- Vi har set det mange gange før: En dokumentarudsendelse viser grundlæggende og uhyggelige svigt på et vigtigt velfærdsområde. Alle er rystede, sagen kommer på dagsordenen, men efter et par uger er dagsordenen rykket, og fokus er skiftet. Ikke denne gang. Vi holder fast. 

Sådan skrev sundhedsminister, Magnus Heunicke på Facebook og påtog sig dermed oprydningen efter TV2-afsløringer af svigt i ældreplejen i Randers og Aarhus. 

Ministeren lover dialog, revision af tilsyn og flere varme hænder.

- Det er en klassiker, udbryder Tina Ølgaard Bentzen, forsker på RUC med fokus på forholdet mellem kontrol og tillid, da jeg ringer for at høre, hvad hun tænker om ministerens reaktioner på TV2-dokumentaren ‘Plejehjem bag facaden’:

- Når sager, som dem på Kongsgården og Huset Nyvang bliver synliggjort, så slider det gevaldig på borgernes tillid til den offentlige sektor, og det afføder et behov for at handle politisk og vise, at borgernes bekymringer bliver taget alvorligt.

Det lyder logisk, men hvor er kommunerne i det spil?

- Borgmesteren i Aarhus er gået i flyverskjul, og det er jo meget belejligt, at rådmanden er DF’er, så kan hun tage nogle slag imens, siger kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.

Hvem er skurken?

Det mest besynderlige er ifølge Anna Thygesen, at kommunen kan finde på at kræve et fogedforbud, når de pårørende selv har kontaktet TV2. Det er juristeri, når det er værst.

- Har de ikke talt med kommunikationsafdelingen? De kunne jo have regnet ud, at optagelserne ville komme ud på den ene eller anden måde og, at det vi blive rigtig dårlig sag.

- Aarhus prøver at gøre de pårørende og TV2 til skurkene frem for at kigge indad. Enhver kan se, det er kulturen på plejehjemmene, den er gal med. Det gælder i øvrigt for begge kommuner, selvom Randers Kommune er så heldig at flyve under radaren, siger Anna Thygesen.

- Hvor er KL i den her sag? De er nærmest totalt fraværende, bortset fra et par forkølede tweets. De har en utroligt dårlig sag i formandens kommune. I stedet for at erkende problemerne, trække i arbejdstøjet og få gravet et spadestik dybere, så vælger de at sige ja tak og amen til ministerens invitation til topmøde. På den måde accepterer de, at det ikke drejer sig om enkeltsager, men om et generelt problem for kommunerne, som KL ikke har evnerne til selv at løse.

Først på talerstolen

Både Aarhus, Randers og KL forbryder sig dermed imod det, som Anna Thygesen kalder et af grundlæggende princip i krisekommunikation.

- Det gælder om at tage ejerskab på problemet og være først på talerstolen, hvis du for alvor vil påvirke debatten. I stedet vælger de at bruge deres kræfter på at melde et nationalt medie til politiet, juristeri og udskamning af de pårørende. Den her sag kunne nærmest ikke være håndteret værre. Det tyder på en eklatant mangel på dømmekraft, arrogance og en helt malplaceret disrespekt for borgerne.

- Omvendt må jeg erkende, at regeringen har mere styr på sagerne. De tager i modsætning til kommunerne klart afstand til uhyrlighederne i dokumentaren og viser handlekraft. 

Sundhedsministeren er på Facebook med en erklæring, dagen efter Ekstra Bladet offentliggør de første passager fra TV2-dokumentaren og stiller op i medierne. Selv statsministeren tager sagen op på Facebook.

- Regeringen overtager mere eller mindre håndteringen af kommunernes møgsag, og Socialdemokratiet forsøger godt hjulpet på vej af FOA og til dels de ældres interesseorganisationer at dreje kritikken over på de sidste ti års nedprioritering af velfærden. Det hjælper indirekte deres partifæller i Aarhus og Randers of-the-hook, fordi det lokale ansvar bliver talt ned, når ministeren inviterer til topmøde. Men jeg synes jo slet ikke, det er det, det handler om, insisterer Anna Thygesen.

Hvad handler det så om?

- Ledelse – det handler om ledelse – men det er medarbejderne i FOA, som taler højest, og de taler om flere hænder og mere uddannelse, og det er dem, som ministeren inviterer til møde sammen med Ældre Sagen. Hvis det var private plejehjem, så havde de været lukkede nu. Det siger jeg ikke for at være politisk eller polemisk, det er bare en konstatering, siger Anna Thygesen.

Tavse ledere

Efter det postulat søger jeg efter ledernes indslag i debatten om TV2-dokumentaren. En privat plejehjemsleder fra Nordsjælland er aktiv, men hverken Socialdirektørforeningen, Kommunaldirektørforeningen eller DJØF har ytret sig endnu. Jeg kontakter i stedet et par direktører for at få et interview. Jeg forventer ikke, de vil udtale sig specifikt om Aarhus og Randers, men jeg gerne vil høre deres betragtninger omkring topledelsens rolle i håndteringen af kritiske enkeltsager på kommunale institutioner. Det bliver et nej tak. I stedet prøver jeg en forhenværende kommunaldirektør, han siger også nej tak: 

- Hvis du udtaler dig i sådan en sag, så kommer der på et tidspunkt en regning, der skal betales, forklarer han sit afslag.

Undtagelsen er Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune. Han har været til stede i debatten gennem hele ferien både on- og offline for egen regning og risiko. Det bliver bemærket; han får et like og en tak fra DJØF-formand Henning Thiesen på Linkedin, og Eik Møller replicerer: ‘Jeg synes, vi må vise, vi tager ansvar,’ skriver han.

Den bemærkning får mig til at ringe til Eik Møller. Hvad er det for et ansvar, han taler om?

Kommunerne består af enkeltsager

- Jeg forholder mig ikke til de interne forhold i Aarhus og Randers, men når jeg deltager i debatten om TV2-dokumentaren, så handler det for mig om, at jeg som topchef skal bidrage til, at tilliden til den offentlige sektor er så stor som muligt, og vise, at vi gør os umage. Borgerne i Ballerup Kommune skal vide, at hvis/når vi begår fejl, så erkender vi det, og fortæller, hvad vi vil gøre bedre, siger Eik Møller i direkte forlængelse af forsker Tine Øllgaard Bentzens indledede pointe om, at borgernes tillid kan blive svækket af enkeltsager.

En Megafonundersøgelse for TV2 har efter dokumentaren ‘Plejehjem bag facaden’ vist, at 43 pct. af de adspurgte ikke har tillid til, at det offentlige kan sikre en værdig ældrepleje på offentlige plejehjem. Så noget tyder på, der er behov for kommunikation.

- Jeg prøver altid at huske på, at borgerne forstår mødet med den offentlige sektor ud fra enkeltsager. Derfor har vi som offentlige topchefer et etisk og moralsk ansvar for at forholde os aktivt til sagerne. Ikke sådan at forstå at borgerne altid har ret, men vi skal interessere os for årsagerne til de reaktioner, vi møder og være villig til at gå i dialog. Også om de svære og kritiske forhold.

Rum for refleksion

- Jeg kan og vil ikke tages til indtægt for, hvad andre kommuner og kolleger skal gøre. Men jeg fortæller, at vi i min egen organisation vil bruge dokumentaren til at lære og til at få fokus på de etiske og moralske aspekter af god offentlig ledelse. Jeg har sagt til mine ledere, at vi skal overveje vores automatreaktioner og turde stille spørgsmål til vores egen praksis. Ville vi være trygge ved skjult kamera i vores institutioner? Er vores omgangstone respektfuld over for borgerne? Og hvis vi er tvivl, hvordan kan vi så bruge tvivlen til at blive bedre? 

- Ledere og kolleger skal vide, at de skal intervenere, når de oplever noget, vi ikke kan stå inde for som organisation. Det må ikke skride i hverdagen eller bortforklares med en dårlig dag. Det er også min opgave som topleder at holde øje med de små signaler og reagere, når jeg ser noget, som ikke er i overensstemmelse med vores værdier og politik, understreger Eik Møller.

Det er ikke let. På en skala fra et til ti, fortæller kommunaldirektøren, håber topledere nok på et kendskab til driften på syv-otte, men forskning afslører, at kendskabet nærmere er to-tre på skalaen. Derfor skal topledelsen hele tiden arbejde på at skabe forbindelse til organisationen og få en tæt og tillidsfuld samtale med ledere og medarbejdere.

Tilsyn og tillid

Den iagttagelse deler forsker Tina Øllgaard Bentzen. Hun har netop udgivet en bog om samskabt styring mellem medarbejdere og ledere som en vej til afbureaukratisering. Derfor er hun meget opmærksom på risikoen ved, at enkeltsager ender på ministerens bord fremfor at blive håndteret lokalt.

- Problemet er ofte, at man glemmer, at der er andre tillidsrelationer på spil end den mellem politikere og borgere. Bl.a. medarbejdernes tillid internt i organisationen. Når de bliver mødt af nye krav eller tilsyn, så oplever de andre medarbejdere det som en mistillidserklæring til dem, forklarer forskeren. 

Det er en negativ spiral, som begyndte længe før TV2-dokumentaren, siger Tina Øllgaard Bentzen og lyder som et ekko af KL’s normale, men i denne sammenhæng tæt på fraværende forsvar af det kommunale selvstyre.

- Inden man skrider til en automatreaktion med mere kontrol, så skal man først og fremmest vurdere, om problemet er lokalt eller generelt, siger forskeren. Dernæst skal man vurdere, om løsningen er central eller lokal – eller en kombination. Det skal man også i den her sag, men jeg er ikke i tvivl om, at dialogen med medarbejdernes organisationer, KL, Ældre Sagen osv. på ministerens topmøde, skal suppleres med dialog med medarbejderne lokalt og inddragelse af de pårørende og borgerne i højere grad, slutter Tina Øllgaard Bentzen.

En ting er sikkert, dokumentaren går ikke i glemmebogen, selvom stigningen i coronasmittede har erobret mediedagsordenen igen. Ældreområdet er med dokumentaren blevet high politics, efter i mange år at have været overladt til Dansk Folkeparti og Thyra Frank. Måske bliver det ligefrem cool at tale de ældres sag, spår Anna Thygesen med et år til næste kommunalvalg.