Hvis Vejle Boldklub var gået konkurs i sidste uge, havde kommunen stået med et nyt, stort og ubrugeligt stadion – et eksempel på en kommune, der reelt er et gidsel i klubbens økonomi, vurderer Idrættens Analyseinstitut.
Foto: Claus Bonnerup, Polfoto
Hvis Vejle Boldklub var gået konkurs i sidste uge, havde kommunen stået med et nyt, stort og ubrugeligt stadion – et eksempel på en kommune, der ”reelt er et gidsel i klubbens økonomi”, vurderer Idrættens Analyseinstitut. Foto: Claus Bonnerup, Polfoto

Politikere: Mudderet skal vaskes af fodboldaftaler

Kommunerne er blevet en spiller på banen i den professionelle fodboldverden, og de dribler rundt på en beskidt og svært gennemskuelig måde, mener direktøren for Idrættens Analyseinstitut. Politikere på Christiansborg ønsker mere åbenhed.

fodbold til folket

Af Morten Munkholm | [email protected]

For mange fiksfakserier og skjulte pengestrømme.

Sådan betegner direktøren for Idrættens Analyseinstitut, Henrik H. Brandt, kommunernes aftaler med de danske elitefodboldklubber.

Kommunen har den seneste uge beskrevet flere sager, hvor klubber er blevet beriget og myndighederne har haft svært ved at vurdere forholdene. Og en nylig gennemgang af diverse stadionaftaler viser ligeledes, at der er markante forskelle på, hvordan lejeniveauet bliver strikket sammen.

- Det virker til, at kommunerne gerne vil holde sig på den rigtige side af juraen, men samtidig udnytte den til det maksimale. Hvis de så samtidig laver nogle lidt mudrede aftaler, så bliver det svært gennemskueligt, hvordan pengestrømmene reelt er, siger Henrik H. Brandt.

Han oplever, at kommuner med elitefodboldhold de senere år er blevet en større spiller på banen, men sjældent med de nødvendige overvejelser in mente.

- Kommunerne virker i praksis ikke interesserede i at få det fulde udbytte af det aktiv, de faktisk sidder med, når de for eksempel bygger et moderne stadion. Det er udelukkende noget, der bliver bygget, så det kan passe ind i den professionelle sportsverdens kram, siger Henrik H. Brandt.

Dyre halvtomme stadioner

En gennemgang fra Idrættens Analyseinstitut viste i februar, at flere kommuner føler sig presset af DBU’s krav til stadionfaciliteter, hvor der i dag blandt andet skal være varme i banen og plads til 10.000 tilskuere. Analysen viste samtidig, at de danske stadioner i gennemsnit over en sæson står halvtomme. Faktisk er de kun 42 procent fyldte.

[intense_content_section size="partial" background_type="image" image="26278" imagesize="medium" margin_top="25" margin_bottom="25" border="5px solid #d0e1e7"][intense_promo_box size="small" color="#f8694d" background_color="#ffffff" background_opacity="80"]Få overblik over kommunernes aftaler[/intense_promo_box]
[/intense_content_section]

- Hvis Vejle Boldklub var gået konkurs i sidste uge, så havde kommunen stået med et stort stadion, de overhovedet ikke kunne bruge til noget. På den måde bliver de reelt et gidsel i klubbens økonomi, siger Henrik H. Brandt, der kalder på mere gennemsigtighed og fornuft i de kommunalpolitiske beslutninger.

- Det er ærlig snak, at kommunerne gerne vil have klubberne og gerne vil hjælpe dem så langt som muligt. Men går man derfra og til, at man sætter regler og procedurer ud af kraft, som gælder for alle andre virksomheder, opstår der et problem, siger han.

Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup er enig.

- Jeg har stor forståelse for, at nogle kommuner ønsker at støtte deres lokale fodboldhold, men det må naturligvis ske i åbenhed og indenfor lovens rammer. Vi har desværre set nogle kedelige eksempler på det modsatte som sponsorsagen i Farum. Det er helt uacceptabelt, siger han.

Mindre mudder

Især kommunernes stadionnavneaftaler er for smarte og udgør en reel statsstøtte til private erhvervsvirksomheder, mener Enhedslistens kommunalordfører.

- Grundlæggende synes jeg slet ikke, det er i orden, at kommunerne sælger navneretten videre. Fodbold er blevet en forretning, og princippet for forretninger er jo, at de må klare sig selv eller gå ned, medmindre vi taler om en virksomhed, som har et almennyttigt formål, siger Finn Sørensen (EL).

”Det er ærlig snak, at kommunerne gerne vil have klubberne, og gerne vil hjælpe dem så langt som muligt. Men går man derfra og til, at man sætter regler og procedurer ud af kraft, som gælder for alle andre virksomheder, opstår der et problem.”

Han ser gerne, at området bliver bedre reguleret, så Statsforvaltningen har et klarere grundlag at forholde sig til. SF’s Pernille Vigsø Bagge mener, det i første omgang må være Indenrigsministeriets opgave at få et cirkulære på plads, der ikke er til at misforstå eller misbruge. Simon Kollerup ønsker en større debat om værdifastsættelsen af kommercielle rettigheder.

- Vi må have en grundig dialog mellem idrætsverdenen og kommunerne om, hvordan man bedst fastsætter værdien af stadionnavne som salgsobjekter, for det er jo i virkeligheden der, hele problemet ligger begravet efter min mening. Den dialog håber jeg, de berørte parter vil indlede, og der er jeg sikker på, at vi fra statens side vil være aktivt lyttende og deltagende, siger han.

Idrættens Analyseinstitut vil ifølge Henrik H. Brandt snart afholde en konference, hvor det skal debatteres, om ikke samspillet mellem kommuner og klubber bør ske på andre vilkår, for det er ikke kun i borgernes og myndighedernes interesse, at der kommer fokus på de mudrede aftaler.

- I virkeligheden ville det også være i klubbernes interesse, hvis de var med til at generere en større økonomi i de anlæg, de benytter. Det vil nemlig i sidste ende kunne generere et bedre produkt, man vil få en bedre kommerciel udnyttelse og i sidste ende en bedre tilskueroplevelse, siger Henrik H. Brandt.

Kommunikation

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet