I denne tid risikerer den britiske lokalpolitiker Kim Rose en straf på et års fængsel for at have delt pølsehorn og sandwiches ud under en valgevent i Southampton.  Kandidaten, der stiller op til det kommende parlamentsvalg for det indvandrings- og EU-kritiske parti Ukip, kalder selv politianmeldelsen totalt latterlig. Kim Rose delte madvarerne ud, mens en veteranstjerne i snooker – en variant af billard – gav opvisning for lokale unge.

Studerer man de britiske valgregler, fremgår det, at ‘a person is guilty of treating if they directly or indirectly give or provide any food, drink, entertainment or provision to corruptly influence any voter to vote or refrain from voting. Treating requires a corrupt intent – it does not apply to ordinary hospitality.’

Hvorvidt der juridisk er tale om en overtrædelse af den britiske lovgivning, bliver tilsyneladende et spørgsmål om Roses intention med sine sausage rolls. Selv udtalte han til medier, at hvis andre politikere tror, at man kan bestikke vælgerne med pølsehorn, er det ikke overraskende, at de selvsamme politikere ikke vil tiltro de britiske vælgere en ny EU-afstemning.   

Skulle det komme så vidt, må man formode, at Ukip-kandidaten vil holde sig til, at hans sandwich holder sig indenfor rammerne af begrebet ’gæstfrihed’ ved snooker-arrangementet, hvor også te og kaffe var gratis. Under alle omstændigheder har anmeldelsen givet national genlyd og Rose en vis PR-fordel – mens han venter på at skulle forklare sig hos Hampshire Constabulary's Economic Crime Unit.

Gavmild rigmand

At fænomenet stemmekøb – i kriminel forstand – eksisterer i bedste velgående i lande, som ’vi plejer at sammenligne os med’, vidner et fransk eksempel fra 2009 om: Industribaronen Serge Dassault blev frataget sin valgbarhed i et år for at have købt sig til stemmer ved et lokalvalg i Paris-forstaden Corbeil-Essonnes.

Det afgjorde Frankrigs højeste administrative domstol i sagen mod borgmesteren, der som en af verdens allerrigeste jo i hvert fald har økonomiske forudsætninger for at købe sig til politisk opbakning.

Hans advokater fremhævede dengang, at Dassault i adskillige år havde været genstand for påtrængende ønsker om pengegaver fra forskellige individer, der kendte til hans gavmildhed og filantropiske handlinger, og at hans ydelser altid var foregået uden forbindelse med valghandlinger.

Nå, det var dengang. Tilbage i en dansk – og mere pølsehorns-agtigt - politisk virkelighed så var der ved det seneste kommunalvalg i 2013 et valgstunt, der tiltrak sig landsdækkende opmærksomhed.

Fri fadøl

Et foto af en stemmeseddel med kryds ved spidskandidaten Klaus Markussen eller Venstre ville udløse gratis fadøl i to timer på Cafe Hoe i Hillerød, fremgik det i ugen op til valget på cafeens Facebook-profil. 

Markussen selv understregede dengang, at det var cafeen og ikke Venstre i Hillerød, der stod bag arrangementet, men så i øvrigt ikke noget demokratisk problem. Han påpegede derimod, at andre kandidater jo uddeler roser, tyggegummi og æbler, og mente, at hans arrangement faldt indenfor denne kategori.

Ifølge straffelovens paragraf 117, stykke 4, er det forbudt at tilbyde ‘formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde’. Og med en strafferamme op til to år er det i øvrigt lige så kriminelt at ‘modtage, fordre eller lade sig tilsige (hvad det så end skal betyde) en formuefordel’.

Og netop aspektet med beviset fra valghandlingen – et snapfoto på mobilen fra valghandlingen i stemmeboksen som adgangsbillet – har vel været med til at placere Hillerød-ideen i den lidt tungere vægtklasse sammenlignet med pølsehornene i Southampton – sammen med ’gevinsten’ på ikke mindre end to timers fri fadøl, som man må formode faktisk kunne føles attraktiv for nogle af vælgerne.

På Café Hoe ændrede man efter medieomtale vidt og bredt ideen til i stedet at give gratis øl til alle i to timer – og havde fået sig sin kortvarige omtale. Det viste sig nemlig for cafeen også at handle om den lokale bevillingspolitik. Om den blev ændret, vides ikke, men Markussen blev i hvert fald ikke borgmester.