Ledige har en bred vifte af udfordringer med i rygsækken, når de henvender sig på et af landets jobcentre. Faktisk repræsenterer tre ud af fire af de borgere, som sagsbehandlerne møder på jobcentrene, komplekse sagstilfælde, som kræver indsatser, der går på tværs af flere sektorer som sundhed, psykiatri og beskæftigelse.

Det tærer på ressourceforbruget på centrene og udfordrer den nuværende sagsbehandlingsmodel, mener Jan Olsen, forhenværende direktør i KL, der talte på KL’s årlige beskæftigelseskonference. 

- Vi bliver nødt til at komme væk fra sagsforløb i opdelte siloer og få etableret en mere helhedsorienteret tilgang, der skal være kendetegnet ved samarbejde mellem de forskellige indsatser, sagde han.

Ledighed er ikke nødvendigvis det primære problem, men ofte blot ét blandt mange. Derfor er der behov for en langt mere helhedsorienteret tilgang, hvis både borgere og sagsbehandlere skal opleve beskæftigelsesindsatsen som meningsfuld. Problemet er, at de forskellige afdelinger i kommunen kan arbejde i hver sin retning. 

- Det er et problem, når der ikke er fælles faglige mål i fx familieafdelingen og beskæftigelsesafdelingen. Det duer fx ikke, at borgerens mulighed for arbejdsmarkedskontakt vurderes forskelligt, mener Jan Olsen.  

Medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen er udstyret med skyklapper, når de eksempelvis mangler adgang til borgernes samlede sagsmappe. Sagsbehandlerne på jobcentret har dermed kun et fragmenteret billede af deres klienter, og det er en alvorlig snubletråd for både borgere og sagsbehandlere. 

Kommunerne er imidlertid klar til at gøre op med silotænkning og sætte gang i mere helhedsorienterede indsatser. Det stod klart på beskæftigelseskonferencen, hvor de mere end 1.100 fremmødte kommunal-politikere, kommunale ledere og medlemmer af De Regionale Arbejdsmarkedsråd kunne stemme i salen ved hjælp af grønne og røde papirark. Langt de fleste tilkendegav, at deres kommune var moden til helhedsorienterede indsatser ved at stange grønne papirark i luften. 

Borgere langt fra arbejdsmarkedet

Borgernes komplekse problemstillinger har ikke kun betydning for borgerne – det har også konsekvenser for ressourceforbruget på jobcentrene. 

I beskæftigelsesindsatsen er der stor forskel på, hvor mange ressourcer den enkelte borger kræver. De borgere, der er jobparate eller på sygedagpenge, kræver en væsentligt mindre del af ressourcerne på jobcentrene, selvom de er i flertal. 

Borgere, der skal igennem et jobafklaringsforløb, som er aktivitetsparate, eller som skal igennem et ressourceforløb, har mere komplekse forløb, der kræver en større og mere tidskrævende indsats. En rapport fra Vive vurderer således, at 80 pct. af medarbejdernes tid på jobcentrene bruges på borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. 

De seneste par år har der været et øget politisk fokus på at få netop borgerne langt fra arbejdsmarkedet tættere på at komme i beskæftigelse, men en løsning ligger ikke lige for.  

For selvom medarbejderne bruger 80 pct. af deres arbejdstid på denne gruppe, kommer blot fire pct. i reel beskæftigelse efter jobafklarings- og ressourceforløb. I gruppen af borgere langt fra arbejdsmarkedet er tre fjerdedele ufaglærte, otte ud af ti har væsentlige helbredsproblemer, og knap halvdelen har haft et forløb i hospitalspsykiatrien indenfor de seneste fem år. 

- De udsatte borgere forsvinder ikke. Det, vi sparer i beskæftigelsessystemet, kan meget vel blive udgifter i socialindsatsen, siger KL’s formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerservice-udvalg Peter Rahbæk Juel (S).

Jobcentrene ikke et sakramente for KL

Samme dag som beskæftigelseskonferencen fandt sted, lancerede KL “Gentænk den aktive beskæftigelsesindsats”. Med udspillet understreger man, at jobcentrene i deres nuværende form ikke er et sakramente for KL. 

- Jobcentrene er mursten om en indsats. Det vigtigste er, at vi fastholder en aktiv beskæftigelsesindsats, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:  

- Der er meget, der fungerer rigtig godt, men der er også masser af plads til forbedring. Derfor skal vi gentænke hele vores beskæftigelsesindsats. Vi skal finde en anden vej, som bygger på tillid, hvor vi sætter fagligheden fri og tager det politiske ansvar for en indsats for alle ledige med fokus på resultater frem for kontrol og ”tælleri”. 

KL’s udspil samler fem konkrete anbefalinger, som lyder: “Sæt fagligheden fri og mål på resultater”, “Tag ordentlig hånd om de udsatte borgere”, “Bevar en kommunal forankring – af hensyn til borgere og virksomheder”, “Gør beskæftigelsesindsatsen langt mere digital” og “Skab et bredt ejerskab til beskæftigelsesindsatsen”.

- Der skal ske noget med beskæftigelsesindsatsen. Det er alle enige om. Men det skal gøres med omhu og ikke med milliardbesparelser for at finansiere andre valgløfter. Det er helt afgørende, at vi får kigget på, hvilken beskæftigelsespolitik vi vil have, frem for en forsimplet debat med udgangspunkt i enkeltsager og snuptagsløsninger lovet i en valgkamp, siger Peter Rahbæk Juel. 

Det er dog muligt at nedbryde siloerne.

Løber foran lovgivning

Et frikommuneforsøg i Ballerup viste, at forpligtende samarbejder på tværs af alle velfærdsområder i 350 sager gav positive resultater på beskæftigelsesområdet. 

- Det handler om reelt at gøre det, som vi ser som banale floskler, når vi taler om vores indsats, fortæller Mette Vaaben Mortensen, direktør i Ballerup Kommune. 

Ballerup fokuserede på et sammenhængende borgerforløb, hvor hovedelementerne i indsatsen bestod i bedre ledelse og en samarbejdsmodel med ni grundprincipper, der sikrer den samme tilgang på tværs af sektorerne.

Ifølge Christian Harsløf, direktør i KL, bør man tage ved lære af Ballerups tilgang og resultater:

- Det, vi ser lige nu, er, at kommunerne løber foran lovgivningen. Dygtige kommuner har udviklet nye metoder, som lovgivningen bør læne sig op af. 

Peter Rahbæk Juel opfordrer politikerne til at begrave den ufrugtbare diskussion om for eller imod jobcentre. 

- Jeg håber, at politikerne lægger mærke til, at når de peger på jobcentrene, så er der tre fingre, der peger tilbage på dem selv. Mange af de kulturer, vi snakker om, vokser ud af alle de regler, der udgør lovgivningen. Så lovgivningen skal ændres, hvis man vil ændre kulturen, siger han. 

I stedet må politikerne træde et skridt tilbage og i første omgang forholde sig til, hvorvidt de ønsker en aktiv beskæftigelsesindsats for såvel de ressourcestærke- som de ressourcesvage borgere. 

- Er der overhovedet opbakning til en aktiv beskæftigelsesindsats? Det har man ofte helt glemt at diskutere i valgkampen, påpeger Rahbæk Juel.