Spidskandidaterne fra de forskellige partier på Rådhuset kan ikke bryste sig af at have særlig mange trofaste fans. Ifølge en meningsmåling foretaget af Analyse Danmark – som fagforeningen 3F har været så venlig at udlåne til 'Københavneri i Kommunen' – er der i øjeblikket kun 17,7 procent, der forventer at ville stemme personligt på en af partilederne.

Set i lyset af at Frank Jensen ved valget i 2009 fik omkring 15 procent personlige stemmer, er det overraskende få vælgere, der har tænkt sig at stemme på en af Rådhusets spidskandidater. Selvfølgelig er en af forklaringerne på partiledernes aktuelle manglende vælgertække, at der stadig er så lang tid til, at københavnerne skal i stemmeboksen, at mange endnu ikke for alvor har overvejet, hvem de vil stemme på. Men det kan langtfra være hele forklaringen, for politikere både landspolitisk og lokalt kan sagtens have stor personlig opbakning imellem valgperioderne.

Frank er ingen bykonge

Overborgmester Frank Jensen er med 6,8 procent den partileder, som flest københavnere siger, at de vil stemme personligt på til valget i november. Men holdt op mod 2009-valget er det som tidligere beskrevet et magert resultat, som tyder på, at byens borgere ikke har et så varmt og tillidsfuldt forhold til deres overborgmester, som mange i den socialdemokratiske lejr går og tror, at de har. For selv om vælgerne ikke ligefrem stormer væk fra Jensen og hans parti, fortæller den lave personlige opbakning til Jensen, at borgerne ikke er specielt tilfredse med hans præstation de første tre år som overborgmester.

Den spidskandidat, der ligger til at få næstflest personlige stemmer, er den konservative Rasmus Jarlov, der ifølge Analyse Danmarks måling ligger til 3,2 procent. Men set i forhold til at Jarlov, der siden sidste valg er blevet partileder på Rådhuset, tit bliver udråbt som det konservative håb på 'Borgen' og får en masse landspolitisk medieeksponering, kunne man godt have forventet, at han havde endnu bedre fat i byens borgerlige vælgere 

På tredjepladsen kommer Venstres leder Pia Allerslev med 3 procent. I modsætning til Frank Jensen svarer det nogenlunde til det antal personlige stemmer, hun fik ved sidste valg. Men at Venstres leder i København har så få personlige fans må være alt andet end tilfredsstillende, og det må bekymre Allerslev-lejren ekstra meget, at der ikke rigtig er nogen udvikling i Allerslevs politiske brand. Det har ellers lignet en bevidst strategi, at Pia Allerslev personligt skulle brandes bedre i denne her valgperiode, hvor hun har været med i en del kendisprogrammer i den bløde ende af mediebilledet – men altså uden vælgermæssig effekt!

Enhedslistens Morten Kabell (1,4 procent), SF’eren Ninna Thomsen (1,2 procent) og den radikale Anna Mee (1,1 procent) ligger tæt i det efterfølgende felt. Igen må det siges at være skuffende tal for alle tre. De repræsenterer alle partier med forholdsvis stor vælgeropbakning, og de navigerer på politiske områder – der udover at give dem en del taletid i medierne – også flugter fint med storbyvælgernes interesser. De resterende partiledere står til at få så lidt personlige stemmer, at det kommer under lup-grænsen.  

Færre stemmer personligt

Analyse Danmarks måling viser også, at kun 31 procent af københavnerne har bestemt sig for at ville stemme personligt til valget, mens 26,9 procent ikke ved, hvad de vil stemme endnu. Så i øjeblikket ser det ud til, at færre københavnere har tænkt sig at stemme personligt til novembervalget end til valget i 2009, hvor omkring 60 procent af vælgerne stemte personligt. I målingen er der også omkring 40 procent, der angiver, at de ikke vil stemme personligt til valget. Men som tidligere nævnt vil disse tal nok ændre sig i takt med, at vælgernes stemmeovervejelser bliver mere konkrete, når valget nærmer sig.   

Men målingen tegner alligevel et interessant mønster, som kan komme til at præge perioden frem mod valget. For i øjeblikket er der ikke rigtig nogen vælgerdarlings på Rådhuset, der ser ud til at blive de store billetsælgere, som det var tilfældet med for eksempel Frank Jensen og den radikale Manu Sareen ved sidste valg. Så kampen om at blive mr. eller miss København er helt åben, og medierne vil med garanti gøre deres til at finde nogle mediedarlings frem mod valget. For når der er valgkamp, elsker medierne konflikter, fortællinger, begivenheder og op- og nedture, der tager afsæt i det personlige. Men hvem disse mediedarlings bliver, er altså helt åbent endnu!     

Med Allerslev back-stage

Tages temperaturen på, hvad der tales om på Rådhusets gange, er der stadig en lidt mat stemning. Økonomiudvalgets budgetseminar på Dragsholm foregik uden den store dramatik – der var ellers flere, der havde forventet en del ramasjang. Det, der optager flest i disse dage, er, hvad man skal mene om Pia Allerslevs optræden i DR programmet 'Sådan er kærligheden'. Her fortæller Allerslev og hendes mand blandt andet åbenhjertigt om, hvordan de holder gang i ægteskabet med små lumre sms’er. For eksempel til kedelige møder på Rådhuset kan sådanne sms’er være et godt krydderi, så hvis Allerslev får blussende kinder til møderne, behøver det ikke at være, fordi hun er uenig i det, der bliver sagt.

Pia Allerslevs medvirken i programmet deler vandene på Rådhuset i tre fløje. Der er dem, der synes, det er dejligt befriende, at Allerslev og hendes mand er så bramfrie og ærlige. Så er der den mere konservative skole, der mener, at sådan noget skal holdes inden døre, og at det da slet ikke skal luftes primetime i DR. Endelig er der den fløj, der mere bider mærke i, at hele DR’s set-up med Allerslev og manden var kikset, blodfattigt og pinligt. Endnu er der ikke lavet en meningsmåling om, hvor stærkt de tre forskellige fløje står på Rådhusets gange.