra 10-årsplanen for psykiatrien fra sidste år, hvor der blev afsat 77,2 mio. kr. i 2023 til at modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af udredningsrettighederne. 

- Med finanslovsaftalen afsætter vi bl.a. penge, der skal gå til at løfte kapaciteten og få flere medarbejdere i psykiatrien. Det er der hårdt brug for, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Nyheden om de ekstra midler glæder overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden Nina Tejs Jørring, der er forperson i Børne - og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Bup DK. 

- Der mangler penge, så selv den mindste opmærksomhed gør glad. Folk har sindssygt travlt og halser ud af døren og kan ikke nå at sidde og snakke med patienterne, siger hun. 

Men der skal mere til at afhjælpe problemerne i børne- og ungepsykiatrien, mener Nina Tejs Jørring. Der skal der ro på. 

- Vi skal ændre kulturen i sundhedsvæsenet fra at tænke “hurtig, hurtig, hurtig”. Vi skal skynde os langsomt og gå efter kvalitet frem for kvantitet, siger hun.

- Det kræver en kulturrevolution. 

Speciallæger vælger det offentlige fra

At der særligt er udfordringer i børne- og ungepsykiatrien, vidner den manglende overholdelse af udredningsretten om. Mens den blev overholdt 82 pct. af forløbene i 4. kvartal 2021, kneb det i mere end halvdelen (48 pct.) i 4. kvartal 2022, fremgår det af finanslovsaftalen. 

Der er mangel på personale i hele landet, men i Region Syddanmark har stigende efterspørgsel efter udredning og behandling kombineret med mangel på speciallæger, tvunget regionen til at gentænke organiseringen af børne- og ungdomspsykiatrien.

Mandag stemte et stort flertal i regionsrådet for et forslag om ændret organisering, der blandt andet betyder, at akutmodtagelse og sengepladser i Esbjerg nedlægges for i stedet at blive flyttet ca. 90 kilometer væk og samlet med funktionerne i Aabenraa. Noget, som både borgere og kommuner har udtrykt bekymring over i høringssvar til regionen.

Nina Tejs Jørring mener ikke, det aktuelle problem alene skyldes, at der er for få speciallæger. 

- Det er en ond spiral vi ser i hele landet, hvor mange forlader det offentlige, på grund af dårlige arbejdsforhold, så regionen bliver nødt til at gøre noget for at skabe bedre arbejdsvilkår for dem, der stadig er der, siger hun. 

Hver fjerde børne- og ungdomspsykiater har valgt det offentlige fra til fordel for et job i det private. Det viste en undersøgelse af afvandring i psykiatrien, som Overlægeforeningen gennemførte sidste år blandt alle overlæger og speciallæger i psykiatri i Foreningen af Speciallæger, FAS.

101 (74 pct.) børne- og ungdomspsykiatere og 403 psykiatere (66 pct.) medvirkede i undersøgelsen, der tegner et billede af, at blandt andet politisk styring, autoritær eller fraværende ledelse, for meget tid på møder og administrativt arbejde kan være med til at skubbe psykiaterne over i det private.

Man må dog forvente, at behovet for børne- og ungdomspsykiatere stadig vil stige, mener Nina Tejs Jørring.

- Med den stigning i psykisk lidelse, vi ser, må vi forvente at der bliver brug for flere, siger hun.

Men det tager for det første tid at uddanne flere og forudsætter yderligere, at de har lyst til at arbejde i det offentlige. 

Pilen peger på politikerne

Man får det, man måler på, og i øjeblikket måler man på det forkerte, mener Nina Tejs Jørring. 

- Man måler kun på, hvor hurtigt børnene kommer til første samtale, ikke på om de får det bedre, siger hun.

Den slags er med til at skabe følelser af afmagt og skam over, hvor lidt man kan gøre for de familier, som søger hjælp, og det kan føre til udbrændthed, fremgår det af Overlægeforeningens undersøgelse.

”Giv en diagnose og send barnet/familien til det kommunale system (som ikke aner, hvad de skal stille op) Giv en diagnose og en pille og derefter medicinkontroller og intet andet (og pålæg om, at man som læge skal masse-udskrive recepter til børn, man aldrig har mødt). Det er simpelthen ikke det, som jeg blev læge for,” lyder det fra en børne- og ungdomspsykiater i undersøgelsen. 

Der skal større fokus på at hjælpe børnene og familierne, indtil familierne selv er trygge ved ikke at skulle være i psykiatrien længere, mener Nina Tejs Jørring, og pilen peger på politikerne.

- Det er jo et politisk styret system, siger hun.

- Hvis ledelsen skal stå skoleret en gang om måneden og forklare, hvor lang tid der går fra en henvisning kommer ind, til patienten er afsluttet, og ledelsen aldrig bliver spurgt, hvordan vi behandler, eller hvordan det går for patienterne, er det forståeligt, at ledelsen hugger en hæl og klipper en tå, hvis den kun bliver målt på ventelisten.

- Vi er nødt til at erkende, at det er et spørgsmål om, hvad politikerne kræver af os, siger Nina Tejs Jørring.

Flere mener, at udrednings- og behandlingsgarantien har udhulet fagligheden og forringet kvaliteten af behandlingen i psykiatrien. Et forslag til, hvordan det offentlige system kan forbedres, lyder således på at stoppe udrednings- og behandlingsgarantien midlertidigt, fremgår det af Overlægeforeningens undersøgelse. 

Efterlyser hjælpepersonale

Gennem årene er der blevet skåret meget på behandlingen, men det er muligt at skabe mere tid til den, mener Nina Tejs Jørring. 

- Der er meget, der tyder på, at hjælpepersonale vil kunne gøre en forskel, siger hun. 

Flere pædagoger, sygeplejersker, sekretærer, socialrådgivere og andre støttepersoner, der kan tage sig af nogle af de opgaver, som lægerne i dag bruger mere tid på, end de ønsker. For eksempel at indberette til databaser og sikre samarbejdet med kommunerne. 

- Og noget så simpelt som at aftale tiderne direkte med forældrene, så man sikrer, at de kan komme, i stedet for bare at give en tid i e-boksen og håbe på, at de tjekker den.

Det vil frigive mere tid til behandling, mener Nina Tejs Jørring, og det kunne måske få nogle til at vende tilbage til det offentlige.