Özlem overhaler Øjvind i jobbet

 I Albertslund er integrationen lykkedes så godt, at beskæftigelsen er højere for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end for danskere. Netop nu har kommunen succes med et projekt for ikke-vestlige, der før var langt væk fra arbejdsmarkedet. 

kommuneportræt: albertslund

Af Sine Riis Lund | [email protected]

 

32-årige Türkan Celim langer endnu en pakke medicin over disken på Albertslund Apotek. Det har hun gjort i elleve år. Hun er uddannet farmakonom, har arbejdet konstant, siden hun var 17 år, og hun er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor Albertslund bryder alle normer inden for beskæftigelsesområdet. Omkring 62 procent af indvandrerne og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Albertslund er beskæftigede, og det er cirka fem procentpoint mere end ikke-vestlige på landsplan. Men de arbejder også mere end danskerne i Albertslund. Det viser tal fra Integrationsministeriet for oktober måned sidste år.

Türkan Celims forældre er fra Tyrkiet, men hun er både født og opvokset i Danmark. Langt hovedparten af indvandrerne i Albertslund er fra Tyrkiet og Pakistan, og mange har bosat sig i Albertslund for mindst en generation siden. Det ses som en del af forklaringen på de flotte beskæftigelsestal for denne gruppe. Türkan Celim oplever da også, at omgangskredsen i hendes generation alle er i arbejde, ligesom hun selv er glad for at gå på job.

”Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at arbejde. Det giver et vist flow og mønster i livet,” siger hun.

Kraftspring fremad

Noget tyder dog på, at de gode takter ikke kun skyldes befolkningssammensætning og tidlig indvandring. Albertslund har siden 2007 deltaget i et projekt sammen med 14 andre kommuner, hvor jobkonsulenter ved hjælp af tæt kontakt til virksomheder skal få flere ikke-vestlige borgere i job. Albertslund har særligt satset på de mere udsatte grupper langt væk fra arbejdsmarkedet. 

Projektet skal løbe frem til udgangen af 2010, men er netop blevet midtvejsevalueret i en rapport fra Rambøll i november. Albertslund bliver flere gange fremhævet som en af de kommuner, der har gjort det allerbedst. Jobkonsulenterne har øget målgruppens evne til at forsørge sig selv med mere end fem procentpoint siden 2006. 

Per Olaf Stralendorff Petersen er en af fire jobkonsulenter. Han tror, at den mere intensive og hyppige kontakt til borgerne er en del af forklaringen på de foreløbigt positive resultater.

”Borgerne er selvfølgelig meget individuelle, så nogle tænker måske ”slap nu af, jeg kan godt selv stå op om morgenen, du behøver ikke ringe hele tiden”, men de fleste borgere oplever det faktisk som meget rart, fordi de er i en eller anden form for omstillingsproces,” fortæller han.

Et ekstra skub

Borgerne kommer typisk ud i praktik eller som lærling, hvor de får tilknyttet en mentor på virksomheden, og for nogle medfører det først et job med løntilskud og siden en egentlig ansættelse.

Og her kan endnu en forklaring ligge på kommunens succes, mener jobcenterchef Jan Eriksen. Virksomhederne i kommunen er vant til mange ansatte med anden etnisk baggrund, og derfor møder jobcentret heller aldrig en virksomhed, der bliver tavs i telefonen ved et udenlandsk klingende navn. Bortset fra det konkrete projekt, så laver kommunen ingen særlige indsatser for indvandrere. For Jan Eriksen handler det om mangfoldighed i kommunens redskaber og nogle gange at presse lidt ekstra på over for borgeren.

”Vi har nok et forholdsvis optimistisk syn på, hvad borgerne kan, og hvad de skal,” siger han, og måske derfor har kommunen færre borgere, der er stemplet som svære at få ind på arbejdsmarkedet, end mange af de sammenlignelige jobcentre rundtom i landet.

Indenfor i Albertslund Apotek kigger Türkan Celim ud på de mange ventende kunder. Hun har aldrig haft behov for et skub bagi fra kommunens side. Uddannelse og arbejde har altid været høje prioriteter i hendes liv. Men nu har hun ikke længere tid til at snakke. For Türkan Celim har travlt. Hun skal tilbage til arbejdet. :

 

HR & uddannelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet