Fårehyrder repræsenterer et udsat beskæftigelses-segment i Danmark, men ét sted trives både hyrde og får i bedste velgående: på Samsø. Og mens fårehyrden er Danmarks vistnok eneste kommunalt ansatte af slagsen, tegner fårene en lige linje tilbage til vikingetiden.

Peter Boll bruger cirka halvdelen af sin arbejdstid på at holde styr på cirka 120 gutefår, som holder uønsket vegetation nede på øen.

- Det er måske nok et usædvanligt arbejde, men fårene er ikke svære at have med at gøre. Det er et 24 timers job. Når de løber væk en lørdag aften, skal jeg ud og finde dem. Ellers arbejder de fint for sig selv og klarer sig udendørs året rundt, uanset hvordan vejret arter sig, fortæller Peter Boll, som udover hyrdearbejdet underviser på Samsøs naturskole.

Han er oprindeligt gartner og har arbejdet med får og naturskole de seneste 15 år. Men allerede inden var gutefårene en del af den kommunale arbejdsstyrke på øen, hvor hyben, tjørn og roser er holdt tålmodigt og bæredygtigt i ave af de firbenede storspisere.

Vikingernes får

Historien om gutefårene på øen trækker tråde tilbage til vikingetiden. Racen er hentet i Gotland, hvor den takket være vedholdende avlsarbejde fortsat holder linjen fra togterne fra Skandinavien over Nordsøen. Sådan går historien i hvert fald. 

Gutefårene har specielle egenskaber, som tjente vikingernes formål, og som i dag gør dem velegnede til naturpleje. Ulden er dobbelt fibret, og det gav vikingerne mulighed for at anvende det til sejl på plyndringstogterne.

Fårene passer sig selv, skal ikke klippes og smider overskydende uld, som det gror. De lemmer også uden hjælp fra menneskehånd, men først og fremmest er de altædende i forhold til vegetation. 

Det betyder, at de målrettet kan bruges til at rydde tjørn og uønsket krat i afgrænsede perioder - lader man fårene blive for længe samme sted, barberer de ikke blot jorden for opvækst af træer og buske, men også blomster og alt andet, der vover at sætte skud.

Her er Samsø særlig velegnet - med specifikke arealer med vildtvoksende plantevækst, som med fordel kan bruge en do-over af hundrede sultne får.

Gratis service

En hund er normalt fårehyrdens faste forbundsfælle, men her går Peter Boll ikke helt traditionelt til værks.

- Vi havde en ægte hyrdehund, men collien døde, og nu bruger jeg min terrier, når det er nødvendigt. Den løber mest bare rundt om fårene, som søger tilbage, hvor de kom fra, når de bliver usikre, fortæller Peter Boll.

Arealerne, fårene tager under behandling, er ikke offentligt ejede, men private - kommunen tilbyder fåregræsningen som en service, der både sikrer biodiversitet og attraktive naturområder, som kommunen vil have naturen til at udvikle sig i en specifik retning.

Økonomien løber rundt, da både ulden og kødet fra lammene er af eftertragtet, høj kvalitet. Ligesom den mere kendte gotlam-race, som er langt mere udbredt i Danmark, og som er udviklet sideløbende med avlsarbejdet med gutefårene.

Sidstnævnte forbliver en unik race i Danmark, selvom bestanden vokser.

På Samsø har succesen således kastet kommercielt opdræt af sig ved siden af det kommunale, men Peter Boll forventer ikke, at han bliver arbejdsløs af den grund. Fårene er blevet en attraktion i sig selv.

- Vi har haft besøg af en del kommuner, som har været forbi for at se, hvordan vi gør, mange af dem har udfordringer som vores, fortæller Peter Boll.

Så selvom han p.t. er Danmarks eneste, kommunale fårehyrde, er det ikke usandsynlig, at også hans bestand kommer til at vokse.