Kommunen.dk
MENU

Patienter tvivler på kortere ventetider

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødtes med regionerne om ventetider. De skal nedbringes inden nytår. Privathospitaler bør fremme patienter uden forsikring.

Patienter tvivler på kortere ventetider

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødtes med regionerne om ventetider. De skal nedbringes inden nytår. Privathospitaler bør fremme patienter uden forsikring.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) tror fortsat på, at sygehusene når at afvikle puklen af patienter på ventelisten inden årets udgang. Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål endnu, siger han.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) tror fortsat på, at sygehusene når at afvikle puklen af patienter på ventelisten inden årets udgang. Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål endnu, siger han.
Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix

Corona er langt væk for de fleste. Vaccinerne og foråret har næsten gjort det af med podepinde, mundbind og coronapas.

Men epidemien trækker fortsat et spor efter sig af aflyste operationer og lange ventetider på hospitalerne.

Vi gør alt, hvad vi kan i regionerne, for at komme i bund med ventetiderne. Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål endnu.

Tusindvis af patienter lever med smerter, mens de venter på, at datoen for deres operation skal tikke ind i e-Boks.

Torsdag mødtes formændene for de fem regioner med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at gøre status over efterslæbet.

- Vi gør alt, hvad vi kan i regionerne, for at komme i bund med ventetiderne. Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål endnu, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).

- Det er stadig vores ambition at nå i mål ved årets udløb, i hvert fald med at få nedbragt langt størstedelen af ventetiderne.

Optimistisk mål

Tilbage i februar indgik regionerne og regeringen en aftale om, at puklen af operationer skulle afvikles i løbet af 2022. Planen er, at patienter fra 2023 ikke skal opleve længere ventetid, end de gjorde inden corona.

Det mål er dog for optimistisk, mener Morten Freil, direktør i Danske Patienter, der er paraplyorganisation for de store patientforeninger.

- Vi er helt overbeviste om, at sygehusene ikke når det inden årets udgang. Vi hører fra hospitalerne, at det på nogle områder går den forkerte vej med voksende ventelister, siger Morten Freil.

Ventetiden er især lang for patienter, der venter på en knæ-, hofte- eller skulderoperation.

- Det er mennesker, som har smerter og nedsat livskvalitet. Nogle af dem har så mange smerter, at de mister deres arbejde, mens de venter, siger Morten Freil.

I forbindelse med aftalen om den fælles ambition vurderede Sundhedsministeriet, at der var et efterslæb på omkring 100.000 operationer og behandlinger.

Samlet ligger hospitalerne på mellem 75 og 95 pct .af aktivitetsniveauet i forhold til før pandemien.

Vi mangler personale

Den altoverskyggende forklaring er mangel på medarbejdere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

- Vi har været igennem en lang, hård og svær coronapandemi og oven i det en strejke (blandt sygeplejerskerne, red.), som skabte en dårlig stemning på hospitalerne.

- Så vi har svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere, og det arbejder vi selvfølgelig benhårdt på.

For at nedbringe ventetiden skal flere patienter tilbydes behandling og operation på privathospitalerne.

- Vi sender mange til det private, flere lige nu end vi har gjort i lang tid, og vi gør alt, hvad vi kan, for at bruge den kapacitet, siger Anders Kühnau.

Vi efterlyser, at regionerne og privathospitaler indgår rammeaftaler, så regionerne i højere grad kan være med til at styre, hvem der skal behandles først ud fra et fagligt behov.

I de første tre måneder af 2022 blev knap 47.900 patienter henvist til privathospitaler. Det er flere end tidligere år for samme periode. I 2019 var det lige under 37.500.

Men ifølge Danske Patienter bør aftales justeres, så det bliver de patienter, der har det største behov, der først henvises til det private.

I dag er det for eksempel patienter med en privat sundhedsforsikring, der kommer til, siger Morten Freil.

- Vi efterlyser, at regionerne og privathospitaler indgår rammeaftaler, så regionerne i højere grad kan være med til at styre, hvem der skal behandles først ud fra et fagligt behov.

Sundhedsministeren udtaler i en skriftlig kommentar, at afviklingen af behandlingsefterslæbet og normaliseringen af ventetider er en hovedopgave.

- Vi følger det tæt, og Danske Regioner har informeret mig om, at det går i den rigtige retning.


- De forventer, at ventetiderne til udredning og behandling overordnet set vil være normaliseret ved udgangen af 2022. Men der vil være nogle områder, som først er tilbage på normalt niveau i 2023, siger han.

Lange ventetider skyldes corona og strejke

  • Corona, sygeplejerskestrejke og generelle udfordringer i sygehusvæsenet har skabt længere ventetid på ikke-akutte operationer og behandlinger på sygehusene.
  • Regeringen og Danske Regioner har aftalt, at ventetiderne skal nedbringes inden årets udgang.
  • Målet er, at patienter fra 2023 ikke skal vente længere, end de gjorde inden corona.
  • Da aftalen blev indgået i februar, ventede omkring 100.000 patienter på en planlagt operation.
  • Torsdag mødtes sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med formændene for regionerne for at gøre status.
  • Det er fortsat regionernes ambition at nå målet.

Kilde: Ritzau.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR